Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Campylobacter

Campylobacter er den fødevarebakterie, der gør flest mennesker syge i Danmark og i mange andre lande – især om sommeren.

​Hvor findes campylobacter og i hvilke fødevarer?
Campylobacter er almindelig i tarmen hos mange dyr, herunder svin, kvæg, kyllinger og hunde. Bakterien kan blive spredt fra dyrenes tarm via gødning eller afføring og under slagtning af dyrene.
 
Campylobacter kan være i fødevarer, som fx kød fra fjerkræ, forurenet drikkevand og upasteuriseret mælk. 
 
Undersøgelser har vist, at kyllingekød er den største kendte kilde til smitte af mennesker med campylobacter. Men der er en række andre væsentlige kilder. I 2016 og 2017 udførte Fødevarestyrelsen undersøgelser i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI) for at få mere viden om, hvilke kilder man bliver smittet fra i Danmark. Resultaterne viser, at kyllingekød stadig er den største kilde til sygdom hos mennesker, som bliver smittet i Danmark. Andre kilder til smitte er kvæg (både kontakt til kvæg og rå mælk) og kontakt til hunde. Især for børn kan jordbær også udgøre en smittekilde.
 
Hvorfor er campylobacter et problem i fødevarer?
Campylobacter er et problem i fødevarer, fordi fx få dråber kødsaft med campylobacter fra råt kød kan være nok til, at man bliver syg. 

Campylobacter kan ikke vokse i fødevarer, og frysning kan minimere risikoen.
Der er flest mennesker, der bliver syge af campylobacter om sommeren. Det skyldes bl.a., at flere rejser til udlandet om sommeren. Men det skyldes også, at flere kyllinger, har campylobacter om sommeren, og der derfor er mere campylobacter i kyllingekød på den årstid.

For at undgå at blive syg af campylobacter, er det derfor vigtigt at være meget opmærksom på god køkkenhygiejne ikke mindst, når man håndterer råt kød.
 
Hvor mange bliver syge af campylobacter i fødevarer?
Statens Serum Institut registrerer årligt ca. 4.500 syge af campylobacter. Men Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, vurderer, at det reelle tal er ca. 12 gange højere, fordi mange ikke går til lægen.
 
Ofte er det kun en enkelt person, der bliver syg. Man ser kun få udbrud, hvor flere bliver syge af campylobacter.  
 
Se mere om antal syge af campylobacter på Statens Serum Instituts hjemmeside: 
 
 
Alle kan blive syge af campylobacter, men flere unge bliver syge, sammenlignet med andre aldersgrupper.
 
Hvad er symptomerne på sygdom med campylobacter?
Hvis man er syg af campylobacter, kan man få mavepine og diarré. Andre sygdomssymptomer er kvalme og feber.
 
Du kan få symptomerne 2-10 dage efter, du har spist mad med bakterien. Hvis du bliver syg af campylobacter, bliver du for det meste rask igen efter få dage uden lægehjælp. Det er vigtigt at drikke meget vand eller saft, hvis du kaster op eller har diarré, så kroppen ikke mangler væske.
 
Hvis sygdommen bliver alvorlig eller varer længe, skal du til lægen. Ved mistanke om, at sygdommen skyldes en bestemt fødevare, kan lægen anmelde det til embedslægen, som har et overblik over, om flere mennesker er blevet syge af det samme, fx i den samme by eller samme kommune.
 
Ud over at ringe til lægen kan du eller lægen kontakte Fødevarestyrelsen, som kan være med til at opklare årsagen til sygdommen.
 
Du kan læse mere om sygdom med campylobacter på Statens Serum Instituts hjemmeside:
 
Hvordan undgår du at blive syg af campylobacter?
 
Man kan ikke helt undgå, at der er bakterier i kød. Derfor gælder det om at håndtere det rå kød korrekt. For at undgå at blive syg af campylobacter skal man være meget opmærksom på god køkkenhygiejne, ikke mindst når man håndterer råt kød. 
 
 
Se filmen "Bakterier i maden":

 
SSI vurderer at ca. én ud af tre bliver smittet med campylobacter på rejser til udlandet. 

Se guiden "Sådan undgår du dårlig mave på rejsen"
 
Forebyggelse og bekæmpelse af campylobacter
 
Lovstof og regler
 

 

 

Udbrud med botulisme (pølseforgiftning) 2018Udbrud med botulisme (pølseforgiftning) 2018https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udbrud_med_botulisme_poelseforgiftning.aspx040488aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om dadler og hepatitis A udbrudSpørgsmål og svar om dadler og hepatitis A udbrudhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Spoergsmaal_og_svar_om_dadler_og_hepatitis_A.aspx040443aspx0htmlEmneside
Hepatitis A - leverbetændelseHepatitis A - leverbetændelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hepatitis_A_leverbetændelse.aspx040144aspx0htmlEmneside
Påbudt rådgivning om Salmonella DublinPåbudt rådgivning om Salmonella Dublinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paabudt_raadgivning_om_Salmonella_Dublin.aspx040364aspx0htmlEmneside
Clostridium botulinum - BotulismeClostridium botulinum - Botulismehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Botulisme.aspx039988aspx0htmlEmneside
E. coli og STECE. coli og STEChttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/E.-coli.aspx040039aspx0htmlEmneside
ESBL-bakterierESBL-bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ESBL-bakterier.aspx040064aspx0htmlEmneside
Staphylococcus aureusStaphylococcus aureushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Staphylococcus-aureus.aspx040453aspx0htmlEmneside
Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-campylobacter.aspx040099aspx0htmlEmneside
Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx040098aspx0htmlEmneside
Bekæmpelse af antibiotikaresistensBekæmpelse af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bekæmpelse-af-antibiotikaresistens.aspx039970aspx0htmlEmneside
Fakta om listeria tilfælde – april 2015Fakta om listeria tilfælde – april 2015https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-nye-tilfælde-af-listeria-–-april-2015.aspx040073aspx0htmlEmneside
Overvågning af antibiotikaresistensOvervågning af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvad-goer-Foedevarestyrelsen-for-at-forbrugerne-ikke-faar-ESBL-bakterier.aspx040157aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx040107aspx0htmlEmneside
Danskernes køkkenvaner Danskernes køkkenvaner https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Gode-vaner-i-koekkenet.aspx040129aspx0htmlEmneside
Norovirus (roskildesyge)Norovirus (roskildesyge)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Norovirus-(Roskildesyge).aspx040327aspx0htmlEmneside
Salmonella Salmonella https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonella.aspx040418aspx0htmlEmneside
ListeriaListeriahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx040282aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødSpørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistente_bakterier_i_kød.aspx039950aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af salmonellaForebyggelse og bekæmpelse af salmonellahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-salmonella.aspx040101aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx040372aspx0htmlEmneside
Opklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerOpklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Opklaring af sygdomsudbrud.aspx040344aspx0htmlEmneside
Fakta om antibiotikaresistente bakterierFakta om antibiotikaresistente bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistens.aspx039949aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerForebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekaempelse-af-foedevarebaarne-sygdomme.aspx040100aspx0htmlEmneside

Ændret 8. maj 2019