Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Aujeszkys sygdom

Aujeszkys sygdom er en herpesvirusinfektion.

Svin er hovedvært, hvilket vil sige, at kun svin kan bringe smitten videre til andre dyr, såsom kvæg, små drøvtyggere, hjorte, hunde, katte, ræve, mink og gnavere. Disse dyr er alle blindgydeværter, dvs. de kan ikke viderebringe sm​​​​itten til nye dyr.

Sygdomme​​n præges af nervøse forstyrrelser pga. hjernebetændelse.

Aujeszkys sygdom kaldes også falsk hundegalskab (pseudorabies), hv​ilket er noget misvisende, da sygdommen intet slægtskab har med rabies. I USA kaldes sygdommen hos kvæg 'mad itch' (vanvittig kløe).

Aujeszkys sygdom blev først beskrevet af ungareren Aujeszky i 1902 o​g findes over hele verden, men er udryddet i Danmark.

 
For svin
Svin, som er den naturlige vær​t for sygdommen, har en stor modstandskraft mod sygdommen og kan være raske smittebærere af sygdommen, dvs. de har sygdommen uden at vise symptomer.
 
Kliniske symptomer ses især hos smågrise under 4 uger og søer omkring faring. Modsat de øvrige dyrearter medfører sygdommen ikke kløe hos svin.
 
Hos smågrise, der er under 4 uger gamle, forløber sygdommen som en akut hjernebetændelse. Grisene blive nedstemte og inaktive. De patter ikke, har stive bevægelser med usikker gang og muskelsitren. De mister orienteringsevnen, måske pga. nedsat lugtesans eller blindhed, som hyppigt ses. Og som noget meget karakteristisk er de helt stumme, også ved håndtering. Der ses desuden en bronzeagtig misfarvning af huden over hele kroppen. Der er stærkt besværet vejrtrækning, hvor grisen sidder på halen og ånder gennem åben mund, og det er almindeligt at se hikke. Der ses kramper, og til slut dør grisen. Dødeligheden hos smågrise er nær 100 pct.
 
Hos grise, der er over 4 uger gamle, er modstandskraften større. Dyrene får feber, lilla misfarvning af huden, ophørt ædelyst og ukontrollerede bevægelser med lammelser i bagparten eller blot et enkelt ben. Dødeligheden hos denne gruppe ligger på 10-20 pct.
 
Hos søer ses symptomer omkring tidspunktet for faring. Der er feber, åndenød, misfarvning af huden og ukontrollerede bevægelser. I de fleste tilfælde kommer soen sig i løbet af få dage. Den føder til normal tid, men smågrisene vil ofte være smittede og gå tabt. Søer, der smittes tidligere i drægtigheden, kan risikere at kaste (abortere).
 
For kvæg
Der ses voldsomme kløesymptomer, hvilket er karakteristisk for Aujeszkys sygdom og ikke ses ved andre kvægsygdomme. