Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Cadmium i fødevarer

Cadmium er et tungmetal, der findes overalt i jorden. Det tilføres blandt andet ved brug af handelsgødning, ved atmosfærisk nedfald samt via spredning af slam fra rensningsanlæg.

Hvor findes cadmium og i hvilke mængder?

Planterne kan optage stoffet gennem rødderne, og der er derfor betydelige mængder cadmium i kornprodukter, oliefrø og kerner, grønsager (bl.a. kartofler), samt i kød og indmad, især nyrer. Udenlandske undersøgelser har ligeledes vist, at visse arter af tang kan opkoncentrere tungmetallet cadmium i forskellig grad. Cadmiumforbindelser har desuden været be­nyttet som farvestoffer i glasur til keramik og i plast, ligesom cadmi­um­be­hand­ling af metaloverflader er brugt mod korrosion.

Danskernes indtag af cadmium ligger højt, set i forhold til gældende PTWI (anslået tolerabelt ugentligt indtag), der modsvarer indtræden af toksiske effekter på de mest følsomme. Cirka halvdelen af danskernes cadmiumindtag stammer fra kornprodukter, idet indholdet er højest i de grove sorter samt i klid.

Hvordan kan cadmium påvirke sundheden?

Cadmium ophobes primært i lever og nyrer, og giftvirkningen påvirker især nyrerne. Da ophobningen af cadmium i nyrerne foregår over mange år, ses effekterne især hos ældre mennesker, og stoffet kan bidrage til disses eventuelle nyreproblemer.

Ny viden belyser specielle risikogrupper mht. biotil­gængeligheden af cadmium. Personer med en ringe jernstatus, fx gravide kvinder og kvinder med lavt jernindtag, kan optage mere cadmium end personer med god jernstatus. Desuden ser det ud til, at cadmium kan spille en rolle ved udvikling af osteoporose.

Læs mere om cadmium i hørfrø, solsikkekerner og skaldyr

 
Lovstof og regler
I EU er der fastsat grænseværdier for indholdet af cadmium i relevante basisfødevarer.
 
 
 
Ændret 16. maj 2018