Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

BSE

BSE (kogalskab) er en sygdom, som rammer voksent kvæg og ændrer dyrets hjerne og centralnervesystem.

Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) eller kogalskab tilhører en gruppe af dødelige hjernesygdomme, som kaldes Transmissi​​​ble Spongiforme Encephalopatier (TSE) eller prionsygdomme. Disse sygdomme skyldes en ændring af funktionen af en proteintype, som findes naturligt i kroppen.


Proteinet kaldes også et prion og kan under særlige omstændigheder ændre struktur og funktion, så det bliver meget modstandsdygtigt m​​od nedbrydning og medfører celledød og henfald af hjernevævet. Det betyder, at hjernen ved undersøgelse under mikroskop får et svampelignende udseende. Heraf kommer det latinske navn for sygdommen, "spongiform encephalopati", som betyder svampelignede hjernelidelse. Karakteristisk for sygdommene er også, at der er et meget langt forløb, fra dyret bliver smittet, til der udvikles synlige tegn på sygdom. For kogalskabs vedkommende går der normalt 5-8 år.


Sygdommen kendes fra en ræk​ke dyrearter, blandt andet:

  • ​Kvæg (Bovin Spongiform Encephalopati/ BSE​​/kogalskab)

  • Får og ged (klassis​​k og atypisk scrapie)

  • Hjorte (Chronic Wastin​g Disease/CWD)

  • Katte (Felin Spongiform Encephalopati/FSE)​

  • Mink (Transmissible Mink Encephalopati/TME)

Mennesker rammes også:
  • Mennesker (variant Creutzfeldt-Jako​bs sygdom/vCJD, Creutzfeldt-Jakobs sygdom /CJD, kuru, Gerstamnn-Sträussler-Scheinnker-syndromet, sporadisk og familiær insom​ni) 
Læs mere om animalske biprodukter

BSE (kogalskab) kan overføres til mennesker
Kogalskab kan overføres til mennesker med inficerede oksekødsprodukter. Kogalskab hos mennesker kaldes variant Creutzfeldt-Jakob, idet den ligner sygdommen Creutzfeldt-Jakob, som optræder naturligt, men sjældent hos mennesker. Foreløbig er 161 personer (august 2007) døde af variant Creutzfeldt-Jakob i Storbritannien. Undersøgelser har dog vist, at antallet af tilfælde toppede i år 2000 og siden har været faldende.
 
For at sikre forbrugerne fjernes alt smittefarligt materiale (såkaldt specificeret risikomateriale eller SRM) fra kvæg, der slagtes til konsum. Desuden testes alle slagtedyr over 48 måneder for kogalskab.
 
BSE-s​ymptomer
En ko med BSE kan på grund af nedenstående symptomer være vanskelig at undersøge, og man bør tage forholdsregler i forbindelse hermed.
  • Vægt og ydelsestab
  • Øget spytproduktion
  • Overfølsomhed for berøring, lyd og/eller lys
  • Dyret er hovedsky og holder hovedet lavt med nervøst ørespil
  • Nervøsitet eller frygt – blandt andet modvilje mod vendinger, passage gennem døråbninger, at krydse ting, som ligger på jorden, samt malkning
  • Aggressivitet mod andre kreaturer eller mennesker
  • Muskelsitren
  • Problemer med at rejse sig 
Visse symptomer på BSE kan også passe på en række andre sygdomme – herunder:
  • Svulster i hjernen 
  • Mangelsygdomme (fx kobbermangel og græstetani/hypomagnesæmi)
  • Stofskiftesygdomme (fx nervøs ketose)
  • Bakteriesygdomme (fx botulisme, meningitis og listeriose)
  • Virussygdomme (fx rabies og meningitis)
​Historik og smitteveje
Kogalskab blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i 1986, men har formentlig eksisteret i landet i en længere periode. Undersøgelser i Storbritannien har vist, at sygdommen spredes med kød- og benmel fremstillet på destruktionsanstalter af inficerede kreaturer. Kød- og benmel blev tidligere anvendt i stor udstrækning i kreaturfoder. Sygdommen er således blevet opformeret ved, at køer er blevet inficeret med kød- og benmel. Disse syge køer er så leveret til destruktionsanstalt, hvor der er produceret mere inficeret kød- og benmel, som er anvendt i foder til endnu flere kreaturer.
 
Kogalskab smitter ikke fra dyr til dyr, men kun via foder. Enkelte undersøgelser viser dog, at kogalskab måske i sjældne tilfælde kan smitte fra ko til kalv, hvis koen er i den fase af sygdommen, som ligger lige før fremkomsten af synlige symptomer på sygdommen.
 
Kogalskab er sidst i 1980'erne og i 1990'erne blevet spredt fra Storbritannien til en række andre lande ved eksport af levende dyr og eksport af kød- og benmel. Kogalskab er fundet i alle de gamle EU-lande samt i flere af de nye EU-lande.
 
Foderforbud
Den vigtigste foranstaltning mod kogalskab er forbud mod at anvende muligt inficeret proteinholdigt foder til drøvtyggere (kvæg, får, geder). I praksis vil det sige kød- og benmel fra drøvtyggere.
 
Da det ikke er muligt at analysere foder for BSE-smitstof, og da der nemt kan ske forurening af kvægfoder med andre fodertyper, har det over årene vist sig at være nødvendigt at udvide foderforbuddet til alle dyrearter og alle fodertyper.
 
Det første foderforbud blev indført i EU i 1990 og var et forbud mod at anvende protein fra drøvtyggere til foder til drøvtyggere. Dette forbud er gennem årene blevet strammet op, efterhånden som man har fået erfaring med de områder, hvor forbuddet tilsyneladende ikke har haft den nødvendige effekt.
 
1990: Forbud mod anvendelse af protein fra drøvtyggere til foder til drøvtyggere (kød- og benmel fremstillet af kreaturer, får og geder til foder til kreaturer, får og geder).
 
1994: Forbud mod anvendelse af protein fra dyr til foder til drøvtyggere (kød- og benmel fra svin, kreaturer og andre dyr til foder til kreaturer, får og geder). Dette forbud trådte først i kraft i Danmark i 1997.
 
2001: Forbud mod anvendelse af protein fra dyr til foder til alle slags produktionsdyr (kød- og benmel til foder til alle dyr, undtagen kæledyr og pelsdyr; forbuddet omfatter også brug af fiskemel til drøvtyggere, men fiskemel må godt anvendes til svin).
 
Det sidste forbud blev indført, fordi det viste sig, at foder til drøvtyggere kunne blive forurenet med svinefoder eller fjerkræfoder indeholdende kød- og benmel under produktion, opbevaring eller transport.
 
Storbritannien har været det hårdest ramte land med over 180.000 BSE-tilfælde. Desuden har Schweiz, Portugal og Irland været hårdt ramt. Efterhånden har fodringsforbuddene dog haft så stor effekt, at antallet af tilfælde er kraftigt faldende i de fleste EU-lande.
 
Der er i alt fundet 15 tilfælde af kogalskab i Danmark, og desuden er der fundet tre tilfælde af kogalskab i danske køer, som var eksporteret til udlandet.
 
Overvågning af BSE
Det første tilfælde af kogalskab hos en danskfødt ko i Danmark blev fundet i februar 2000, og den 1. oktober samme år trådte et begrænset, dansk overvågningsprogram i kraft.
 
Dette blev fra 2001 udbygget i henhold til EU's forordninger og indebar indtil 1. januar 2009, at alle slagtedyr over 30 måneder samt en række risikogrupper af dyr over 24 måneder bliver testet for kogalskab – herunder alle selvdøde og aflivede dyr over 24 måneder.
 
Fra den 1. januar 2009 overgik Danmark sammen med 14 andre EU-lande til revideret overvågning. Danmark overvågede fra den 1. januar 2009 både slagtedyr og samtlige risikodyr på over 48 måneder. Fra den 1. juli 2011 overgik Danmark til yderligere reduktion og tester slagtedyr over 72 måneder, mens alle risikodyr på over 48 måneder testes. Fra den 1. Januar 2013 overgik Danmark til test af en stikprøve af slagtedyr over 72 måneder, mens alle risikodyr på over 48 måneder stadig testes. Den nuværende overvågning startede den 4. juli 2013, hvor test af slagtedyr stoppede. Risikodyr inkl. bl.a. nødslagtede kreaturer på slagteriet og selvdøde kreaturer alle over 48 måneder fortsat testes.
 
BSE (kogalskab) hos får og geder
I oktober 2004 blev det meddelt fra Frankrig, at der var fundet BSE hos en ged slagtet i 2002. Den lange periode, før BSE blev påvist, skyldes, at BSE ikke kunne skelnes fra scrapie ved en hurtigtest på daværende tidspunkt. Adskillelse af BSE fra scrapie kan kræve en endelig specialundersøgelse med podning på mus, hvilket tager 1-2 år. I dag findes der hurtigtest, som kan skelne mellem BSE og scrapie hos får og geder.
 
Det er tidligere blevet vist, at BSE eksperimentelt kan overføres til får og geder, men tilfældet i Frankrig var første gang, BSE blev fundet under normale produktionsforhold.
 
På baggrund af eksperimentelle undersøgelser menes BSE hos får og geder at opføre sig som scrapie. Dette betyder, at BSE er langt mere udbredt i får eller geders organisme end i kreaturers organisme. Dette betyder også, at det er langt vanskeligere at fjerne specificeret risikomateriale fra får og geder, og at der er en større risiko for spredning af sygdommen blandt disse dyr. EU-kommissionen iværksatte derfor i en periode en udvidet overvågning af geder efter det franske tilfælde for at få afklaret, om der er tale om et isoleret tilfælde eller en mere udbredt forekomst. Resultaterne af overvågningerne har dog vist, at der har været tale om et isoleret tilfælde.
 
Læs mere om scrapie (TSE)
 
Gelatine og BSE
Udbrud af kogalskab i Europa har skabt bekymring for smitte af sygdommen fra dyr til mennesker, og derfor er der taget en række forholdsregler i forhold til brug af restprodukter af disse dyr, herunder til fremstilling af gelatine, der bruges i en lang række fødevarer.
 
Bl.a. er det forbudt at bruge okseknogler fra de lande, der har høj forekomst af kogalskab, dvs. England, Wales, Skotland, Nordirland og Portugal. Gelatine fremstilles derfor ikke af knogler fra kvæg fra disse lande.
 
I lande med lav forekomst af kogalskab, fx Danmark, er der krav om, at risikomaterialet (bl.a. dele af hovedet og hele rygmarven) skal fjernes, inden de slagtede kreaturer skæres op.
 

Fremstilling af gelatine

Gelatine er et animalsk produkt, der fremstilles på basis af svinehuder, okseknogler eller oksehuder.
 
EU har faste retningslinjer for det materiale, der må anvendes til fremstilling af gelatine. Der må kun bruges dele af dyr, der er slagtet på autoriserede slagterier. De skal være undersøgt både før og efter slagtningen, fundet sunde og godkendt til menneskeføde. Dette gælder også ved import fra tredjelande.
 
Alle kreaturer, der er mere end 48 måneder gamle, har siden 20. december 2008 skullet undersøges for kogalskab. Dyr, som er testet positive for kogalskab, må ikke anvendes.
 
Fødevarestyrelsen vurderer på den baggrund, at produkter fra kvæg, uanset om det er bøffer eller gelatine, trygt kan bruges til menneskeføde.
 
EU-kommissionens rapport om gelatine og sikkerhed oplyser, at der årligt fremstilles 220.000 tons gelatine på verdensplan. De 44 pct., svarende til 100.000 tons, bliver fremstillet i Europa. Til fremstilling af de 100.000 tons gelatine anvendes 500.000 tons råmaterialer. Heraf stammer 52 pct. fra svinehuder, 27 pct. fra oksehuder og 21 pct. fra okseknogler.
 

Gelatine i fødevarer

En lang række forarbejdede fødevarer, fx kødpålæg, kager, desserter og slik, herunder vingummi, indeholder gelatine. Gelatine anvendes også i private husholdninger i form af husblas.
 
Gelatine kan findes i de fleste produkter med behov for en vis stivelse, men findes ikke i uforarbejdede råvarer som fx frisk frugt, grønt, kartofler, ris, mel, fersk kød og friske fisk.
 
Når der er gelatine i et produkt, skal det fremgå af ingredienslisten, medmindre der er tale om fødevarer, der er sammensat af flere forskellige produkter. Der behøver ikke være oplysninger om indholdet af ingredienser, der udgør mindre end 2 pct. af det færdige produkt, hvis sammensætningen er reguleret i de fælles EU-bestemmelser.
 
