Dansk kontrol og resultater
Resultaterne af kontrollen med resistente bakterier samles i DANMAP rapporterne.
DANMAP - rapporter med danske resultater resistente bakterier
Siden 2006 har Fødevarestyrelsen også kørt en intensiveret kontrol for salmonella og campylobacter i dansk og udenlandsk kød (Case-by-case kontrollen). Hvis der findes salmonella eller campylobacter bakterier i case-by-case kontrollen, indgår resistensundersøgelser i vurdering af partiets farlighed.
Case-by-case-kontrollen
Reglerne på området er rettet imod salmonellabakterier, der er resistente over for antibiotika af typen kinoloner eller cephalosporiner, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker. Reglerne kan findes i de to bekendtgørelser om salmonella hos henholdsvis svin og kvæg m.m.
Konference om antibiotikaresistens i marts 2012
I 2012 under Danmarks EU formandskab holdt Sundhedsministeriet og Miljø -og Fødevareministeriet en konference med titlen “Combating Antimicrobial Resistance – Time for Joint Action” (Bekæmpelse af antibiotikaresistens – en fælles indsats).
Forskere fra hele verden var inviteret til at deltage og konferencens hovedemner var:
• Rationelt forbrug
• Kritisk vigtige antibiotika (CIA’S)
• Dataindsamling og -overvågning
Politisk blev konferencen fulgt op med vedtagelse af rådskonklusioner på sundhedsministrenes rådsmøde den 22. juni 2012. Konklusionerne opfordrer bl.a. til tværsektorielt samarbejde, øget overvågning og et særligt fokus på de ”kritisk vigtige antibiotika”, som er afgørende, når det drejer sig om at fastholde behandlingsmulighederne med antibiotika. Der var et klart budskab i konklusionerne om at tænke i ”one health” principper i forhold til at bekæmpe problemer med antibiotikaresistens. I ”one health” tankegangen er det hensigten at styrke det tværgående arbejde mellem det humane og det veterinære område.
Se konklusionerne for antibiotikaresistens, som Rådet vedtog d.2. juni 2012
Internationalt arbejde og EU
En stor del af de fødevarer, der bliver spist i Danmark, kommer fra andre lande. Derfor er det også vigtigt, hvordan antibiotikaforbruget ser ud i andre lande.
I EU er der også fokus på resistensområdet. De enkelte EU lande ligger meget forskelligt i resistensniveau. Derfor er det stadig for tidligt at sætte fælles EU kriterier for resistente bakterier i kød. Der er dog et arbejde i gang med at samle data til brug for fælles kriterier. Endvidere er det endnu ikke klart, hvor stor betydning ESBL- E. coli i kød har for, om mennesker bliver syge og ikke kan behandles med antibiotika.
EU har siden 2003 haft en overvågning af resistente salmonellaisolater fra kvæg, svin og fjerkræ, og fødevarer af animalsk oprindelse baseret på data fra landenes zoonoseovervågning efter Zoonosedirektivet.
EFSA (European Food Safety Authority) offentliggør resultaterne af EU resistensovervågningerne.
Mange af FN landene, især de store industrilande, vil formentligt søge at efterleve anbefalingerne, mens udviklingslandene vil bruge vejledningen, når de skal lægge strategi for antibiotikaresistens.
