Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Dioxin og PCB

Dioxiner og dioxinlignende PCB er miljøgiftstoffer, som bliver ophobet i visse fede animalske fødevarer, og som bl.a. kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og immunforsvar hos mennesker.

Dioxiner (polychlorerede dibenzo-para-dioxiner og dibenzo-furaner) er en gruppe af nærtbeslægtede klorholdige stoffer. Di​​oxin bliver dannet i små mængder ved forbrænding af fx affald og forskellige industrielle processer, men kan også forekomme som forurening i klorholdige kemikalier.


Dioxinlignende PCB'er (polychlorerede biphenyler) er stoffer, der rent toksikologisk minder om dioxin. Dioxinlignende PCB stammer fra andre kilder end dioxinerne, men kan ligesom dioxinerne ophobes i miljøet, foder eller i fødevarer.


Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Hvis du over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxinindhold, kan det på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.


EU´s videnskabelige Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har den 20. november 2018 offentliggjort en ny risikovurdering for dioxin i fødevarer og foder. I vurderingen konkluderes det, at dioxin er mere sundhedsskadeligt end hidtil antaget.  

 

Sådan kan du begrænse dit indtag af dioxin

Generelt er det en god idé at vælge magre fødevarer, da det er i fedtet at dioxin ophobes. Gå fx uden om fedtkanten på bøffen.


Langt de fleste æg overholder grænseværdien for dioxin. Det er derfor generelt ikke et sundhedsmæssigt problem at spise æg fra udegående høns – økologiske eller konventionelle. Der er dog set forhøjet indhold i æg fra nogle mindre besætninger med udegående høns og ligeledes æg fra hobbyhøns. Hvis du gerne vil købe æg fra gårdsalg, er det derfor en god idé at købe æg fra forskellige gårde suppleret med æg fra supermarkedet. Du bør ligeledes supplere dine hjemmeproducerede hønseæg med indkøbte æg.

 

Læs flere anbefalinger herunder.

 
Gravide og kvinder i den fødedygtige alder

Det er vigtigt at gravide spiser fisk, gerne 350 g om ugen heraf omkring 200 g fed fisk som laks og sild. Fordelene ved at spise fisk er langt større end ulemperne, men spis forskellige slags fisk, så mindskes risikoen for at få for mange miljøforureninger, der kan være i visse fiskearter.
Kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende bør højst spise én portion østersølaks på ca. 125 gram én gang om måneden. Andre bør ikke spise østersølaks mere end højst to gange om måneden af hensyn til dioxin-indtag.


Langt de fleste laks der markedsføres i Danmark stammer dog ikke fra Østersøen.


Du kan med fordel vælge at spise disse fisk der indeholder begrænsede mængder af miljøforurenende stoffer som dioxin og kviksølv:


Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede ørred og laks.

 

Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af dioxin og PCB i torskelever fra torsk fanget rundt om i de danske farvande.


Begræns derfor dit indtag af torskelever til højst 120 g torskelever om måneden. Gravide, kvinder i den fødedygtige alder og børn bør slet ikke spise torskelever pga. de forhøjede indhold af dioxin og PCB.

 

 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kun spiser hestekød lejlighedsvis og højst én gang om ugen. Heste opkoncentrerer dioxin og PCB i større mængder end fx svin og fjerkræ. Grunden er at kødet kan stamme fra ældre heste, der har græsset i flere år, og derved har optaget en vis mængde dioxin via jorden.

 

Dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer

Dioxiner forekommer overalt i miljøet og op​hobes i visse fødevarer. De væsentligste kilder til dioxin i danskernes kost er fede fisk, mejeriprodukter og fedt fra kød.


På samme måde bliver dioxin ophobet i menneskers fedtvæv og udskilt gennem modermælk.


I Danmark er det især fede fisk som sild og laks fra Østersøen, torskelever, fårelever samt hestekød, der har forhøjede indhold af dioxin.


Dioxinlignende PCB skal regnes med, når vi beregner, hvor meget dioxin mennesker bliver udsat for.

 
Dioxin og dioxinlignende PCB i foder

Der er set tilfælde af forurening af foder med dioxin i Europa. Der har i visse tilfælde været tale om fodermidler, fx fiskemel, olier og fedtstoffer samt visse fodertilsætningsstoffer af mineralsk oprindelse, som har haft et "naturligt" men for højt indhold af dioxin. I andre tilfælde har der været tale om foder, som blevet forurenet med dioxin, f.eks. via tilførsel af dioxinforurenede olier eller ved anvendelse af forkerte tørringsprocesser.

 

Myndighederne er opmærksomme på dioxinforurening i hele fødevarekæden, og kontrollerer også om et dioxinfund i en fødevare skyldes dioxinforurenet foder.

 
 
Der er fastsat EU grænseværdier for dioxin, dioxinlignende PCB og ikke-dioxinlignende PCB. Grænseværdierne kan ses i den seneste konsoliderede udgave af Forordning nr. 1881/2006. Herudover er der henstillinger fra EU-Kommissionen på området.​ 
 
 
Herudover er der henstillinger fra EU-Kommissionen på området med indgrebsværdier i diverse produkter. Indgrebsværdier tjener som et værktøj for myndigheder og erhvervsliv til at opspore kilder til forurening.
 
