Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Coronavirus og fødevarer - detail, supermarkeder og produktionsvirksomheder

Intet tyder på, at coronavirus smitter gennem mad, men via dråber fra host og nys fra smittede personer. Så hold en god hygiejne. Find svar på en række spørgsmål på denne side.

Læs generel info om fødevarer og COVID-19                                                                                 



Spørgsmål/svar for detail, supermarkeder og produktionsvirksomheder

Hvilke krav gælder for butikker, supermarkeder m.v.?
Alle butikker og virksomheder i detailhandlen skal følge Sundheds- og ældreministeriets regler om forsamlingsforbud m.v. og bl.a.:

  • Sikre mindst 4m2 gulvareal pr. kunde.
    Opsætte informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
  • Sikre, at alle medarbejdere overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • Sikre, at der så vidt muligt er vand og sæbe eller håndsprit (70-85%) tilgængeligt for kunder og besøgende.
  • Medarbejdere skal bruge handsker ved salg og anden udlevering af ikke emballerede fødevarer, hvis fødevarerne berøres med hænderne. Læs mere under spørgsmålene om brug af handsker.
  • Sikre synligt opsynspersonale i butikker over 2000 m2, således at ovenstående retningslinjer følges. Kravet er gældende i hele butikkens åbningstid, og der skal være minimum 1 medarbejder pr 2000 m2. Derudover skal lokalets størrelse angives ved indgangen. 
Hvornår skal medarbejdere bruge mundbind eller visir?

 Fra 29. oktober 2020 er der krav om at bære mundbind eller visir i detailhandlen. Det vil sige i udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, storcentre, stormagasiner, varehuse, basarer og arkader o.l. Mundbindet kan være et engangsmundbind eller stofmundbind og skal dække næse og mund. Et visir er en skærm af plastik, som minimum dækker næse og mund. Brugen af mundbind eller visir gælder både medarbejdere og andre personer, som har tilknytning til lokalet, og som har kontakt til kunder. Medarbejderne behøver dog ikke bære mundbind eller visir, hvis de opholder sig i aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil kun medarbejderne har adgang. 

Sundhedsmyndighedernes krav gælder frem til 2. januar 2021 - læs anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen om at bruge mundbind her www.sst.dk/mundbind 


I hvilke funktioner skal medarbejderen bruge handsker? 

Medarbejdere og andre, der sælger eller udleverer ikke-emballerede fødevarer til kunder i lokaler, hvor offentligheden har adgang, skal bruge handsker, hvis de berører ikke-emballerede fødevarer med hænderne. Det gælder også ledere, ejere m.fl. 

Det gælder fx: 

  • Medarbejdere i delikatesseafdelinger eller butikslokaler med ikke-emballerede pålægsvarer. 
  • Medarbejdere i bageriers salgslokale eller i supermarkeders brødudsalg.
  • Medarbejdere, der håndterer bake-off. 
  • Medarbejdere i take away-butikkers salgslokale. 
  • Medarbejdere, der sælger bolcher, slik eller chokolade ved betjening over disk. 
  • Medarbejdere, der sælger ikke-emballeret frugt og grønt i grønthandlere ved betjening over disk
  • Medarbejdere i supermarkeder o.l., der rører ved ikke-emballeret frugt og grønt. 

 

Medarbejdere uden kundekontakt i produktionslokaler, fx hos slagtere, bagere, fiskehandlere, supermarkeder, caféer og restauranter med take away-funktioner, behøver ikke bruge handsker, men skal altid holde en god personlig hygiejne.  

 

Kan vi uddele smagsprøver i vores butik?

Hvis butikken vælger at uddele smagsprøver, bør  I følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for buffetservering. Det betyder, at I skal have særligt fokus på kontaktflader, herunder på, om der med fordel kan bruges personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved uddeling af smagsprøver. Sørg også for, at kunderne ikke stimler sammen, men holder afstand til hinanden.

 

Hvilke kontaktpunkter skal vi være særlig omhyggelige med at rengøre og desinficere? 

Sundhedsstyrelsen anbefaler hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter minimum én gang dagligt, og oftere ved mange besøgende.

 

De enkelte butikker bør individuelt vurdere, om der er områder, hvor der er et behov for at gøre rent oftere end sædvanligt. Det vil typisk være (ikke udtømmende liste):

 

  • Betjeningspaneler og håndtag på ovne, køle- og frysemontrer
  • Lyskontakter
  • Dørhåndtag
  • Kasseapparaters tastatur
  • Dankort terminal
  • Hyldeforkanter
  • Vej-selv-vægte i frugtafdelinger
  • Håndtag på kundevogne og –kurve
  • Flaskeautomater
  • Mal-selv-kaffe-automat
  • Pres-selv-juice

 

Virksomheden må vurdere konkret, om andre overflader kræver ekstra rengøring. 

 

Skal håndvaske, der opsættes til kunderne, både have koldt og varmt vand?

