Forskellige arter af bakterien kan angribe forskellige dyrearter, såsom får, geder, kvæg, bøfler, dromedarer, bison, yakokser, heste, svin, harer og andre gnavere samt rensdyr. Brucellose kan også smitte til mennesker og er altså en zoonose.
Brucellabakterien findes i mange arter, men der er kun specifik lovgivning omkring Brucella abortus hos kvæg, Brucella suis type 2 hos svin og Brucella melitensis hos får og geder.
Brucellose forekommer i det meste af verden, men er udryddet i Danmark.
Sygdomstegn og smittespredning
De 4 vigtigste arter af brucellabakterien er:
- B abortus – hovedvært: kvæg
- B suis – hovedvært: svin (i Danmark findes kun biotype 2, der er en undertype af B suis)
- B melitensis – hovedvært: får og geder
- B ovis – hovedvært: får
Generelt
Brucella kan overføres til mennesker i forbindelse med håndtering af smittede dyr. Sygdommen medfører feber, der kommer og går og har et forløb af ca. 1-3 ugers varighed. Især Brucella melitensis (fra får og geder) er meget smitsomt for mennesker.
Bakterien kan overleve uden for et dyr i mere end 2 måneder (kølige betingelser), men eksponering af bakterien for direkte sollys vil inaktivere den i løbet af få timer.
Diagnosen baseres på dyrkning af bakterien eller påvisning af antigener i en blodprøve fra et smittet dyr. Bakterien kan findes i moderkage eller mavesæk eller lunger hos det aborterede foster. Antistoffer findes i mælk, valle, sæd og plasma.
Kvæg
Bakterien har været kendt i Danmark siden 1896. Et udryddelsesprogram blev startet i 1948 og i 1959 blev danske kvægbesætninger erklæret fri for B abortus. Det sidste udbrud sås i 1962.
Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det udviser symptomer på sygdom, er meget varierende alt efter hvornår i drægtigheden dyrene er blevet smittet.
Sygdommen er karakteriseret ved omløbninger (gentagne forsøg på at få et dyr drægtigt) samt aborter og sygdommen kaldes fra gammel tid for 'smitsom kalvekastning' (kastning = abort). Der ses svagtfødte eller dødfødte kalve, og hos køer ses tilbageholdt efterbyrd, som er stærkt smittefarlig. Der er desuden nedsat mælkeydelse. Hos tyre ses betændelse i testiklerne, der kan medføre sterilitet.
Bakterierne udskilles med mælk og i flåd fra livmoder, og mange køer bliver midlertidigt sterile. Bakterier kan isoleres fra livmoderen under drægtighed, under sammentrækningen af livmoder efter fødsel, og kun i sjældne tilfælde fra den ikke-drægtige livmoder. Udskillelsen af bakterier ophører normalt med ophør af flåd fra livmoderen efter fødsel/kastning. Enkelte køer, der har aborteret, udskiller bakterien igen ved de efterfølgende normale drægtigheder.
Bakterien udskilles i mælken i varierende tidsrum, men de fleste køer udskiller brucellabakterien livslangt.
Overførsel af sygdommen sker ved indtagelse af bakterien gennem munden. Kreaturerne kan æde eller drikke smittet foder/vand, eller slikke genitalerne på smittede dyr. Brucella kan endvidere overføres gennem slimhinder, hornhinde eller åbne sår.
Brucellose hos kvæg er næsten udelukkende forårsaget af Brucella abortus, men også B suis eller B melitensis kan inficere kvæg. B suis synes dog ikke at kunne smitte mellem køer.
Svin
Det første tilfælde af svinebrucellose forekom i Danmark i 1932. Med års mellemrum dukker enkeltstående udbrud op, sidst i 1999. Dette skyldes, at B suis, biotype 2, formentlig fortsat eksisterer i den danske harebestand, specielt i et bælte over Midtjylland. De sidste udbrud har således haft tilknytning til frilands-svinebesætninger.
Der ses som hos kvæg en del omløbninger, aborter samt svagt- eller dødfødte smågrise. Orner smittet med brucellose vil stå med en eller to hævende testikler.
Får og ged
Samme symptomer som hos kvæg. Der ses aborter fra 4. drægtighedsmåned. Sygdom skyldes oftest B melitensis, men B abortus kan også være involveret. Sygdom som følge af smitte med B melitensis er aldrig set i Danmark, men den ses bl.a. i middelhavslandene.
Brucellose pga. smitte med B ovis omtales i særligt afsnit.
Behandling, bekæmpelse og kontrol af brucellose pga. B abortus, B suis og
B melitensis
Sygdommen brucellose er anmeldepligtig. Det er ikke muligt af behandle og kurere dyr for brucellose, hvorfor forebyggelse af sygdommen anvendes. Såfremt der opstår en mistanke om brucellose i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
Ved positiv diagnose bliver besætninger, der har modtaget dyr fra den smittede besætning, opsøgt og sat under offentligt tilsyn. Der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
Modtagelige dyr i en smittet besætning slagtes eller slås ned, og ejendommen rengøres og desinficeres. Tidligst en måned efter, at Fødevareregionen har godkendt rengøringen, må der indsættes nye dyr, der kan være modtagelige for smitte.
Græsgange og andre arealer, hvor der har gået smittede dyr, må først benyttes til nye modtagelige dyr 1 år efter fjernelse af de smittede dyr. Dette gælder også arealer, hvor der er udbragt gødning fra smittede dyr.
I Danmark er sygdommen blevet bekæmpet gennem anvendelse af mælkeprøver eller blodprøver til statusafklaring af de enkelte besætninger. Smittede dyr er slagtet ud. Sygdommen blev på den måde bekæmpet i kvægbesætninger i 50'erne, og i 1979 blev Danmark erklæret officielt fri for brucellose.
I Danmark bliver Brucellose passivt overvåget gennem de tydelige kliniske symptomer på infektion, dvs. abortstorm hos hundyr og hævede testikler hos handyr. Endvidere bliver der foretaget blodprøvning af alle dyr, der skal indsættes på individprøvestationer, tyre- eller ornestationer, samt dyr til eksport.
B melitensis overvåges i blodprøver udtaget i forbindelse med erhvervets frivillige program til overvågning af fåresygdommen Maedi Visna.
Brucella ovis
B ovis giver sygdom hos får. Der ses symptomer med hævede testikler og nedsat frugtbarhed hos vædderne. Lejlighedsvis ses aborter eller forøget dødelighed blandt nyfødte lam.
B ovis spredes ved direkte kontakt mellem dyr eller via mælk, men ikke via græsgange. B ovis smitter ikke andre dyr og mennesker.
Smittede besætninger sættes af disse grunde ikke under offentligt tilsyn.
Forekomst
Brucellose har været udryddet i Danmark siden 1959, og Danmark blev af EU erklæret officielt fri for Brucellose 1979.
Sidst sygdommen blev set blandt kreaturer i Danmark, var i 1962. Hos svin ses sygdommen med års mellemrum i enkelte besætninger, sidst i 1999. Dette kan skydes at sygdommen findes i harebestanden, specielt i Midt- og Østjylland. Hos får og geder er Brucellose pga. smitte med B melitensis aldrig fundet i Danmark. B ovis findes lejlighedsvis i Danmark.
Lovstof og regler
Ændret 8. marts 2023