 

 

 

 

Lupin-alkaloiderLupin-alkaloiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lupinalkaloider.aspx040288aspx0htmlEmneside
GlycyrrhizinsyreGlycyrrhizinsyrehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glycyrrizinsyre.aspx040128aspx0htmlEmneside
CucurbitacinerCucurbitacinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cucurbitaciner.aspx040005aspx0htmlEmneside
Solanin (glykoalkaloider)Solanin (glykoalkaloider)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Solanin-(glykoalkaloider).aspx040442aspx0htmlEmneside
AlkenylbenzenerAlkenylbenzenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Alkenylbenzener.aspx039930aspx0htmlEmneside
Cyanogene glykosiderCyanogene glykosiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cyanogene-glykosider.aspx040006aspx0htmlEmneside
Phenylhydrazin-derivaterPhenylhydrazin-derivaterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Phenylhydrazin-derivater.aspx040375aspx0htmlEmneside
AflatoksinerAflatoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aflatoksiner.aspx039919aspx0htmlEmneside
Biogene aminer, fx histaminBiogene aminer, fx histaminhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biogene-aminer-fx-histamin.aspx039983aspx0htmlEmneside
Ochratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridsOchratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ochratoksin_A_i_rosiner_kaffe_korn_paprika_og_lakrids.aspx040330aspx0htmlEmneside
Ægge-sagenÆgge-sagenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aegge-sagen.aspx039916aspx0htmlEmneside
Pyrrolizidin-alkaloider i tePyrrolizidin-alkaloider i tehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Pyrrolizidin_alkaloider_i_te.aspx040386aspx0htmlEmneside
FurokumarinerFurokumarinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx040117aspx0htmlEmneside
Procesforureninger i fødevarerProcesforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Procesforureninger-i-fødevarer.aspx040383aspx0htmlEmneside
Histamin og andre biogene aminerHistamin og andre biogene aminerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Histamin-og-andre-biogene-aminer.aspx040149aspx0htmlEmneside
Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hormonforstyrrende-stoffer-i-fødevarer-.aspx040154aspx0htmlEmneside
DDT i fødevarer DDT i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/DDT-i-fødevarer-.aspx040010aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx040369aspx0htmlEmneside
Organiske miljøforureninger i fødevarerOrganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Organiske-miljøforureninger-i-fødevarer--.aspx040348aspx0htmlEmneside
Uorganiske miljøforureninger i fødevarerUorganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Uorganiske-miljøforureninger-i-fødevarer.aspx040511aspx0htmlEmneside
Bly i fødevarerBly i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bly-i-fødevarer.aspx039987aspx0htmlEmneside
Kviksølv i fødevarerKviksølv i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kviksølv-i-fødevarer.aspx040268aspx0htmlEmneside
Cadmium i fødevarerCadmium i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-fødevarer.aspx039995aspx0htmlEmneside
Stegemutagener i fødevarerStegemutagener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stegemutagener-i-fødevarer.aspx040454aspx0htmlEmneside
GenbrugsflaskerGenbrugsflaskerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genbrug.aspx040120aspx0htmlEmneside
Toksiske stoffer i spisesvampeToksiske stoffer i spisesvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Toksiske-stoffer-i-spisesvampe.aspx040478aspx0htmlEmneside
MykotoksinerMykotoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mykotoksiner.aspx040316aspx0htmlEmneside
Akrylamid i fødevarerAkrylamid i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akrylamid-i-fødevarer.aspx039925aspx0htmlEmneside
Metaller i fødevarerMetaller i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Metaller-i-fødevarer.aspx040306aspx0htmlEmneside
Kumarin i kanelKumarin i kanelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx040261aspx0htmlEmneside
3-MCPD og glycidol i fødevarer3-MCPD og glycidol i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/3_MCPD_og_glycidol_i_fodevarer.aspx039909aspx0htmlEmneside
PAH i fødevarerPAH i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-fødevarer.aspx040366aspx0htmlEmneside
GlasGlashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glas.aspx040126aspx0htmlEmneside
Medicinrester i fiskMedicinrester i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Medicinrester-i-fisk.aspx040305aspx0htmlEmneside
Arsen i fødevarerArsen i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Arsen-i-fødevarer.aspx039958aspx0htmlEmneside
Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Veterinære lægemiddelrester i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-lægemiddelrester-i-fødevarer--.aspx040522aspx0htmlEmneside
Radioaktive stoffer i fødevarer og foderRadioaktive stoffer i fødevarer og foderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Radioaktive-stoffer-i-fødevarer.aspx040392aspx0htmlEmneside
Laksefiskeri med begrænsninger i ØstersøenLaksefiskeri med begrænsninger i Østersøenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Laksefiskeri-med-begrænsninger-i-Østersøen.aspx040272aspx0htmlEmneside
Kemiske forureninger og grænseværdierKemiske forureninger og grænseværdierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger-og-graensevaerdier.aspx040235aspx0htmlEmneside
Dioxin i fiskDioxin i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-i-fisk.aspx040019aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx040322aspx0htmlEmneside
Kemiske forureningerKemiske forureningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger.aspx040234aspx0htmlEmneside

Ændret 23. november 2018