Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Dioxin og PCB i fødevarer

Dioxiner og dioxinlignende PCB er miljøgiftstoffer, som bliver ophobet i visse fødevarer, og som bl.a. kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og immunforsvar hos mennesker.

​​​​​​​​Dioxiner (polychlorerede dibenzo-para-dioxiner og dibenzo-furaner) er en gruppe af nærtbeslægtede klorholdige stoffer. Di​​oxiner bliver dannet i små mængder ved forbrænding af fx affald og forskellige industrielle processer, men kan også forekomme som forurening i klorholdige kemikalier.

Dioxinlignende PCB'er (polychlorerede biphenyler) er stoffer, der rent toksikologisk minder om dioxin. Dioxinlignende PCB stammer fra andre kilder end dioxinerne, men når de først har forurenet miljøet eller dyrefoder, ender stofferne i de samme fødevarer som dioxin.

Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt og er ikke i sig selv farligt for os at spise. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Det kalder vi for dioxinforurenede fødevarer. Hvis du over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxinindhold, kan det på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
 
Dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer
Dioxiner forekommer overalt i miljøet og op​hobes i visse fødevarer. Dioxinerne opnår specielt høje koncentrationer i visse fedtholdige animalske produkter og fisk. På samme måde bliver dioxin ophobet i menneskers fedtvæv og udskilt gennem modermælk.

De væsentligste kilder til dioxiner i danskernes kost er fede fisk, mejeriprodukter og fedt fra kød. I Danmark er det især fede fisk som sild og laks fra Østersøen, der er forurenet med dioxin.

Dioxinlignende PCB skal regnes med, når vi beregner, hvor meget dioxin mennesker bliver udsat for.

Langtidspåvirkning af dioxin og lignende stoffer kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne, immunforsvar m.m.
 
Dioxin og dioxinlignende PCB i foder
Der er set tilfælde af forurening af foder med dioxin i Europa. Der har været tale om både foderstofingredienser, fx fiskemel, som havde et "naturligt" indhold af dioxin, og foder, som mere eller mindre bevidst var blevet forurenet med dioxin.

Myndighederne er generelt opmærksomme på, at fødevarer også kan være forurenet med dioxin, der stammer fra forurenet dyrefoder.
Dioxinfund i æg fra udegående høns
Fødevarestyrelsen har i et projekt analyseret prøver af æg fra 30 mindre besætninger med udegående høns. Prøverne er taget rundt om i landet. I fire prøver af æg er dioxin og PCB-indhold over grænseværdierne, og yderligere seks prøver overskrider indgrebsværdien for dioxin.​

Grænseværdier

Der er fastsat EU-grænseværdier for dioxin, PCB og ikke-dioxinlignende PCB i diverse fødevarer. Ligeledes er der fastsat indgrebsværdier for dioxin og PCB. Dette betyder, at ved fund over disse indgrebsværdier, skal myndigheder forsøge ​at finde årsagen til forureningen. Produkter med indhold over indgrebsværdien, men under grænseværdien, må gerne markedsføres. Produkter med indhold højere end maksimalgrænseværdien må ikke markedsføres.

Fund i andre lande

I Holland, Belgien og Tyskland har man ligeledes set problemer igennem de sidste år med overskridelser af grænseværdierne for dioxin og PCB i æg fra udegående høns.

De danske fund

For at undersøge, om vi har samme problemer med æg i Danmark, besluttede Fødevarestyrelsen at gennemføre et projekt, hvor der skulle tages prøver spredt rundt i Danmark på mindre gårde, hvor hønsene går ude meget af tiden. 

Grunden til, at der er valgt små gårde er, at erfaring viser, at små hønsehold går mere udendørs end store hønsehold, idet hønsene i en mindre flok vil følges ad i større grad end i en stor flok. I store hønsehold er det ikke nødvendigvis alle høns, der går ude samtidig, nogle høns vil blive inde i længere tid end andre, hvorved en evt. belastning med dioxin og PCB fra det udendørs miljø i gennemsnit vil blive mindre i æggene fra en stor flok.

Hønsene optager sandsynligvis dioxin fra den jord, de pirker i, eller fra larver og insekter i jorden.

På hver af de 30 gårde er der udtaget én æggeprøve bestående af 12 æg. Samtidig med denne prøve blev der udtaget foderprøver af det foder, som hønsene har fået i tiden før prøvetagningen af æggene. Hvis der blev fundet overskridelser i æggene, kunne foderet således analyseres efterfølgende for at afgøre, om der var forurening fra foderet. Forurening af foder med dioxin kan forekomme, men ses dog sjældent. De større fodersager, der har været gennem tiden, har været i udlandet.

