Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Clostridium botulinum - Botulisme

Bakterien Clostridium botulinum (C. botulinum) kan danne et ekstremt farligt giftstof, der kan give sygdommen botulisme (“pølseforgiftning”) hos mennesker.

​Hvor findes Clostridium botulinum og i hvilke fødevarer?
Bakterien C. botulinum er en sporedannende bakterie, der er naturlig i jordbunden i lav koncentration – ofte mindre end 1 bakterie pr. gram jord. Bakterien kan også være i bundsediment fra både saltvands- og ferksvandsområder. 

Bakterien kan overføres fra miljøet til en lang række fødevarer som kød, kødprodukter, fisk, fiskeprodukter, frugter, grøntsager, honning og krydderier ved direkte eller indirekte kontakt med jord eller vand.
 
Hvorfor er Clostridium botulinum et problem i fødevarer?
Bakterien kan vokse i fødevarer, der ikke er salte eller sure nok, hvor der er iltfattigt, samt hvis opbevaringstemperaturen er for høj . 
 
De fleste sygdomstilfælde skyldes hjemmelavede madvarer, fx hjemmesaltede fiske- og kødprodukter. Men også fødevarer som fx postejer og hjemmefremstillede frugt- og grønsagsprodukter, hvor der ikke er saltet, kølet eller varmebehandlet tilstrækkeligt, har været årsag til botulisme.
 
I realiteten kan enhver fødevare med pH-værdi over 4,5 give botulisme, hvis fødevaren bliver opbevaret for varmt eller ikke er korrekt konserveret.

Industrielt fremstillet mad betragter man i dag som meget sikker i forhold til risikoen for botulisme.  

 

Betingelser for vækst
C. botulinum danner sporer, og nogle typer sporer bliver inaktiveret efter kogning ved 90 °C i 10 minutter. Andre sporer skal varmebehandles ved 121 °C i min. 3 minutter, før de bliver inaktiveret. Sporerene kan ligge i dvale og udvikle sig til bakterier, når temperaturen og fugtigheden er passende. Hvis fx nedkølingen af varm mad går for langsomt, kan sporerene få mulighed for at udvikle sig til bakterier og danne et giftstof.
 
C. botulinum er anaerob. Den kan derfor kun vokse, når der ilt-fattige forhold, fx i dybden af fødevarer og under væskeoverflader. Under væksten danner bakterien det meget farlige botulismetoksin (giftstof). Toksinet inaktiveres ved kogning i 10 minutter.
 
Der er forskellige undertyper af C. botulinum. Nogle typer kan vokse i op til 10 % salt, mens andre bliver hæmmet af 4,5 % salt. Alle typer af C. botulinum er følsomme for lav surhedsgrad (lav pH) og vokser normalt kun i fødevarer med pH over 4,5.
 
Nogle typer af C. botulinum kan vokse ved en temperatur ned til 3 °C, mens andre ikke vokser, hvis temepraturen er under 10 °C. C. botulinum vokser generelt ikke ved temperaturer over 45 °C.

 

Hvor mange bliver syge af Clostridium botulinum i fødevarer?
Sygdommen botulisme er yderst sjælden i Danmark og forekommer normalt kun hos 1-2 personer om året. Årsagen er, at bakterien kun kan opformere sig og danne giftstof i en fødevare under særlige forhold.
 
Hvad er symptomerne på forgiftning pga. Clostridium botulinum?
Symptomerne på sygdommen botulisme starter normalt fra få timer op til 36 timer efter, at man har spist mad med giftstoffet i. Symptomerne er først kvalme, opkast og evt. diarré, herefter synsforstyrrelser og muskellammelser.
 
Ca. 50 pct. af sygdomstilfældene medfører død efter 3-6 dage. Dødeligheden kan nedsættes ved behandling med modgift (antitoksin). Giftstoffet er ekstremt giftigt selv i meget små mængder.
 
Hvordan undgår du at blive syg af Clostridium botulinum?
 
Hvordan undgår virksomheden problemer med Clostridium botulinum?

Se fotoplancherne om nedkøling af varm mad her.

Lovstof og regler

  

 

 

Udbrud med botulisme (pølseforgiftning) 2018Udbrud med botulisme (pølseforgiftning) 2018https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udbrud_med_botulisme_poelseforgiftning.aspx02396aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om dadler og hepatitis A udbrudSpørgsmål og svar om dadler og hepatitis A udbrudhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Spoergsmaal_og_svar_om_dadler_og_hepatitis_A.aspx019284aspx0htmlEmneside
Hepatitis A - leverbetændelseHepatitis A - leverbetændelsehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hepatitis_A_leverbetændelse.aspx02355aspx0htmlEmneside
E. coli og STECE. coli og STEChttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/E.-coli.aspx02261aspx0htmlEmneside
Staphylococcus aureusStaphylococcus aureushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Staphylococcus-aureus.aspx02627aspx0htmlEmneside
CampylobacterCampylobacterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Campylobacter.aspx02223aspx0htmlEmneside
ESBL-bakterierESBL-bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/ESBL-bakterier.aspx02285aspx0htmlEmneside
Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse Campylobacter forebyggelse og bekæmpelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-campylobacter.aspx018622aspx0htmlEmneside
Overvågning af antibiotikaresistensOvervågning af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvad-goer-Foedevarestyrelsen-for-at-forbrugerne-ikke-faar-ESBL-bakterier.aspx018750aspx0htmlEmneside
Fakta om listeria tilfælde – april 2015Fakta om listeria tilfælde – april 2015https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-nye-tilfælde-af-listeria-–-april-2015.aspx02294aspx0htmlEmneside
Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx02319aspx0htmlEmneside
Bekæmpelse af antibiotikaresistensBekæmpelse af antibiotikaresistenshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bekæmpelse-af-antibiotikaresistens.aspx018609aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx02323aspx0htmlEmneside
Norovirus (roskildesyge)Norovirus (roskildesyge)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Norovirus-(Roskildesyge).aspx02517aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødSpørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistente_bakterier_i_kød.aspx02565aspx0htmlEmneside
Salmonella Salmonella https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonella.aspx02591aspx0htmlEmneside
ListeriaListeriahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx02476aspx0htmlEmneside
Fakta om antibiotikaresistente bakterierFakta om antibiotikaresistente bakterierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistens.aspx02184aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx02552aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af salmonellaForebyggelse og bekæmpelse af salmonellahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekæmpelse-af-salmonella.aspx018624aspx0htmlEmneside
Opklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerOpklaring af sygdomsudbrud pga. fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Opklaring af sygdomsudbrud.aspx09896aspx0htmlEmneside
Forebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerForebyggelse og bekæmpelse af bakterier og virus i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forebyggelse-og-bekaempelse-af-foedevarebaarne-sygdomme.aspx09311aspx0htmlEmneside
Køkkenhygiejne i private køkkenerKøkkenhygiejne i private køkkenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Clean-eller-klam/Sider/Gode-vaner-i-koekkenet.aspx06099aspx0htmlEmneside

Ændret 11. juli 2018