Dioxin og dioxinlignende PCB (polychlorerede biphenyler) bliver ophobet i fedtvæv hos fisk og opkoncentreres gennem fødekæden.
Det betyder, at der er mest dioxin og dioxinlignende PCB i store fede fisk som laks og sild i Østersøen. Derfor er der begrænsning for fangst og omsætning af laks og sild fra Østersøen ud fra en sundhedsmæssig vurdering.
Langtidspåvirkning fra dioxin og lignende stoffer kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne, immunforsvar m.m.
Dioxin i fisk fra Østersøen og skadevirkningerne
Hvad er dioxin, og hvorfor er det farligt?
Dioxin er et meget giftigt stof. Hvis en person gennem længere tid får for høje doser, ophobes der for store mængder i kroppen. Det kan påvirke bl.a. immunforsvar, nervesystem og hos gravide udviklingen af fostrets kønsorganer. Meget høj dioxinbelastning kan sandsynligvis også fremkalde kræft.
Dioxin er et giftstof, der ufrivilligt udsendes, fx ved afbrænding og via udstødningen fra køretøjer. Dioxinen stammer fra forbrændingsprocesser og fra papirproduktion. Udledningen er nu blevet væsentligt reduceret, men eftersom dioxin nedbrydes meget langsomt, findes giftstofferne fra de gamle syndere stadig i miljøet og bliver ophobet i fedtvævet i fisk, pattedyr og mennesker.
Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt og er ikke i sig selv farligt for os at spise. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Det kalder vi for dioxinforurenede fødevarer.
Hvis du over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxinindhold, kan det på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Hvordan kan vi vide, at der ikke findes dioxin-forurenede fødevarer i Danmark?
Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende dioxinindholdet i danske varer på markedet. Det samme gør alle andre EU-lande i det pågældende land.
Findes der for meget dioxin i en fødevare et sted i EU, sendes der en alarm til alle andre EU-lande. Det var præcis, hvad der skete i forbindelse med dioxinskandalen i Tyskland i januar 2011.
Er der dioxin i fødevarer på det danske marked?
Ja, i mange fødevarer findes der naturligt en ganske lille mængde dioxin, og det kan ikke undgås helt.
Der er især dioxin i en række animalske produkter, og da dioxin binder sig til fedt, er det i fødevarer såsom fede fisk, mejeriprodukter og i fedtkanten på kødet, at den største koncentration af dioxin findes. Endnu en årsag til, at man skal spise magert og varieret.
Fødevarestyrelserne i de forskellige EU-lande tager løbende prøver for dioxin i fødevarer. Bliver der fundet et for højt dioxinindhold i en fødevare, sendes der en alarm ud til de øvrige lande.
Hvor længe har der været dioxin og dioxinlignende PCB i Østersøen?
Der har været dioxin og dioxinlignende PCB i Østersøen i mange år. Giftstofferne har bevæget sig opad i fødekæden fra de helt små havdyr til de store fisk. Giftstofferne ophobes i fedtvævet på fisk, og jo større fisken er, desto større er koncentrationen af giftstoffet.
Laks er både en forholdsvis fed fisk og en fisk, der lever længe, inden den bliver fanget. Derfor bliver der en høj koncentration af dioxin og dioxinlignende PCB i laks.
Er der også dioxin og dioxinlignende PCB i andre danske farvande?
Ja, men der er ikke problemer med at overholde grænseværdierne for dioxin og dioxinlignende PCB i fisk fra andre danske farvande end Østersøen.
Hvad bliver der gjort for at få dioxin og dioxinlignende PCB væk fra Østersøen?
Der er igangsat en række internationale initiativer for at reducere forekomsten af dioxin og dioxinlignende PCB i bl.a. Østersøen. Det omfatter blandt andet nye produktionsmetoder i papirindustrien og brug af filtre på forbrændingsanlæg.
Dioxin i laks
Hvorfor handler det mest om laks?
Dioxin og dioxinlignende PCB ophobes i fedtvævet og opkoncentreres gennem fødekæden. Det vil sige, at koncentrationen i de store fisk er størst, fordi de spiser en masse små fisk, og dioxinen og dioxinlignende PCB bliver tilbage i deres fedtvæv.
Da laks både er en fed og stor fisk, er koncentrationen i dem stor. De magre fisk fra Østersøen, fx torsk, har ikke samme koncentration af dioxin og dioxinlignende PCB.
Er der dioxin i opdrættet laks?
Indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i opdrættet fisk stammer fra fiskefoderet. Der er fastsat EU-grænseværdier for indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i fiskefoder.
Hvordan kan jeg se på indpakningen om laksen er fanget i havet eller opdrættet?
Produktionsmetoden skal oplyses for fisk, herunder om de er fanget på havet, i ferskvand eller opdrættet. Det gælder dog ikke for forarbejdet fisk, fx tun på dåse.
Har laksens røde farve nogen betydning for dioxinindholdet?