Foderprøver fra de fire gårde, hvor dioxinindholdet i æggene var over grænseværdierne, og de seks gårde, hvor indholdet lå over indgrebsværdierne, er alle blevet analyseret. Der er fundet et meget lavt indhold af både dioxin og PCB, hvilket betyder, at sandsynligheden for at stofferne hovedsagligt stammer fra foderet, er meget lille.

Hvad gør Fødevarestyrelsen?

Fødevarestyrelsen har lukket for salg af æg fra de fire gårde. De fire besætninger har alle udelukkende haft salg af æg fra egen gårdbutik eller ved stalddørssalg til den endelige forbruger, hvilket betyder, at tilbagetrækningen af æggene er foregået ved opslag på selve salgsstedet med information til forbrugerne.

Fødevarestyrelsen undersøger nu i samarbejde med Miljøstyrelsen årsagen til forureningerne, som kan være byggematerialer, afbrænding af materialer m.m.
Fødevarestyrelsen arbejder, sammen med Miljøstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og branchen, for at klarlægge årsagerne, så tiltag kan iværksættes for at nedbringe mængden af dioxin i æg fra små udegående hønsehold. Herefter udarbejdes en vejledning til  besætningsejere med små udegående hønsehold.
​​

Indhold i fødevarer generelt og specielt i æg

Dioxin og PCB er stoffer, der er fedtopløselige, hvilket vil sige, at de særligt bindes i fedtvævet.

Man kan finde dioxin i små mængder i alle animalske fødevarer. De væsentligste kilder til dioxin i danskernes kost er fede fisk, mejeriprodukter og fedt fra kød.

Langt de fleste æg overholder grænseværdien for dioxin. Det er derfor generelt ikke et sundhedsmæssigt problem at spise æg fra udegående høns – økologiske eller konventionelle. Der er ikke set overskridelser i de økologiske æg, der er undersøgt.
 
Forbrugerspørgsmål og svar om dioxin i fødevarer

Hvad gør Fødevarestyrelsen for at sikre, at der ikke findes dioxin i vores fødevarer?

Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende danske varer på markedet. Der er en grænse for, hvor meget dioxin der må være i vores fødevarer. Grænsen er den samme i alle EU-lande.

Alle fødevarer, der overskrider grænse​​n, bliver straks kasseret, og de øvrige varer i partiet bliver kaldt tilbage fra butikkerne. Hvad der ellers sker, afhænger af den enkelte sag.

For at være på forkant og imødegå en eventuel dioxinforurening undersøger Fødevarestyrelsen fødevarer, hvis dioxinindholdet ligger i den øvre ende af, hvad der er tilladt.​

Hvordan kan man vide, at der ikke findes dioxin-forurenede fødevarer i Danmark?

Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende dioxinindholdet i danske varer på markedet. Det samme gør alle andre EU-lande i det pågældende land.

Findes der for meget dioxin i en fødevare et sted i EU, sendes der en alarm til alle andre EU-lande. Det var præcis, hvad der skete i forbindelse med dioxinskandalen i Tyskland i januar 2011.


Er der dioxin i fødevarer på det da​nske marked?

Ja​, i mange fødevarer findes der naturligt en ganske lille mængde dioxin, og det kan ikke undgås helt.

Der er især dioxin i en række animalske produkter, og da dioxin binder sig til fedt, er det i fødevarer såsom fede fisk, mejeriprodukter og i fedtkanten på kødet, at den største koncentration af dioxin findes. Endnu en årsag til, at man skal spise magert og varieret.

Fødevarestyrelserne i de forskellige EU-lande tager løbende prøver for dioxin i fødevarer. Bliver der fundet et for højt dioxinindhold i en fødevare, sendes der en alarm ud til de øvrige ​lande.
 
Vejledning og beredskabsplan
  
Lovstof og regler
 
Dioxin og dioxinlignende PCB ​​er omfattet af reglerne om forurenende stoffer i fødevarer.

Der er fastsat EU grænseværdier for dioxin, dioxinlignende PCB og ikke-dioxinlignende PCB. Grænseværdierne kan ses i den seneste konsoliderede udgave af Forordning nr. 1881/2006. Herudover er der henstillinger fra EU-Kommissionen på området.​
 
Herudover er der henstillinger fra EU-Kommissionen på området med indgrebsværdier i diverse produkter. Indgrebsværdier tjener som et værktøj for myndigheder og erhvervsliv til at opspore kilder til forurening.
 
