I midten af 1960’erne fandtes viral hæmoragisk septikæmi (VHS), også kendt som "Egtvedsyge", i de fleste danske ørreddambrug.
Da sygdommen var meget tabsvoldende besluttede dambrugserhvervet at indlede et frivilligt bekæmpelses- program for sygdommen. Veterinærmyndighederne indførte den lovgivningsmæssige basis for programmet, mens omkostningerne blev afholdt af erhvervet. Bekæmpelsen af VHS blev gennemført med stor succes og ved udgangen af 1980erne var mere end 90 % af de danske dambrug fri for VHS. Der viste sig dog problemer med at få sygdommen fuldstændig udryddet. I perioden fra 2000 til 2008 opstod årligt mellem 2-18 udbrud. Disse udbrud blev primært observeret i dambrug beliggende ved Vejle Å og Skjern Å.
For at få gennemført den endelige udryddelse af sygdommen var det nødvendigt med en større investering, som lå udover hvad erhvervet selv kunne bære. Derfor indsendte Fødevarestyrelsen i samarbejde med Dansk Akvakultur i 2008 en ansøgning til den Europæiske Fiskerifond med henblik på at få medfinansiering til projektet. EU godkendte bekæmpelsesprogrammet og bevilligede medfinansiering via den Europæiske Fiskerifond i henhold til Artikel 16 i Kommissionens Beslutning 2008/897/EF.
Projektet blev gennemført med succes, da alle dambrug og ferskvandsområder i Danmark opnåede status som værende fri for VHS.
Alle indlandsområder i Danmark er af EU godkendt som værende fri for VHS i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/706/EU.
Tidligere bekæmpelsesstrategi
Den oprindelige bekæmpelsesstrategi for VHS var en trinvis bekæmpelse, der startede med det øverst beliggende dambrug, tættest ved vandløbets udspring, efterfulgt af de nedenfor liggende dambrug. Bekæmpelsen foregik ved at dambruget blev tømt for fisk og tørlagt i mindst 6 uger i perioden april-maj, hvor risikoen for smitte fra den vilde ørredbestand i åen var størst. I tørlægningsperioden blev dammene desinficeret med hydratkalk. Efter tørlægningen blev dambruget besat med fisk fra et dambrug, der er erklæret frit for VHS. Generelt blev dambrug beliggende ved små vandløb gjort sygdomsfrie i løbet af ganske få år, mens det ofte tog adskillige år at få gennemført VHS-bekæmpelsen i de store vandløb.
Omkostningerne til sygdomsbekæmpelsen blev afholdt af den enkelte dambruger, og derfor forsøgte dambrugeren at minimere disse ved at opfodre så mange fisk som muligt til salgsstørrelse og sælge disse. Den resterende del blev solgt til syv dambrug som havde specialiseret sig i at have en sommerproduktion af VHS-inficerede ørreder. Disse dambrug benyttede brakvand fra Ringkøbing Fjord til produktionen og udledte dermed vand, der indeholdt VHS-virus, til fjorden.
Forsøget på at minimere omkostningerne i forbindelse med sygdomsbekæmpelsen ved at afvente opfodring af fiskene til spisestørrelse forårsagede imidlertid, at der var en stor risiko for, at vildfiskene i åen blev inficeret med sygdommen og dermed kom til at udgøre et smittereservoir. Endvidere bidrog sommerproduktionen af virusinficerede fisk i Ringkøbing Fjord til at vedligeholde infektionen i miljøet, da opgående ørreder skulle igennem det virusinficerede vand og dermed kunne bringe virus med op i fx Skjern Å.
Ny bekæmpelsesstrategi
Hvis den endelige udryddelse af VHS skulle kunne gennemføres, måtte produktionen af VHS inficerede fisk bringes til ophør, og en sygdomsramt fiskebestand skulle aflives straks efter påvisning af VHS-virus for at hindre smitte til fiskebestanden i hele vandløbet.
En sådan ændring i strategien krævede imidlertid et skift fra frivillig til tvungen VHS bekæmpelse og herned behov for økonomisk kompensation til dambrugeren. Dette blev muliggjort ved hjælp at støtten fra den Europæiske Fiskerifond.
Dambrugerne og deres organisation, Dansk Akvakultur, har hele tiden støttet op omkring ønsket om en fuldstændig udryddelse af VHS. For at vise deres interesse og reducere omkostningerne ved projektet har dambrugerne indvilliget i, at kompensationen i forbindelse med bekæmpelsen kun dækker udgifterne til fjernelse af fiskene, og rengøring og desinfektion af dambruget og kun i mindre grad driftstabet i forbindelse med tørlægningen.
Risikobegrænsende tiltag
I forbindelse med det afsluttende bekæmpelsesprojekt for VHS, skulle de seks dambrug (det syvende var blevet nedlagt ved projektets start), der havde specialiseret sig i sommerproduktion af VHS inficerede fisk tømmes for fisk og tørlægges i en periode på 2 år fra 1. april 2009. Baggrunden for dette var, at udbrud af VHS i disse dambrug ville bringe hele bekæmpelsesprojektet i fare, da opgående fisk ville kunne medbringe smitten op i de å-systemer, hvor bekæmpelsesarbejdet blev gennemført.
Ca. 20 dambrug, som baseret på en risikoanalyse blev betragtet som værende brug med høj risiko for at blive inficeret i løbet af foråret, skulle tørlægges i mindst 6 uger fra 1. april 2009 og igen i 2010.
Endvidere blev der gennemført elektrofiskeri i de vandløb, hvor risikodambrugene var beliggende, for at fjerne undslupne regnbueørreder, der betragtes som smittereservoir for VHS virus.
