Contagiøs = smitsom, equin = hest og metritis = betændelse i livmoderen.
Sygdommen skyldes en bakterie, Taylorella equigenitalis, og smittespredningen sker hyppigst ved bedækning med hingste, der er bærere af smitten.
CEM er udbredt i det meste af verden, også i Danmark.
Sygdomstegn
Inkubationstiden for CEM (dvs. den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer) er 2-6 dage.
Sygdomstegnene varierer meget, fra den alvorlige med rigeligt, ildelugtende, betændt flåd fra hoppens skede til slet ingen symptomer. Hoppen bliver ofte midlertidigt steril, og bliver hun alligevel drægtig, kan føllet blive smittet med T equigenitalis ved fødslen og forblive smittebærer uden at vise sygdom, indtil det er kønsmodent.
Dyrene kommer sig efter sygdom igen uden problemer, men enkelte kan blive kroniske bærere af bakterien.
Hos hingste findes bakterien i forhuden og på overfladen af penis uden at give klinisk sygdom.
Smittespredning
Smitte med CEM sker langt hyppigst ved bedækning, hvor hingste, der er bærere af T equigenitalis, smitter hoppen. Også instrumenter brugt til behandling af smittede dyr kan være årsag til smittespredning.
Smitten kan i sjældne tilfælde overføres til andre dyr af hesteslægten, fx æsler.
Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen
CEM er anmeldepligtig. Hvis der opstår mistanke om CEM, skal ejeren af dyret tilkalde en dyrlæge. Kan dyrlægen ikke afvise mistanke, udtages svaberprøver, der indsendes til undersøgelse hos Veterinærinstituttet. Konstateres sygdommen, skal fundet anmeldes til Fødevarestyrelsen.
Vask og desinfektion kombineret med antibiotikabehandling af hingste kan forebygge smittespredning med CEM. Vaccination kan ikke bruges.
Kontrol med CEM kan ske ved oprettelse af sygdomsfri områder. Undersøgelse af dyr i et område sker ved svaberprøver af dyrenes kønsorganer. Jævnlige undersøgelser af hingste, der benyttes til bedækning, anbefales.
Forekomst
CEM er udbredt i det meste af verden og ses også jævnligt i Danmark.
Lovstof og regler
Ændret 16. maj 2018