Gelatine anvendes ikke kun i fødevarer, men også i medicinske produkter og kosttilskud, herunder i kapsler til at sluge, samt i hudcreme og en række andre kosmetiske produkter.
 

Gelatine og dansk vingummi

Dansk Industri har oplyst til Fødevarestyrelsen, at der kun bruges gelatine, der er fremstillet af svin, i dansk vingummi.
 
Fødevarestyrelsen har ikke nogen viden om, hvorvidt gelatine i udenlandsk vingummi stammer fra svin eller kvæg.
 

Gelatine og holdbarhed

Gelatine er et produkt med meget lang holdbarhed, og der er ikke retningslinjer for, hvornår gelatine, der anvendes i dag, skal være fremstillet.
 
Specificeret risikomateriale (SRM)
SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde prioner, hvis dyret er smittet med BSE/TSE. SRM skal som hovedregel fjernes i forbindelse med slagtning af et dyr, men enkelte dele kan også tillades fjernet i forbindelse med opskæring.
 
Den ansvarlige for slagtningen har også ansvar for at fjerne, opbevare, farve og levere SRM i forbindelse med slagtning til et godkendt kategori 1-forarbejdningsanlæg (dvs. en destruktionsanstalt godkendt til behandling af kategori 1-materiale som defineret i Biproduktforordningen, herunder SRM).
 
Den ansvarlige er den ansvarlige for slagteriet, hvor et dyr bliver slagtet, eller den landmand, der får hjemmeslagtet. Ved en hjemmeslagtning er det altid landmanden, der er ansvarlig for at fjerne og levere SRM til et godkendt kategori 1-forarbejdningsanlæg, og ikke den eventuelle udefrakommende assistance til slagtningen. Ved en hjemmeslagtning er der ikke krav om farvning af SRM.
 
Rygsøjle defineret som SRM fra kvæg kan fjernes i opskæringsvirksomheder. Det gælder også for rygmarv fra får og geder, hvis virksomheden har særlig godkendelse hertil. Rygsøjle fra kvæg kan også fjernes i slagterbutikker og supermarkeder med egen slagterafdeling, hvis de har en særlig tilladelse til at fjerne SRM.
 

Definition af SRM hos kreaturer med oprindelse i medlemsstat eller tredjeland med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko

  1. Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg over 12 måneder
  2. Rygsøjlen uden halens ryghvirvler, lænde-, bryst og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier, fra kvæg over 30 måneder
  3. Tonsillerne, de sidste fire meter af tyndtarmen, blindtarmen og mesenterium fra kvæg uanset alder

Definition af SRM hos kreaturer med oprindelse i medlemsstat med ubetydelig BSE-risiko

  1. Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg over 12 måneder

Definition af SRM hos får og geder

  1. Kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra dyr over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand
  2. Milt og ileum uanset alder
​Klassificering af lande til en af de ovennævnte kategorier, er vedtaget i Kommissionens beslutning 2007/453/EU, som løbende opdateres.
 
Hvis SRM ikke er fjernet fra døde dyr, skal de dele af kroppen, som indeholder SRM, eller hele kroppen betragtes som SRM.
 
Fjernelse af SRM fra kødet er den vigtigste faktor for at beskytte mennesker imod smitte med BSE. Det skal også sikres, at SRM ikke indgår i dyrefoder, så man undgår at videreføre smitten blandt dyrene.
 

Se reglerne om SRM

 
 
 
 
Spørgsmål og svar om BSE

TSE-​sygdomme

BSE tilhører en gruppe af sygdomme (prionsygdomme), som rammer flere forskellige pattedyr. Disse sygdomme kaldes med en fælles betegnelse Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE-sygdomme), der betyder: overførbare, svampeagtige hjernesygdomme. De svampeagtige ændringer i hjernen er resultatet af ophobning af unormale prionproteiner i hjernen og centralnervesystemet.
 
Scrapie er en TSE-sygdom hos får. Scrapie er aldrig konstateret i Danmark, men har i over 200 år været almindelig udbredt i blandt andet Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Der er aldrig påvist sammenhæng mellem forekomst af scrapie og sygdom hos mennesker. 
 

Hvor kommer BSE/TSE fra?

