Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Coccidiostatika til behandling af slagtekalve

Baycox Bovis Vet og Cevazuril er coccidiostatika, som er godkendt til behandling af coccidiose hos kvieopdræt i malkekvægsbesætninger. Lægemidlerne er ikke godkendt til kalve i kødkvægsproduktionen. Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har modtaget en række henvendelser fra praktiserende dyrlæger, som ønsker at anvende de nævnte lægemidler i slagtekalvebesætninger.

​​​Baycox Bovis Vet og Cevazuril til behandling af kalve

Det fremgår af produktresumeerne for Baycox Bovis Vet. og Cevazuril, at præparaterne er godkendt til behandling af coccidiose hos kalve i malkekvægsbesætninger. Det anføres endvidere, at anvendelse til kalve over 80 kg og til kalve i kødkvægsproduktionen er kontraindiceret.

De nævnte kontraindikationer har baggrund i, at aktivstoffets metabolit har miljøskadelig virkning. For at mindske miljøpåvirkningerne skal gødning fra behandlede kalve således fortyndes med mindst 3 gange vægten af gødning fra køer, før gødningen spredes på jorden.


Hvornår må dyrlægen anvende Baycox Bovis Vet og Cevazuril til slagtekalve?

En ekstern konsulent har udført en vurdering for Lægemiddelstyrelsen med henblik på at afdække, om, og i givet fald på hvilke betingelser, det er miljømæssigt forsvarligt at anvende præparaterne til behandling af coccidiose til slagtekalve i Danmark.

På baggrund af denne vurdering er det Lægemiddelstyrelsens og Fødevarestyrelsens opfattelse, at det er forsvarligt, i enkeltstående tilfælde, at anvende Baycox eller Cevazuril til slagtekalve, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Må ikke anvendes til kalve, der vejer over 80 kg
  • Må ikke anvendes i slagtekalvebesætninger, hvor den gennemsnitlige alder ved slagtning er under 32 uger
  • Der foreligger dokumentation for fæcesundersøgelser fra et repræsentativt antal kalve, som påviser behandlingskrævende coccidiose. Fæcesundersøgelserne skal være foretaget inden for de seneste 3 måneder
  • Der iværksættes de nødvendige hygiejniske tiltag for at nedbringe smittepresset i besætningen. 

Du kan finde produktresumeet for Baycox Bovis Vet og Cevazuril på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside via dette link.

Lovstof og regler

 

 

Fakta om afrikansk svinepestFakta om afrikansk svinepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_afrikansk_svinepest.aspx019285aspx0htmlEmneside
Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside

Ændret 17. maj 2018