Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Cysticerkose hos kvæg

Cysticerkose hos kvæg (oksetinten) er forårsaget af Cysticercus bovis sive inermis, der er tintestadiet af menneskets bændelorm, Tænia saginata.

Mennesket er den naturlige vært for Tænia sa​​ginata og risikerer at blive smittet ved indtagelse af råt kød.

Bændelormene kan blive 3-10 m lange og lever som kønsmodne i tarmen hos mennesker. De mangler mund og tarmkanal, men ernæres ved opsugning gennem huden. De består af et hoved (scolex) med fasthæftningsredskaber (sugeskåle, kroge), samt et større eller mindre antal fladtrykte led (proglottider), som er afsnøret fra hovedet, og som danner en kæde af led med det mindste (yngste) nærmest hovedet og det største (ældste) bagest i kæden.

Hvert led indeholder både hanlige og hunlige kønsorganer og sluttelig store masser af embryonerede æg. På dette "modne" stadium løsnes leddet helt fra kæden og kvitteres med værtens ekskrementer, hvorefter leddet falder hen og æggene bliver fri. Det er så her, kreaturer kan optage æggene og risikere at blive smittet.

Cyklus sluttes ved, at mennesker spiser kød indeholdende tinter og dermed indtager de modne cysticerker.

Oksetinten findes jævnligt i Danmark under den almindelige kødkontrol.

Kvægbrugets hjemmeside om oksetinten

Statens Serum Instituts hjemmeside om bændelorm hos mennesker

 
Sygdomstegn og smittespredning
Hos kreaturer ses der ingen kliniske symptomer ved lavgradig smitte. Ved pludselig massiv smitte kan der ses forbigående muskelstivhed som følge af infektion i musklerne.

Hos mennesket ses der sjældent symptomer, og kliniske tegn kan variere med graden af smitte, alder, og sundhedstilstand. Kliniske tegn kan være utrivelighed, ubehag, irritabilitet, varierende appetit, kolik og mild diarré. Sjældent kan indkrængning af tyndtarmen, afmagring eller kramper observeres.

Bændelormen spredes ikke fra menneske til menneske eller fra kreatur til kreatur. Den skal gennemgå den ovenfor nævnte cyklus – menneske, kreatur, menneske – for at kunne formere sig.

Diagnosen er baseret på fund af oksetinter i muskulaturen ved slagtning.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Fund af oksetinter er anmeldepligtigt i henhold til lov om hold​ af dyr.

Ved kødkontrollen på slagterierne kan der findes tinter i kæbe- og hjertemuskulaturen, samt muskulaturen i mellemgulvet. Fund af mere end 10 tinter i en slagtekrop vil give en total kassation af hele dyret. Mindre en 10 tinter vil give en lokal kassation af findestedet og alle andre organer, hvor tinten normalt befinder sig. Der skal ske en nedfrysning af resten af kroppen og organer til mindst ÷10°C i mindst 10 dage.

Bændelorm hos mennesker kan behandles.
 
Forekomst
Cysticerkose forekommer over hele verden og findes årligt ved kødkontrollen hos 40-50 danske kreaturer. Den er dog mest almindelig i Afrika, Amerika og dele af Asien.
 
Lovstof​
 

 
 
Ændret 21. marts 2019