BSE blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i 1986, men har formodentlig eksisteret en del år længere tilbage. På trods af omfattende forskning er der ingen, der med sikkerhed kan sige, hvor BSE kommer fra, selvom der er flere teorier. Den mest underbyggede teori er, at sygdommen er opstået, fordi man har anvendt kød- og benmel fra får med sygdommen scrapie som tilskudsfoder til kvæg. Scrapie er meget udbredt i Storbritannien. Forskning har vist, at kvæg kan få BSE, hvis de fodres med BSE-inficeret hjernevæv. Dette underbygger teorien om, at BSE smitter kvæg via foderet. De fleste forskere er således i dag enige om, at BSE er blevet spredt ved, at kvæg har spist foder med kød- og benmel, som har indeholdt dele af dyr, som var BSE-inficerede. Kød- og benmel fremstilledes tidligere på destruktionsanstalter (nu på kategori 3-virksomheder) af affald fra slagterier og kadavere af dyr.
 
Siden 1990 har det i EU været forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel med oprindelse fra kvæg. Dette forbud blev skærpet i 1997, hvor det blev forbudt at fodre kvæg med kød- og benmel i det hele taget. I 2000 blev der i EU indført et totalforbud mod anvendelse af kød- og benmel i husdyrproduktionen.
 

Hvilken fare udgør BSE/TSE for mennesker?

BSE er uden for laboratorier kun påvist i kvæg, men BSE tilhører en gruppe prionsygdomme (TSE-sygdomme), hvoraf flere kan ramme mennesker. Den mest almindeligt kendte sygdom er Creutzfeldt-Jakobs Sygdom (CJD). Dette er en sjælden og dødelig form for hjernesygdom, som hyppigst optræder hos mennesker mellem 40 og 80 år. Symptomerne er blandt andet muskellammelser, demens og angst.
 
CJD er ikke en ny sygdom hos mennesker, men i 1996 opdagede forskerne en ny variant af CJD, som særligt forekommer hos yngre mennesker og med en ganske forskellig udvikling af symptomer og spredning i nervesystemet. Derfor kaldes den nye sygdom hos mennesker variant CJD eller vCJD. Nyere forskning har vist, at prionprotein fra hjernen af mennesker med denne nye variant af CJD ved podning på en række musestammer opformeres på samme måde som det prionprotein, der findes i hjernen hos BSE-smittet kvæg, mens den klassiske form af CJD viser et andet mønster. Hertil kommer, at smitstoffet ved BSE og vCJD har nogle tydelige fællestræk af biokemisk natur, som adskiller begge fra klassisk CJD, samt at aber kan smittes med BSE-prion ved fodring.
 
Det var i Storbritannien, man så de første forekomster af vCJD, og da BSE var udbredt blandt kvæg i landet, antydede det, at der kunne være en sammenhæng mellem de to sygdomme.

Ligesom BSE hos kvæg er vCJD altid en dødelig sygdom hos mennesker. Foreløbig er i alt omkring 140 mennesker døde af denne sygdom i Europa, heraf omkring 130 mennesker i Storbritannien alene. Denne variant af sygdommen er ikke konstateret i Danmark. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i Storbritannien er konstateret mere end 180.000 tilfælde af BSE hos kvæg.  
 

Kan mælk og mejeriprodukter smitte med BSE?

Forskerne vurderer, at der slet ikke er risiko for overførsel af BSE med mælk eller mælkeprodukter. Det vurderes desuden på baggrund af oplysninger fra erhvervene om produktionsmetoder, at der heller ikke er nogen risiko for overførsel af BSE-smitstoffer ved indtagelse af margarineprodukter.
  

Kan får og geder få BSE?

BSE er aldrig påvist hos får eller geder under normale produktionsforhold, men BSE kan i laboratorieforsøg overføres til får og geder. Derfor er det igennem en årrække blevet diskuteret, om får og geder kunne være smittet med sygdommen BSE maskeret som sygdommen scrapie, idet får og geder har været fodret med den samme type kød- og benmel, som formentlig har spredt sygdommen blandt kvæg. Da det er meget vanskeligt at skelne scrapie fra BSE med de kendte undersøgelsesmetoder (der skal anvendes en metode, som varer cirka to år at gennemføre), skal der tages særlige forholdsregler ved slagtning af både kvæg, får og geder. Der er aldrig påvist sammenhæng mellem forekomst af sygdommen scrapie og sygdom hos mennesker. 