Nej. De vilde laksefiskearter bliver røde, når de æder forskellige slags krebsdyr fx rejer, der indeholder farvestoffet astataxin. Stoffet er en naturlig antioxidant, der er nært beslægtet med carotener og det farvestof, der gør paprika rød. Stoffet har betydning for laksefiskenes velbefindende, og er især nødvendigt for at sikre en fornuftig overlevelse af lakseyngelen.
I havene uden for Østersøen udgør krebsdyrene en ret stor del af føden, derfor er de meget røde i kødet, specielt meget i Stillehavet og i de arter af stillehavslaks, der lever der.
Den vilde østersølaks: Østersøen lever laksen hovedsageligt af fisk som fx brisling. Fiskene indeholder ikke astataxin, hvorfor østersølaksen er bleg i kødet.
Den vilde østersølaks bliver kun fisket i begrænset omfang. Østersølaksen må ikke være for stor, netop fordi de store østersølaks indeholder for mange dioxiner.
Opdrætslaks: Opdrætslaks får foder, som består af fiskemel, planteproteiner og vegetabilske råvarer, der er tilsat farvepigmenter for at give den røde farve. Langt de fleste opdrætslaks kommer fra Norge.
Økologisk opdrættede laks: I økologisk opdrættede laks må der, i henhold til Økologiforordningen, fodres med foder, der indeholder naturligt astataxin i et omfang, der tilgodeser fiskenes fysiologiske behov. Naturligt astataxin kan fx være rejeskalolie eller astataxin fremstillet af gærceller.
De økologisk opdrættede laks vil være blegere end vildtfangede atlanterhavslaks, men en smule mere røde end østersølaksen, eller kan have samme farve. Økologerne er ikke kede af denne forskel, idet deres produkter herved adskiller sig fra de konventionelle laksefisk, som fodres med foder, der indeholder syntetisk astataxin (op til 100 ppm).
Andre typer af fisk og indhold af dioxin
Er der for højt indhold af dioxin i andre fisk?
Undersøgelser har vist, at sild fra den østlige del af Østersøen jævnligt overskrider grænseværdien. Derfor indførte Fødevarestyrelsen i 2004 et forbud mod at fiske og forhandle disse sild.
Sild fra den vestlige del af Østersøen har dioxinindhold og dioxinlignende PCB under grænseværdien, og det er derfor stadig tilladt at fiske og forhandle disse sild.
I 2006 undersøgte Fødevarestyrelsen brislinger fanget i Østersøen for dioxin og dioxinlignende PCB. Undersøgelsen viste, at brislinger har et indhold af dioxin og dioxinlignende PCB under grænseværdien, og det er derfor stadig tilladt at fiske og forhandle brislinger fra Østersøen.
Overskrider ørreder fra Østersøen også grænseværdien for dioxin?
Svenske undersøgelser viser, at det kun er ørreder i den nordlige del af den Botniske Bugt, der har et dioxinindhold over grænseværdien, mens ørrederne ved Bornholm ikke overskrider grænseværdien.
Havørreder kan på mange måder sammenlignes med laks, men de spiser anderledes og bliver ikke helt så fede. De to ting mindsker risikoen for forhøjet dioxinindhold.
Anbefalinger for, hvor meget fisk man skal spise
Skal jeg spise mindre fisk pga. dioxin?
Fisk har rigtig mange ernæringsmæssige fordele, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser 350 gram fisk om ugen, vekslende mellem magre og fede fisk. Det råd gælder stadig.
Hvis du ønsker at spise mere end 350 gram fisk om ugen, så kan du vælge mellem disse mange fiskearter: rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (Ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede fisk som fx ørred og laks.
Det er fortsat vigtigt, at du spiser forskellige slags fisk. Når der bliver fundet fisk med for højt indhold af et giftstof, kommer de ikke på markedet, hvilket er tilfældet med laksene fra Østersøen.
Hvad hvis jeg har spist meget laks fra Østersøen?
De skadelige virkninger af dioxin og dioxinlignende PCB vil først vise sig, hvis du i meget lang tid har spist mad med meget højt indhold af dioxin og dioxinlignende PCB.
For at undgå sundhedsskader er grænseværdierne fastsat med en høj sikkerhedsmargen. Overskridelser af grænseværdien medfører derfor ikke umiddelbart nogen sundhedsrisiko, men betyder, at beskyttelsesniveauet nedsættes, hvilket er uacceptabelt.
Derfor er det bedste, du kan gøre, at spise forskellige slags fisk fanget i forskellige farvande.
Hvorfor er dioxin særlig skadeligt for kvinder?
Kvinder i den fødedygtige alder frarådes især at spise fisk med for høje koncentrationer af dioxin, fordi dyreforsøg tyder på, at det kan skade fostrets udvikling.
Hvor meget østersølaks må man spise?
Med det dioxinindhold, der er i de store østersølaks, anbefaler Fødevarestyrelsen, at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spiser en portion østersølaks (ca. 125 gram) en gang om måneden.
Alle andre kan spise østersølaks højst to gange om måneden uden sundhedsrisiko.