 
 

 

 

 

Lupin-alkaloiderLupin-alkaloiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lupinalkaloider.aspx02479aspx0htmlEmneside
AlkenylbenzenerAlkenylbenzenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Alkenylbenzener.aspx02174aspx0htmlEmneside
GlycyrrhizinsyreGlycyrrhizinsyrehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glycyrrizinsyre.aspx02342aspx0htmlEmneside
CucurbitacinerCucurbitacinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cucurbitaciner.aspx02233aspx0htmlEmneside
Solanin (glykoalkaloider)Solanin (glykoalkaloider)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Solanin-(glykoalkaloider).aspx02616aspx0htmlEmneside
Cyanogene glykosiderCyanogene glykosiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cyanogene-glykosider.aspx02234aspx0htmlEmneside
Phenylhydrazin-derivaterPhenylhydrazin-derivaterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Phenylhydrazin-derivater.aspx02555aspx0htmlEmneside
Biogene aminer, fx histaminBiogene aminer, fx histaminhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biogene-aminer-fx-histamin.aspx02209aspx0htmlEmneside
AflatoksinerAflatoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aflatoksiner.aspx018288aspx0htmlEmneside
Ægge-sagenÆgge-sagenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aegge-sagen.aspx017951aspx0htmlEmneside
Ochratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridsOchratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ochratoksin_A_i_rosiner_kaffe_korn_paprika_og_lakrids.aspx018292aspx0htmlEmneside
Procesforureninger i fødevarerProcesforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Procesforureninger-i-fødevarer.aspx02563aspx0htmlEmneside
FurokumarinerFurokumarinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx02333aspx0htmlEmneside
Uorganiske miljøforureninger i fødevarerUorganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Uorganiske-miljøforureninger-i-fødevarer.aspx02679aspx0htmlEmneside
Histamin og andre biogene aminerHistamin og andre biogene aminerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Histamin-og-andre-biogene-aminer.aspx02361aspx0htmlEmneside
Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hormonforstyrrende-stoffer-i-fødevarer-.aspx02367aspx0htmlEmneside
DDT i fødevarer DDT i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/DDT-i-fødevarer-.aspx02238aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx02548aspx0htmlEmneside
Organiske miljøforureninger i fødevarerOrganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Organiske-miljøforureninger-i-fødevarer--.aspx02535aspx0htmlEmneside
MykotoksinerMykotoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mykotoksiner.aspx02506aspx0htmlEmneside
Bly i fødevarerBly i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bly-i-fødevarer.aspx02214aspx0htmlEmneside
Kviksølv i fødevarerKviksølv i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kviksølv-i-fødevarer.aspx02464aspx0htmlEmneside
Kumarin i kanelKumarin i kanelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx02460aspx0htmlEmneside
Cadmium i fødevarerCadmium i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-fødevarer.aspx02222aspx0htmlEmneside
Stegemutagener i fødevarerStegemutagener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stegemutagener-i-fødevarer.aspx02628aspx0htmlEmneside
GenbrugsflaskerGenbrugsflaskerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genbrug.aspx02336aspx0htmlEmneside
Toksiske stoffer i spisesvampeToksiske stoffer i spisesvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Toksiske-stoffer-i-spisesvampe.aspx02652aspx0htmlEmneside
Akrylamid i fødevarerAkrylamid i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akrylamid-i-fødevarer.aspx02169aspx0htmlEmneside
Metaller i fødevarerMetaller i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Metaller-i-fødevarer.aspx02496aspx0htmlEmneside
3-MCPD og glycidol i fødevarer3-MCPD og glycidol i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/3_MCPD_og_glycidol_i_fodevarer.aspx02227aspx0htmlEmneside
PAH i fødevarerPAH i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-fødevarer.aspx02545aspx0htmlEmneside
GlasGlashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glas.aspx02340aspx0htmlEmneside
Medicinrester i fiskMedicinrester i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Medicinrester-i-fisk.aspx02495aspx0htmlEmneside
Arsen i fødevarerArsen i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Arsen-i-fødevarer.aspx02191aspx0htmlEmneside
Laksefiskeri med begrænsninger i ØstersøenLaksefiskeri med begrænsninger i Østersøenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Laksefiskeri-med-begrænsninger-i-Østersøen.aspx02468aspx0htmlEmneside
Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Veterinære lægemiddelrester i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-lægemiddelrester-i-fødevarer--.aspx02688aspx0htmlEmneside
Radioaktive stoffer i fødevarer og foderRadioaktive stoffer i fødevarer og foderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Radioaktive-stoffer-i-fødevarer.aspx02571aspx0htmlEmneside
Kemiske forureningerKemiske forureningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger.aspx02441aspx0htmlEmneside
Kemiske forureninger og grænseværdierKemiske forureninger og grænseværdierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger-og-graensevaerdier.aspx018752aspx0htmlEmneside
Dioxin i fiskDioxin i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-i-fisk.aspx02244aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx02512aspx0htmlEmneside

Ændret 31. juli 2017