Fødevarestyrelsen har spurgt Statens Serum Institut, som oplyser, at koldt vand er tilstrækkeligt, da det er brugen af sæbe og vand, der hindrer spredning af coronavirus. Håndvaske til kunder behøver derfor ikke at være forsynet med varmt vand.

 

Håndvaske til brug for de ansatte i en fødevarevirksomhed, skal imidlertid være forsynet med både koldt og varmt vand ifølge hygiejnereglerne. 

 

Må butikker sælge uindpakkede fødevarer ved selvbetjening, fx bland-selv-slik, brød og tag-selv salat?

 Ja. Men butikken skal være ekstra opmærksom på hygiejnen. Personalet skal overvåge salget, så det foregår hygiejnisk forsvarligt, og butikken skal gøre oftere rent og fx skifte eller rengøre skeer mellem forskellige kunder eller stille engangsskeer eller – tænger til rådighed. På den måde undgår butikken, at kunder bliver fristet til at tage de uindpakkede fødevarer med hænderne. Personalet skal benytte handsker, hvis de rører ved fødevarerne.

 

Personalet skal tømme og rengøre beholdere m.v. ofte og have ekstra fokus på at rengøre de områder, som kunderne kommer i berøring med ved selvbetjening, fx låger på brødskabe. Butikken skal sikre, at salget af fødevarer foregår på en måde, hvor kunderne eller omgivelserne ikke kommer til at forurene fødevarerne.  

 

Butikken skal også følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og sikre, at kunderne holder behørig afstand fra hinanden – også i købssituationen – og ikke stimler sammen ved selvbetjeningsområdet.

 

Er der særlige regler for bake-off, bland selv-slik m.m. i supermarkeder?

Det accepteres midlertidigt, at fødevarebutikker af hygiejnehensyn indpakker bake-off, bland selv slik, nødder m.v. uden, at der kræves mærkning på indpakningen.

 

Når medarbejdere håndterer, herunder pakker eller på anden vis rører ved bake-off, bland selv slik, nødder mv. i butikslokaler skal de i denne særlige coronasituation bære handsker.

 

Som midlertidig foranstaltning accepteres det desuden, at butikkerne får deres leverandører af slik, der normalt er til "bland-selv", til at levere slik indpakket i gennemsigtige poser uden mærkning til udlevering til forbrugerne. 


Pakkevirksomheden skal opfylde følgende betingelser:

  • Pakkevirksomheden sikrer, at pakningen sker hygiejnemæssigt forsvarligt ved bl.a. at have de nødvendige faciliteter til håndvask, ligesom der skal være et sted, hvor poserne kan pakkes hygiejnisk forsvarligt. Det vil typisk være et bord, som er mulig at holde tilstrækkeligt rent.
  • Pakkevirksomheden sørger for, at reglerne om sporbarhed er overholdt, dvs. virksomheden skal sikre en tilstrækkelig identifikation af blandet slik i poser. Virksomheden skal kunne dokumentere, hvor mange poser de har leveret til butikkerne og dato for levering. Hvis der er flere forskellige slags poser (fx 200 g og 500 g), skal dette beskrives.
  • Pakkevirksomheden oplyser butikken om de allergener, der findes eller kan forekomme i de blandede poser slik, således at butikken kan give disse oplysninger til kunder, der evt. anmoder herom.

 

Det vil ikke være nødvendigt at anmelde aktiviteten med emballering til Fødevarestyrelsen, idet der er tale om en midlertidig foranstaltning, og det ikke vil ændre på kontrolfrekvensen.

 

Må fødevarer markedsføres i emballager med andre oprindelsesangivelser end de faktiske?

Der kan opstå problemer med, at producenter ikke kan få leveret ingredienser til fødevareproduktion fra deres sædvanlige leverandører, samtidig med, at allerede produceret emballage er fortrykt med den sædvanlige oprindelsesangivelse for den pågældende ingrediens. Et eksempel kan være pasta med mel, der sædvanligvis kommer fra Italien, men hvor producenten grundet corona situationen midlertidigt er nødsaget til at få leveret melet fra et andet land.

Fødevarestyrelsen accepterer under ovenstående særlige omstændigheder, at fødevarer markedsføres i emballage trykt med andre oprindelsesangivelser end de faktiske. Denne løsning er begrundet i den overordnede målsætning om at sikre fødevareforsyningen og modvirke spild af fødevarer og emballage. Herudover er det afgørende, at der ikke er fødevaresikkerhedsmæssige problemer ved ovennævnte fremgangsmåde.

Fødevarestyrelsen finder ikke, at det er nødvendigt at skilte med de korrekte oprindelsesangivelser, idet der er tale om en undtagelsesvis situation. 

 

Må fødevarer markedsføres i emballager uden dansk mærkning?

Fødevarestyrelsen accepterer som en midlertidig foranstaltning, at færdigpakkede fødevarer markedsføres til den endelige forbruger uden mærkning på dansk. Dog skal det være muligt at kunne få oplysninger om eventuelle allergener på forespørgsel.

