Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Campylobacter

Campylobacter er den fødevarebakterie, der gør flest mennesker syge i Danmark og i mange andre lande - især om sommeren.

​Hvor findes campylobacter og i hvilke fødevarer?
Campylobacter er almindelig i tarmen hos mange dyr, herunder svin, kvæg, kyllinger og hunde. Bakterien kan blive spredt fra dyrenes tarm via gødning eller afføring og under slagtning af dyrene.
 
Campylobacter kan være i fødevarer, som fx kød fra fjerkræ, forurenet drikkevand og upasteuriseret mælk. 
 
Undersøgelser har vist, at kyllingekød er den største kendte kilde til smitte af mennesker med campylobacter, men der er en række andre væsentlige kilder. Fødevarestyrelsen har startet et projekt i 2015, som skal afdække andre kilder til smitte af mennesker. Resultaterne fra projektet forventes klar  i 2018.
Hvorfor er campylobacter et problem i fødevarer?

Campylobacter er et problem i fødevarer, fordi fx få dråber kødsaft med campylobacter fra råt kød kan være nok til, at man bliver syg. 

Campylobacter kan ikke vokse i fødevarer, og frysning kan minimere risikoen.

Der er flest mennesker, der bliver syge af campylobacter om sommeren. Det skyldes bl.a., at flere rejser til udlandet om sommeren. Men det skyldes også, at flere kyllinger, har campylobacter om sommeren, og der derfor er mere campylobacter i kyllingekød på den årstid.

For at undgå at blive syg af campylobacter, er det derfor vigtigt, at man er meget opmærksom på god køkkenhygiejne, ikke mindst når man håndterer råt kød.

Hvor mange bliver syge af campylobacter i fødevarer?
Statens Serum Institut registrerer årligt 4.500 syge af campylobacter. Men det reelle tal er sandsynligvis 10-20 gange højere, fordi mange ikke går til lægen. 
 
Ofte er det kun en enkelt person, der bliver syg. Man ser kun få udbrud, hvor flere bliver syge af campylobacter.  
 
Se mere om antal syge af campylobacter på Statens Serum Instituts hjemmeside: 
 
 
Alle kan blive syge af campylobacter, men flere unge bliver syge, sammenlignet med andre aldersgrupper.

På Statens Serum Instituts hjemmeside kan man også finde tal for antal syge fordelt efter alder:
 
Hvad er symptomerne på sygdom med campylobacter?
Hvis man er syg af campylobacter, kan man få mavepine og diarré. Andre sygdomssymptomer er kvalme og feber.
 
Du kan få symptomerne 2-10 dage efter, du har spist mad med bakterien. Hvis du bliver syg af campylobacter, bliver du for det meste rask igen efter få dage uden lægehjælp. Det er vigtigt at drikke meget vand eller saft, hvis du kaster op eller har diarré, så kroppen ikke mangler væske.
 
Hvis sygdommen bliver alvorlig eller varer længe, skal du til lægen. Ved mistanke om, at sygdommen skyldes en bestemt fødevare, kan lægen anmelde det til embedslægen, som har et overblik over, om flere mennesker er blevet syge af det samme, fx i den samme by eller samme kommune.
 
Ud over at ringe til lægen kan du eller lægen kontakte Fødevarestyrelsen, som kan være med til at opklare årsagen til sygdommen.
 
Du kan læse mere om sygdom med campylobacter på Statens Serum Instituts hjemmeside:
 
Hvordan undgår du at blive syg af campylobacter?
 
Man kan ikke helt undgå, at der er bakterier i kød. Derfor gælder det om at håndtere det rå kød korrekt. For at undgå at blive syg af campylobacter skal man være meget opmærksom på god køkkenhygiejne, ikke mindst når man håndterer råt kød. 
 
 
Se filmen "Bakterier i maden":

 
Forebyggelse og bekæmpelse af campylobacter
Slagterierne overvåger slagtekyllingeflokkene for campylobacter. Her tages prøver af tarmindhold fra kyllinger fra alle flokke, der slagtes.

Fødevarestyrelsen overvåger forekomsten af campylobacter i kyllingekød. Det sker også på slagteriet, hvor der udtages prøver af det ferske kød.

Overvågningen af forekomsten af campylobacter i flokkene og i kødet er en del af handlingsplanen overfor campylobacter, se Handlingsplan for campylobacter 2013-2016

Handlingsplanen indeholder mål for reduktion af andelen af positive slagtekyllingeflokke og mål for reduktion af risikoen for at blive syg af at spise danskproduceret kyllingekød. Der er også indsatser for at afklare betydningen af andre smittekilder til campylobacterinfektion, herunder udvikling af et smittekilderegnskab.
 
Lovstof og regler
 

 

 

Hepatitis A - leverbetændelseHepatitis A - leverbetændelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hepatitis_A_leverbetændelse.aspx06610aspx0htmlEmneside
E. coli og VTECE. coli og VTEChttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/E.-coli.aspx06516aspx0htmlEmneside
Staphylococcus aureusStaphylococcus aureushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Staphylococcus-aureus.aspx06812aspx0htmlEmneside
Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-campylobacter.aspx07561aspx0htmlEmneside
Clostridium botulinum - BotulismeClostridium botulinum - Botulismehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Botulisme.aspx06472aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx06580aspx0htmlEmneside
Fødevareundersøgelser - diverse spiseklare produkterFødevareundersøgelser - diverse spiseklare produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Foedevareundersoegelser_diverse_spiseklare_produkter.aspx020363aspx0htmlEmneside
ESBL-bakterierESBL-bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ESBL-bakterier.aspx06543aspx0htmlEmneside
Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx06576aspx0htmlEmneside
Bekæmpelse af antibiotikaresistensBekæmpelse af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Bekæmpelse-af-antibiotikaresistens.aspx07527aspx0htmlEmneside
Fakta om listeria tilfælde – april 2015Fakta om listeria tilfælde – april 2015https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-nye-tilfælde-af-listeria-–-april-2015.aspx06551aspx0htmlEmneside
Salmonella Salmonella https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonella.aspx06776aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx06735aspx0htmlEmneside
Opklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerOpklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Opklaring af sygdomsudbrud.aspx07626aspx0htmlEmneside
Norovirus (Roskildesyge)Norovirus (Roskildesyge)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Norovirus-(Roskildesyge).aspx06699aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerForebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Forebyggelse-og-bekaempelse-af-foedevarebaarne-sygdomme.aspx07562aspx0htmlEmneside
Hvad gør Fødevarestyrelsen for, at forbrugerne ikke får ESBL-bakterier?Hvad gør Fødevarestyrelsen for, at forbrugerne ikke får ESBL-bakterier?https://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Hvad-goer-Foedevarestyrelsen-for-at-forbrugerne-ikke-faar-ESBL-bakterier.aspx07574aspx0htmlEmneside
ListeriaListeriahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx06659aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af salmonellaForebyggelse og bekæmpelse af salmonellahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-salmonella.aspx07563aspx0htmlEmneside
Antibiotikaresistente bakterierAntibiotikaresistente bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistens.aspx06385aspx0htmlEmneside
Køkkenhygiejne i private køkkenerKøkkenhygiejne i private køkkenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Clean-eller-klam/Sider/Gode-vaner-i-koekkenet.aspx010501aspx0htmlEmneside

Ændret 9. januar 2017