Berigede fødevarer er produkter, der er tilsat vitaminer, mineraler eller andre næringsstoffer. Det kan fx være salt tilsat jod, læskedrikke tilsat vitaminer, energidrikke tilsat koffein eller margarine tilsat vitamin D.
Berigede fødevarer er både reguleret af EU-regler (fx hvilke vitaminer og mineraler der må tilsættes) og af danske regler, når der ikke er fastsat EU-regler (fx hvor meget der højst må tilsættes af de enkelte vitaminer og mineraler eller af andre næringsstoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning).
EU-traktaten bestemmer, at der skal være fri bevægelighed af varer indenfor EU, medmindre varerne frembyder en reel fare for folkesundheden. I flere af EU’s medlemsstater er berigelse tilladt uden forudgående godkendelse, men i Danmark skal virksomhederne følge en særlig proces inden markedsføring.
Vitaminer og mineraler
Der er givet generel tilladelse til, at en lang række andre vitaminer og mineraler kan tilsættes bestemte fødevarekategorier, hvis indholdet overholder bestemte grænser.
Det er også muligt at få accept til højere mængder end de generelt tilladte, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at tilsætningen er sikker.
Andre næringsstoffer såsom taurin, inositol, koffein og glucuronolacton
Der er givet generel tilladelse til, at en lang række andre næringsstoffer (fx taurin, inositol, koffein og glucuronolacton) kan tilsættes bestemte fødevarekategorier, hvis indholdet overholder bestemte maksimumsgrænser.
Det er også muligt at få accept til højere mængder end de generelt tilladte eller at få en godkendelse af et næringsstof, der ikke i forvejen er på listen over generelle tilladelser, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at tilsætningen er sikker.
Negative risikovurderinger af andre næringsstoffer end vitaminer og mineraler
Risikovurderingerne er lavet af DTU Fødevareinstituttet i løbet af de seneste år, når virksomheder for konkrete produkter har ansøgt om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer. Fødevarestyrelsen har på baggrund af risikovurderingerne nedlagt forbud mod tilsætningen af stofferne i de konkrete produkter, da Fødevarestyrelsen har vurderet, at tilsætningen kan være sundhedsskadelig. Bemærk, at lavere indhold kan være blevet accepteret og indført i de generelle tilladelser.
Hvorfor skal man tilsætte jod til salt og salt i brød og bagværk i Danmark?
Den obligatoriske jodberigelse blev indført i 2000, fordi jodindtagelsen i Danmark lå under det internationalt anbefalede niveau, hvilket resulterede i en høj forekomst af forstørret skjoldbruskkirtel og højt stofskifte hos ældre.
Den obligatoriske jodberigelse betyder, at der er krav om, at husholdningssalt og det salt, der tilsættes brød og almindeligt bagværk, skal være tilsat jod i en mængde på 20 mg jod pr. kg salt.
Lovstof og regler
Ændret 8. november 2022