Hvordan kontrolleres BSE/TSE?

Da det første tilfælde af BSE blev konstateret i februar 2000 i Danmark, blev der øjeblikkeligt sat en række beskyttelsesforanstaltninger i kraft. Beskyttelsesforanstaltningerne er baseret på den tilgængelige videnskabelige viden og har som formål at reducere risikoen mest muligt.
 
Derfor skal specificeret risikomateriale (SRM) fra kvæg, får og geder fjernes, før kødet anvendes i produktionen eller afsættes til forbrugerne. SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde TSE-smitstof, hvis dyret er smittet. Fjernelse af SRM er således den vigtigste metode til at beskytte forbrugere mod BSE. Dette er foregået i Danmark siden den 29. februar 2000. Siden den 1. oktober 2000 har det været obligatorisk i hele EU at fjerne SRM fra foder- og fødevarekæden.
 
Pr. 1. oktober 2000 trådte et overvågningsprogram for BSE hos kvæg i kraft i Danmark, og den 1. januar 2001 i samtlige EU-lande. Når BSE bliver konstateret, bliver hele besætningen, hvor smitten er konstateret, slået ned og destrueret. På denne måde bliver alle dyrene fjernet fra foder- og fødevarekæden. Den 1. april 2002 trådte desuden et overvågningsprogram for scrapie hos får og geder i kraft i alle EU-lande. Desuden er der som nævnt indført totalforbud mod anvendelse af kød- og benmel til alle produktionsdyr.
 

Hvor udbredt er BSE i andre lande?

Alle EU-lande (undtagen Sverige) har rapporteret om BSE-tilfælde. Udenfor EU har følgende lande rapporteret om BSE-tilfælde: Lichtenstein, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Israel, Japan og Canada. De fleste tilfælde udenfor Storbritannien er konstateret i Portugal, Frankrig og Irland.
 
I Storbritannien er antallet af BSE-tilfælde faldet drastisk siden 1992, hvor der blev konstateret 37.280 tilfælde (det højeste antal konstateret på ét år), til henholdsvis 1.443 tilfælde i år 2000, 1.202 tilfælde i 2001 og 775 tilfælde i 2002. Dette skyldes formentlig indførelsen af de førnævnte beskyttelsesforanstaltninger. 

Lovstof og regler

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx018839aspx0htmlEmneside
Kaninpest (myxomatose)Kaninpest (myxomatose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kaninpest-(Myxomatose).aspx02437aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx02658aspx0htmlEmneside
TBE (Tick Borne Encephalitis)TBE (Tick Borne Encephalitis)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/TBE-(Tick-Borne-Encephalitis).aspx02646aspx0htmlEmneside
Bovin BesnoitiosisBovin Besnoitiosishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-Besnoitiosis.aspx02216aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx02472aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx02252aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx018675aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx018862aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx02230aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx02698aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx02657aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx02193aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx02568aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx02354aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx02660aspx0htmlEmneside
Fatal bleeding calf syndromeFatal bleeding calf syndromehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fatal-bleeding-calf-syndrom.aspx02300aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx02550aspx0htmlEmneside
HvalpesygeHvalpesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hvalpesyge.aspx02369aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx02424aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx02235aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx02693aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx02282aspx0htmlEmneside
KokopperKokopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kokopper.aspx02449aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx02505aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx02539aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx02559aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx02697aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx018674aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx02277aspx0htmlEmneside
Infektiøs lakseanæmiInfektiøs lakseanæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-lakse-anæmi.aspx02425aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx02427aspx0htmlEmneside
Influenza A hos minkInfluenza A hos minkhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Influenza-A-hos-mink.aspx02428aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx02514aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx02703aspx0htmlEmneside
ByldesygeByldesygehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Byldesyge.aspx02221aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx02280aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx02232aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx02610aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx02366aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx02557aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx02426aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx02224aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx02593aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx02236aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx02237aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx02248aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx02281aspx0htmlEmneside
Fåre- og gedekopperFåre- og gedekopperhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fåre--og-gedekopper.aspx02297aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx02303aspx0htmlEmneside

Ændret 5. september 2017