Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Brucellose

Brucellose forårsages af infektion med en brucellabakterie.

​​Forskellige arter af bakterien kan angribe fo​​​rskellige dyrearter, såsom får, geder, kvæg, bøfler, dromedarer, bison, yakokser, heste, svin, harer og andre gnavere samt rensdyr. Brucellose kan også smitte til mennesker og er altså en zoonose.

Brucellabakterien findes i mange arter, men der er kun specifik lovgivning omkring Brucella abortus hos kvæg, Brucella suis type 2 hos svin og Brucella melitensis hos får og geder.

Brucellose forekommer i det meste af verden, men er udryddet i Danmark. 

 
Sygdomstegn og smittespredning
De 4 vigtigste arter af brucellabakterien er:
  • B abortus – hovedvært: kvæg 
  • B suis – hovedvært: svin (i Danmark findes kun biotype 2, der er en undertype af B suis)​
  • B melitensis – hovedvært: får og geder 
  • B ovis – hovedvært:​ får

Generelt

Brucella kan overføres til mennesker i forbindelse med håndtering af smittede dyr. Sygdommen medfører feber, der kommer og går og har et forløb af ca. 1-3 ugers varighed. Især Brucella melitensis (fra får og geder) er meget smitsomt for mennesker.
 
Bakterien kan overleve uden for et dyr i mere end 2 måneder (kølige betingelser), men eksponering af bakterien for direkte sollys vil inaktivere den i løbet af få timer.
 
Diagnosen baseres på dyrkning af bakterien eller påvisning af antigener i en blodprøve fra et smittet dyr. Bakterien kan findes i moderkage eller mavesæk eller lunger hos det aborterede foster. Antistoffer findes i mælk, valle, sæd og plasma.
 
Kvæg
Bakterien har været kendt i Danmark siden 1896. Et udryddelsespr​ogram blev startet i 1948 og i 1959 blev danske kvægbesætninger erklæret fri for B abortus. Det sidste udbrud sås i 1962.

Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det udviser symptomer på sygdom, er meget varierende alt efter hvornår i drægtigheden dyrene er blevet smittet.

Sygdommen er karakteriseret ved omløbninger (gentagne forsøg på at få et dyr drægtigt) samt aborter og sygdommen kaldes fra gammel tid for 'smitsom kalvekastning' (kastning = abort). Der ses svagtfødte eller dødfødte kalve, og hos køer ses tilbageholdt efterbyrd, som er stærkt smittefarlig. Der er desuden nedsat mælkeydelse. Hos tyre ses betændelse i testiklerne, der kan medføre sterilitet.

Bakterierne udskilles med mælk og i flåd fra livmoder, og mange køer bliver midlertidigt sterile. Bakterier kan isoleres fra livmo​deren under drægtighed, under sammentrækningen af livmoder efter fødsel, og kun i sjældne tilfælde fra den ikke-drægtige livmoder. Udskillelsen af bakterier ophører normalt med ophør af flåd fra livmoderen efter fødsel/kastning. Enkelte køer, der har aborteret, udskiller bakterien igen ved de efterfølgende normale drægtigheder.
Bakterien udskilles i mælken i v​arierende tidsrum, men de fleste køer udskiller brucellabakterien livslangt.
Overførsel af sygdommen sker ved indtagelse af bakterien gennem munden. Kreaturerne kan æde eller drikke smittet foder/vand, eller slikke genital​erne på smittede dyr.  Brucella kan endvidere overføres gennem slimhinder, hornhinde eller åbne sår.

Brucellose hos kvæg er næsten udelukkende forår​saget af Brucella abortus, men også B suis eller B melitensis kan inficere kvæg. B suis synes dog ikke at kunne smitte mellem køer.
Svin
Det første tilfælde af svinebrucellose fore​​kom i Danmark i 1932. Med års mellemrum dukker enkeltstående udbrud op, sidst i 1999. Dette skyldes, at B suis, biotype 2, formentlig fortsat eksisterer i den danske harebestand, specielt i et bælte over Midtjylland. De sidste udbrud har således haft tilknytning til frilands-svinebesætninger.
 
Der ses som hos kvæg en del omløbninger, aborter samt svagt- eller dødfødte smågrise. Orner smittet med brucellose vil stå med en eller to hævende testikler.
 
Får og ged
Samme symptomer som hos kvæg. Der ses abo​rter fra 4. drægtighedsmåned. Sygdom skyldes oftest B melitensis, men B abortus kan også være involveret. Sygdom som følge af smitte med B melitensis er aldrig set i Danmark, men den ses bl.a. i middelhavslandene.
Brucellose pga. smitte med B ovis omtales i særligt afsnit.
 

Behandling, bekæmpelse og kontrol af brucellose pga. B abortus, B suis og
B melit​ensis

Sygdommen brucellose er anmeldepligtig. Det er ikke muligt af behandle og kurere dyr for brucellose, hvorfor forebyggelse af sygdommen anvendes. Såfremt der opstår en mistanke om brucellose i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, o​g der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
 
Ved positiv diagnose bliver besætninger, der har modtaget dyr fra den smittede besætning, opsøgt og sat under offentligt tilsyn. Der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
 
Modtagelige dyr i en smittet besætning slagtes eller slås ned, og ejendommen rengøres og desinficeres. Tidligst en måned efter, at Fødevareregionen har godkendt rengøringen, må der indsættes nye dyr, der kan være modtagelige for smitte.
 
Græsgange og andre arealer, hvor der har gået smittede dyr, må først benyttes til nye modtagelige dyr 1 år efter fjernelse af de smittede dyr. Dette gælder også arealer, hvor der er udbragt gødning fra smittede dyr.
 
I Danmark er sygdommen blevet bekæmpet gennem anvendelse af mælkeprøver eller blodprøver til statusafklaring af de enkelte besætninger. Smittede dyr er slagtet ud. Sygdommen blev på den måde bekæmpet i kvægbesætninger i 50'erne, og i 1979 blev Danmark erklæret officielt fri for brucellose.
 
I Danmark bliver Brucellose passivt overvåget gennem de tydelige kliniske symptomer på infektion, dvs. abortstorm hos hundyr og hævede testikler hos handyr. Endvidere bliver der foretaget blodprøvning af alle dyr, der skal indsættes på individprøvestationer, tyre- eller ornestationer, samt dyr til eksport.
 
B melitensis overvåges i blodprøver udtaget i forbindelse med erhvervets frivillige program til overvågning af fåresygdommen Maedi Visna.
 
Brucella ovis
B ovis giver sygdom hos få​​r. Der ses symptomer med hævede testikler og nedsat frugtbarhed hos vædderne. Lejlighedsvis ses aborter eller forøget dødelighed blandt nyfødte lam. 
 
B ovis spredes ved direkte kontakt mellem​ dyr eller via mælk, men ikke via græsgange. B ovis smitter ikke andre dyr og mennesker.
 
Smittede besætninger sættes af disse grunde ikk​​e under offentligt tilsyn.
Forekomst
Brucellose har været udryddet i Danmark siden 1959, og Danmark blev af EU erklæret officielt fri for Brucellose 1979.
 
Sidst sygdommen blev set blandt kreaturer i ​Danmark, var i 1962. Hos svin ses sygdommen med års mellemrum i enkelte besætninger, sidst i 1999. Dette kan skydes at sygdommen findes i harebestanden, specielt i Midt- og Østjylland. Hos får og geder er Brucellose pga. smitte med B melitensis aldrig fundet i Danmark. B ovis findes lejlighedsvis i Danmark.
 
Lovstof og regler
 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018