Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Bestråling

Bestråling kan  forlænge holdbarheden af fødevarer og nedsætte risikoen for fødevareforgiftning.

​​Behandling af fødevarer med ioniserende stråling (bestråling) kan anvendes til at forlænge holdbarheden af fødevarer og/eller til at nedsætte risikoen for fødevareforgiftninger forårsaget af mikroorganismer. Virkningen af bestråling skyldes bl.a., at behandlingen hæmmer eller udrydder bakterier og andre mikroorganismer. ​

Regler for anvendelsen
Reglerne for anvendelse af bestråling er fastsat i EU's rammedirektiv 1999/2/EF, som indeholder de generelle retningslinjer, der skal være opfyldt, for at det er tilladt at bestråle fødevarer eller fødevareingredienser, der markedsføres i EU. Desuden indeholder direktivet en række driftskrav til anlæg, der udfører bestråling af fødevarer. EU's økologiforordning forbyder endvidere enhver anvendelse af ioniserende stråling ved fremstilling af økologiske fødevarer og deres ingredienser.
 

I Danmark er det kun tilladt at bestråle krydderier og krydderurter


Fællesskabslisten omfatter på nuværende tidspunkt kun aromatiske krydderier, herunder krydderurter, som dermed er det eneste, der er tilladt til salg i Danmark. Derudover er det, i visse EU-lande, tilladt at bestråle frugt og grønt, cerealier, fisk og skaldyr, fersk kød og fjerkræ, camembert-ost m.m., fordi det er besluttet, at de gældende nationale tilladelser opretholdes, indtil den endelige fælleskabsliste er offentliggjort. 
 
Krav om mærkning
Fødevarer, der er bestrålet, skal ifølge mærkningsbekendtgørelsen være forsynet med oplysninger om, at de er bestrålet.
Se Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer (Mærkningsbekendtgørelsen).

 

 

UV-bestråling

 

Der er i Danmark ikke nogen specifikke regler om UV-belysning af fødevarer. Brugen af UV-lys er reguleret af de generelle bestemmelser i fødevarelovgivningen om, at fødevarer fx ikke må være sundhedsskadelige. Dette gælder, hvis belysningen ikke har til formål at ændre på fødevarens eller fødevareingrediensens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer.

 

Ifølge EU's Novel food-forordning skal nye fødevarer og nye fødevareingredienser godkendes, hvis de har været genstand for en fremstillingsproces, der ikke er gængs, og hvis denne proces medfører betydelige ændringer af fødevarens eller fødevareingrediensens sammensætning eller struktur, der påvirker dens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer. For eksempel er der godkendt en række UV-belyste fødevarer under novel food reglerne, hvor formålet med belysningen var at øge indholdet af D-vitamin i fødevarerne. Grunden til at der her var krav om novel food godkendelse var, at formålet med belysningen var at ændre fødevarens sammensætning og næringsværdi ved at øge D-vitamin-indholdet.

 

Hvis formålet med UV-belysningen udelukkende er forebyggelse/bekæmpelse af skimmel eller bakterier på fødevarers overflader, betragtes fødevaren ikke som ændret i den forstand, at den kræver novel food godkendelse. UV-belysningen skal i så fald ikke fremgå af mærkningen på fødevaren.

 

UV-belysning ikke er omfattet af bestrålingsbekendtgørelsen, som i Danmark implementerer EU's bestrålingsdirektiver. Andre EU-lande kan dog have regler om UV-belysning.

 

Lovstof

Bestrålingsbekendtgørelsen

Mærkningsbekendtgørelsen

EU's rammedirektiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling

Direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling

Læs mere

Bestråling af ingredienser i kosttilskud – kontrolresultater

​Kommissionens hjemmeside om bestråling
 

Læs forbrugerspørgsmål og ​svar

Hvilke fødevarer kan være bestrålet?​

Ifølge de danske regler, der bygger på EU-regler, er krydderier og krydderurter de eneste typer af fødevarer,​ som det er tilladt at bestråle. Bestrålede krydderier og krydderurter, der markedsføres i Danmark eller indgår i fødevarer, der markedsføres i Danmark, skal være mærket med betegnelsen ”bestrålet” eller ”behandlet med ioniserende stråling”. 
I nogle EU-lande er det også tilladt at bestråle andre fødevarer, som fx rejer og grønsager. Disse fødevarer må dog ikke sælges i Danmark.
 

Hvad er det for noget stråling, der bruges til at bestråle fødevarer?

Bestrålede fødevarer er fødevarer, som er udsat for kontrollerede mængder af ioniserende stråling, fx gammastråling.
 

Er det farligt at spise bestrålede fødevarer?

Der er ikke sundhedsmæssige problemer ved at indtage bestrålede fødevarer, men hvis en fødevare er bestrålet, skal det fremgå af mærkningen, så man som forbruger har mulighed for at vælge det til eller fra.​
 
Ændret 4. oktober 2021