Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der hvert år over 25.000 europæere, der dør på grund af infektioner med resistente bakterier.
Der er ikke tal for, hvor mange der bliver syge på grund af antibiotikaresistente bakterier.
Udviklingen af antibiotikaresistens hos både mennesker og dyr, hænger tæt sammen med forbruget af antibiotika. Resistente bakterier kan overføres mellem mennesker og dyr både direkte og fx via den mad vi spiser. I Danmark har sundhedssektoren og fødevare- og veterinærsektoren derfor i mange år haft fokus på at samarbejde om bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Danmark har et relativt lavt forbrug af antibiotika til dyr i forhold til mange andre lande. Alligevel har Danmark de seneste år set en stigende forekomst af resistens i bakterier fra dyr og fødevarer.
Danmark har længe været foregangsland i forhold til indsatsen mod antibiotikaresistens. Som det første land igangsatte Danmark i 1996 en overvågning af resistens hos dyr og mennesker kaldet DANMAP-overvågningen.
Nationale strategier og handlingsplaner
Regeringen offentliggjorde i 2017 en One Health strategi mod antibiotikaresistens, som sætter rammen for den fremadrettede indsats mod antibiotikaresistens hos mennesker og i dyr og fødevarer. I strategien sættes målrettet ind mod den stigende resistensforekomst i både mennesker og dyr, så mennesker også fremover kan behandles effektivt med antibiotika.
Sammen med strategien offentliggjorde Fødevarestyrelsen en handlingsplan mod antibiotikaresistens og Sundheds- og Ældreministeriet udgav en national handlingsplan for antibiotika til mennesker. Fødevarestyrelsens handlingsplan udmønter regeringens One Health strategi mod antibiotikaresistens på fødevare- og veterinærområdet. Handlingsplanen indeholder en lang række konkrete initiativer som til sammen skal nedbringe antibiotikaforbruget og resistensudviklingen i dyr.
Regeringens One Health strategi mod antibiotikaresistens, 2017
Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens, 2017
National handlingsplan for antibiotika til mennesker, 2017
National overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens
Indsatser på fødevare- og veterinærområdet overfor antibiotikaforbrug og -resistens er baseret på viden om antibiotikaforbrug til dyr samt antibiotikaresistens i mennesker, dyr og fødevarer. Data fra overvågning af antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens i mennesker, dyr og fødevarer samles i DANMAP rapporten, som udgives hvert år. Det er Statens Serum Institut og Danmarks Tekniske Universitet, som er ansvarlige for DANMAP rapporten. Fødevarestyrelsens overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens udgør grundstammen i fødevare- og veterinærdelen af DANMAP-overvågningen. DANMAP-overvågningen er et vigtigt redskab til at sætte fokus på resistensproblemstillinger, som kan skyldes antibiotikaforbrug til mennesker og dyr. Fødevarestyrelsens håndtering af resistensproblemer baseres blandt andet på konklusionerne fra DANMAP-overvågningen.
Se også "Overvågning af antibiotikaresistens" og "Fakta om antibiotikaresistens"
Bekæmpelse af antibiotikaresistens internationalt
En stor del af de fødevarer, der bliver spist i Danmark, kommer fra andre lande. Derfor er antibiotikaforbrug til dyr og forekomst af resistens i fødevarer fra andre lande vigtige.
Bekæmpelse af antibiotikaresistens i EU
EU har stor fokus på antibiotikaresistensområdet. I 2017 igangsatte EU sin anden handlingsplan på området, og siden 2014 har alle EU-medlemslande skulle gennemføre en overvågning af antibiotikaresistens i dyr og fødevarer.
Det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA (European Food Safety Authority) offentliggør hvert år en rapport over overvågningen af resistens i EU.
WHO, FAO og OIE
I 2015 vedtog World Health Organisation (WHO) en handlingsplan, som forpligter alle WHO medlemslande til at udarbejde nationale handlingsplaner på området.
I 2016 udgav FAO en handlingsplan mod antibiotikaresistens:
I 2016 udgav OIE:
Læs mere om antibiotikaresistens på:
Codex Alimentarius
Codex Alimentarius er et selvstændigt or gan under FAO/WHO, som har til formål at udarbejde globale standarder, retningslinjer m.v. for fødevarer og fødevareproduktion med henblik på at sikre forsyning med sunde og sikre fødevarer og lette den globale samhandel med dem. Codex-normer er frivillige, så en regering er ikke t vunget til at rette sig efter vedtagelserne.
Codex har to standarder på antibiotikaresistensområdet. I 2017 gik Codex Alimentarius i gang med at revidere en standard og samtidig udarbejde "Guidelines on Integrated Surveillance of Antimicrobial Resistance" som er en ny guideline. Arbejdet forventes færdigt senest i 2020.
Norden
De nordiske lande samarbejder også på antibiotikaresistensområdet i det omfang, det er relevant. Nordisk Ministerråd har nedsat en Nordisk One Health strategigruppe og ekspertgruppe. Hver gruppe mødes en gang årligt og rapporterer tilbage til Nordisk Ministerråd. I grupperne diskuteres aktuelle antibiotikaresistens-emner. I grupperne er der repræsentanter fra både det humane og veterinære område.
I 2017 udgav Nordisk Ministerråd en hvidbog om antibiotikaresistent, som skitserer 12 konkrete forslag til nye nordiske initiativer i kampen mod antibiotikaresistens.
