Svin er hovedvært, hvilket vil sige, at kun svin kan bringe smitten videre til andre dyr, såsom kvæg, små drøvtyggere, hjorte, hunde, katte, ræve, mink og gnavere. Disse dyr er alle blindgydeværter, dvs. de kan ikke viderebringe smitten til nye dyr.
Sygdommen præges af nervøse forstyrrelser pga. hjernebetændelse.
Aujeszkys sygdom kaldes også falsk hundegalskab (pseudorabies), hvilket er noget misvisende, da sygdommen intet slægtskab har med rabies. I USA kaldes sygdommen hos kvæg 'mad itch' (vanvittig kløe).
Aujeszkys sygdom blev først beskrevet af ungareren Aujeszky i 1902 og findes over hele verden, men er udryddet i Danmark.
For svin
Svin, som er den naturlige vært for sygdommen, har en stor modstandskraft mod sygdommen og kan være raske smittebærere af sygdommen, dvs. de har sygdommen uden at vise symptomer.
Kliniske symptomer ses især hos smågrise under 4 uger og søer omkring faring. Modsat de øvrige dyrearter medfører sygdommen ikke kløe hos svin.
Hos smågrise, der er under 4 uger gamle, forløber sygdommen som en akut hjernebetændelse. Grisene blive nedstemte og inaktive. De patter ikke, har stive bevægelser med usikker gang og muskelsitren. De mister orienteringsevnen, måske pga. nedsat lugtesans eller blindhed, som hyppigt ses. Og som noget meget karakteristisk er de helt stumme, også ved håndtering. Der ses desuden en bronzeagtig misfarvning af huden over hele kroppen. Der er stærkt besværet vejrtrækning, hvor grisen sidder på halen og ånder gennem åben mund, og det er almindeligt at se hikke. Der ses kramper, og til slut dør grisen. Dødeligheden hos smågrise er nær 100 pct.
Hos grise, der er over 4 uger gamle, er modstandskraften større. Dyrene får feber, lilla misfarvning af huden, ophørt ædelyst og ukontrollerede bevægelser med lammelser i bagparten eller blot et enkelt ben. Dødeligheden hos denne gruppe ligger på 10-20 pct.
Hos søer ses symptomer omkring tidspunktet for faring. Der er feber, åndenød, misfarvning af huden og ukontrollerede bevægelser. I de fleste tilfælde kommer soen sig i løbet af få dage. Den føder til normal tid, men smågrisene vil ofte være smittede og gå tabt. Søer, der smittes tidligere i drægtigheden, kan risikere at kaste (abortere).
For kvæg
Der ses voldsomme kløesymptomer, hvilket er karakteristisk for Aujeszkys sygdom og ikke ses ved andre kvægsygdomme. Inkubationstiden, dvs. den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer, er 4-7 dage. Hele sygdomsforløbet er på under 1 døgn.
Der ses pludselig høj feber, stærkt forstyrret almenbefindende og ophørt ædelyst. Koen står uroligt, pisker med halen, virker ophidset og rejser og lægger sig hele tiden. Inden for få timer ses de voldsomme kløesymptomer på afgrænsede områder enten på forpart eller på bagpart. Koen klør det pågældende område voldsomt og hæmningsløst, og i løbet af få timer er området blodigt og hævet. Ved kløen i hovedet ses voldsom opsvulmen (flodhestehoved). Dyret sveder meget. Det udviser ikke aggressiv adfærd som ved rabies.
På under et døgn ses lammelser og ukoordinerede bevægelser. Dyret må lægge sig, men forsøger stadig at nå det kløende sted, hvilket kan give nogle spjættende bevægelser med benene. Sluttelig lammes dyret helt og ligger med stirrende øjne og hovedet bagudbøjet. Der ses med korte mellerum spjættende bevægelser og dyret dør hurtigt. Dødeligheden er 100 pct.
Diagnosen stilles ved dyrkning af virus. Drejer det sig om smågrise, indsendes flere dyr til undersøgelse, og af større dyr indsendes hoved og en del af rygsøjlen. Et dyrkningssvar foreligger i løbet af 2-6 dage. Desuden kan indsendes blodprøver til påvisning af antistoffer.
Smittespredning
Virus udskilles i store mængder i spyt og næsesekret samt i mindre mængder i fæces og urin. Det spredes via luften og kan spredes fra besætning til besætning med vinden. Man må regne med, at udsugningsluften fra store svinestalde kan indeholde store mængder viruspartikler og udbrede sygdommen i et område i vindretningen.
Virus optages gennem næsen, munden eller kønsorganerne, og virus vil bevæge sig langs nervebanerne til hjernen, hvor der udvikles hjernebetændelse.
Hvis virus inhaleres af kvæg, viser dette sig ved, at kløen er lokaliseret i hovedet. Smittede køer smitter ikke til andre køer, men alle smittes fra svin.
Smitte kan også ske ved indtagelse af forurenet foder, via redskaber, gennem fluer eller ved direkte kontakt. Rovdyr kan smittes ved indtagelse af grise, som er døde af Aujeszkys sygdom.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig. Det er ikke muligt at behandle og kurere dyr for Aujeszkys sygdom, hvorfor forebyggelse af sygdommen anvendes. Hvis der opstår mistanke om Aujeszkys sygdom i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
Ved positiv diagnose bliver besætninger, der har modtaget dyr fra den smittede besætning, opsøgt og sat under offentligt tilsyn. Der udtages materiale til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning.
En besætning, der er smittet med Aujeszkys sygdom, kan igen erklæres fri for sygdom, når det er sikret, at der ikke længere er smitte på ejendommen.
Vaccination mod Aujeszkys sygdom er forbudt.
Forekomst
I Danmark er sygdommen blevet bekæmpet gennem undersøgelse af slagteblodprøver samt slagtning af smittede dyr og besætninger. Bekæmpelsen startede i 1980 og i marts 1991 blev det sidste tilfælde af Aujeszkys sygdom konstateret i bekæmpet. I 1991 blev Danmark erklæret officielt fri for Aujeszkys sygdom.
Lovstof og regler
Ændret 18. december 2019