Der er ikke nogen særlige krav til, hvilket sprog mærkningen i givet fald skal være anført på, men mærkningen skal leve op til kravene i fødevareinformationsforordningen.

Baggrunden herfor er, at Fødevarestyrelsen ønsker at sikre, at fødevareforsyningen kan opretholdes bedst muligt under de særlige omstændigheder forårsaget af COVID-19. Forhandlere af fødevarer skal derfor have mulighed for at kunne få leveret fødevarer fra andre leverandører end sædvanligt, uden at skulle mærke om.

Det er herudover afgørende, at der ikke er nogen fødevaresikkerhedsmæssige risici ved ovennævnte fremgangsmåde. 

 

Hvilke faciliteter skal en detailvirksomhed have for at indfryse fødevarer?

Der er ikke specifikke bestemmelser om de faciliteter, som en detailvirksomhed skal have for at indfryse fødevarer. Virksomheden skal sørge for, at varen indfryses hurtigst muligt til en temperatur, så der ikke er nogen sundhedsfare, dvs. så bakterier ikke længere kan vokse.

 

Der er ikke nogen specifik frosttemperatur i lovgivningen. Varen kan anses for frossen, når den er "hård". Virksomheden bør dog være opmærksom på, at fedtholdige varer stadig kan blive harske, selv om de er frosne. Harskningen foregår langsommere, jo lavere temperatur varen indfryses til og opbevares ved. Det anbefales, at frosne varer indfryses til og opbevares ved højst -12 °C, gerne lavere fx -18 °C.

 

Hvis en vare er modtaget frosset og mærket med en opbevaringstemperatur, skal denne temperatur overholdes.

 

Virksomheden kan opnå hurtigere indfrysning af fødevarer ved at sørge for, at fødevarerne sættes til indfrysning i tynde lag, og at der er afstand mellem pakkerne. Indfrysning sker hurtigere, hvis der er luftcirkulation i fryseren. 

 

Må engrosvirksomheder indfryse kødprodukter og påføre ny holdbarhedsdato?

For at undgå madspild under coronakrisen er det midlertidigt muligt for engrosvirksomheder at indfryse kødprodukter, fx pålægsvarer, som er mærket med sidste anvendelsesdato, påføre produkterne en ny holdbarhed som frostprodukter og herefter markedsføre dem som frostvarer. 

For fødevarer mærket med "bedst før" er denne fremgangsmåde allerede mulig under normale om-stændigheder. Denne midlertidige foranstaltning for produkter mærket med sidste anvendelsesdato gælder kun for engrosvirksomheder, der ellers ikke vil kunne afsætte disse varer pga. coronakrisen. 

Muligheden må kun anvendes for kødprodukter, hvis:

  • virksomheden er i besiddelse af egnede faciliteter til indfrysning, eller indfrysningen sker i et autoriseret frysehus,
  • varerne markedsføres som frostvarer – og kun nationalt,
  • den nye holdbarhed for varerne som frostvare fastsættes efter en faglig vurdering foretaget af producenten – det skal bl.a. tages i betragtning, hvor længe og hvordan varen har været opbevaret som kølevare samt, hvilken behandling varerne har undergået (fx om det er slicet m.v.),
  • modtageren oplyses om, at de skal anvende varerne hurtigt efter optøning.

 

Bemærk, at fersk kød skal indfryses straks, for kød af fx kvæg dog efter modning. Fersk kød må dog indfryses senere, hvis virksomheden selv anvender kødet i forarbejdede produkter, eller afsætter kødet til andre fødevarevirksomheder, der anvender kødet i forarbejdede produkter.

 

Må engrosvirksomheder indfryse fersk kød, hakket kød og tilberedt kød senere end "straks"?

For at undgå madspild under corona-krisen er det midlertidigt muligt for engrosvirksomheder at indfryse fersk kød på et senere tidspunkt end "straks". For kød af fx kvæg kan kødet også indfryses senere end ved afslutningen af modningsperioden. Indfrysningen skal ske i virksomheden selv eller i et autoriseret frysehus. Det frosne kød skal anvendes i virksomhedens egen produktion af forarbejdede produkter eller afsættes til andre fødevarevirksomheder (engros eller detail), som anvender det frosne kød i forarbejdede produkter.

 

Ved forarbejdedeprodukter forstås, at kødet bliver fx varmebehandlet, tørret eller gennemsaltet, så der er sket en væsentlig ændring af kødet hele vejen gennem kødet. Kødet kan indgå i pølser, færdige middagsretter, stegte koteletter, stegte stege osv.

 

Det er ikke tilladt for engrosvirksomheder at indfryse hakket kød eller tilberedt kød senere end ved afslutningen af produktionen af det hakkede kød eller det tilberedte kød.

Det er ikke tilladt for engrosvirksomheder at indfryse maskinsepareret kød senere end 12 timer efter fremstillingen af det maskinseparerede kød.

 


Ændret 29. oktober 2020