Hvor findes cadmium og i hvilke mængder?
Planterne kan optage stoffet gennem rødderne, og der er derfor betydelige mængder cadmium i kornprodukter, oliefrø og kerner, grønsager (bl.a. kartofler), samt i kød og indmad, især nyrer. Tang kan opkoncentrere tungmetallet cadmium i forskellig grad. Cadmiumforbindelser har desuden været benyttet som farvestoffer i glasur til keramik og i plast, ligesom cadmiumbehandling af metaloverflader er brugt mod korrosion.
Danskernes indtag af cadmium ligger højt, set i forhold til gældende PTWI (anslået tolerabelt ugentligt indtag), der modsvarer indtræden af toksiske effekter på de mest følsomme. Cirka halvdelen af danskernes cadmiumindtag stammer fra kornprodukter, idet indholdet er højest i de grove sorter samt i klid.
Hvordan kan cadmium påvirke sundheden?
Cadmium ophobes primært i lever og nyrer, og giftvirkningen påvirker især nyrerne. Da ophobningen af cadmium i nyrerne foregår over mange år, ses effekterne især hos ældre mennesker, og stoffet kan bidrage til disses eventuelle nyreproblemer.
Ny viden belyser specielle risikogrupper mht. biotilgængeligheden af cadmium. Personer med en ringe jernstatus, fx gravide kvinder og kvinder med lavt jernindtag, kan optage mere cadmium end personer med god jernstatus. Desuden ser det ud til, at cadmium kan spille en rolle ved udvikling af osteoporose.
Lovstof og regler
I EU er der fastsat grænseværdier for indholdet af cadmium i relevante basisfødevarer.
Ændret 3. oktober 2022
