Bekæmpelsen af STEC bygger først og fremmest på god slagtehygiejne. Når man slagter dyr, prøver man at undgå, at bakterien bliver spredt fra gødning til slagtekroppe og dermed til kødet.
Bakterien kan også blive spredt til andre fødevarer end kød via forurenet vand. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne sørger for at bruge rent vandingsvand til frugt og grøntsager.
Myndighederne samarbejder med forskningsinstitutioner og erhvervet for at få mere viden om, hvordan man kan forebygge og bekæmpe STEC i primærproduktionen og i slagte- og detailled.
Kontrol af STEC
Udviklingen i antal syge af STEC bliver fulgt løbende, og der bliver jævnligt gennemført screeninger af fødevarer og husdyr for STEC. Alle projekter, som er udarbejdet i samarbejde med DTU, har haft fokus på de STEC-typer i kvægproduktionen, der oftest giver sygdom hos mennesker, og alle projekter har omfattet STEC O157.
Overordnet set viser projekterne, at STEC er relativt udbredt i danske kvægbesætninger, mens der er en lav forekomst i kødet.
Siden 2014 har der været et mikrobiologisk kriterium for visse STEC-typer i spirer i EU.
