Gravide og kvinder i den fødedygtige alder
Det er vigtigt at gravide spiser fisk, gerne 350 g om ugen heraf omkring 200 g fed fisk som laks og sild. Fordelene ved at spise fisk er langt større end ulemperne, men spis forskellige slags fisk, så mindskes risikoen for at få for mange miljøforureninger, der kan være i visse fiskearter.
Kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende bør højst spise én portion østersølaks på ca. 125 gram én gang om måneden. Andre bør ikke spise østersølaks mere end højst to gange om måneden af hensyn til dioxin-indtag. Langt de fleste laks der markedsføres i Danmark stammer dog ikke fra Østersøen.
Du kan med fordel vælge at spise disse fisk der indeholder begrænsede mængder af miljøforurenende stoffer som dioxin og kviksølv: Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede ørred og laks.
Begræns dit indtag af torskelever
Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af dioxin og PCB i torskelever fra torsk fanget rundt om i de danske farvande.
Begræns derfor dit indtag af torskelever til højst 120 g torskelever om måneden. Gravide, kvinder i den fødedygtige alder og børn bør slet ikke spise torskelever pga. de forhøjede indhold af dioxin og PCB.
Begræns dit indtag af fårelever og lever fra råvildt
Får opkoncentrerer mere dioxin i leveren end andre dyrearter, derfor bør begrænse sit indtag af fåreleverpostej mm. Der er ikke noget problem med fåre- og lammekød. Lever fra råvildt kan have et højt indhold af metaller som fx bly, cadmium og kobber.
Spis sjældent hestekød
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kun spiser hestekød lejlighedsvis og højst én gang om ugen. Heste opkoncentrerer dioxin og PCB i større mængder end fx svin og fjerkræ. Grunden er at kødet kan stamme fra ældre heste, der har græsset i flere år, og derved har optaget en vis mængde dioxin via jorden.
Dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer
Dioxiner forekommer overalt i miljøet og ophobes i visse fødevarer. De væsentligste kilder til dioxin i danskernes kost er fede fisk, mejeriprodukter og fedt fra kød. På samme måde bliver dioxin ophobet i menneskers fedtvæv og udskilt gennem modermælk.
I Danmark er det især fede fisk som sild og laks fra Østersøen, torskelever, fårelever samt hestekød, der har forhøjede indhold af dioxin. Dioxinlignende PCB skal regnes med, når vi beregner, hvor meget dioxin mennesker bliver udsat for.
Dioxin og dioxinlignende PCB i foder
Der er set tilfælde af forurening af foder med dioxin i Europa. Der har i visse tilfælde været tale om fodermidler, fx fiskemel, olier og fedtstoffer samt visse fodertilsætningsstoffer af mineralsk oprindelse, som har haft et "naturligt" men for højt indhold af dioxin. I andre tilfælde har der været tale om foder, som blevet forurenet med dioxin, fx via tilførsel af dioxinforurenede olier eller ved anvendelse af forkerte tørringsprocesser.
Myndighederne er opmærksomme på dioxinforurening i hele fødevarekæden, og kontrollerer også om et dioxinfund i en fødevare skyldes dioxinforurenet foder.
Der er fastsat EU-grænseværdier for dioxin, dioxinlignende PCB og ikke-dioxinlignende PCB. Grænseværdierne kan ses i den seneste konsoliderede udgave af Forordning nr. 1881/2006. Herudover er der henstillinger fra EU-Kommissionen på området.
Herudover er der henstillinger fra EU-Kommissionen på området med indgrebsværdier i diverse produkter. Indgrebsværdier tjener som et værktøj for myndigheder og erhvervsliv til at opspore kilder til forurening.
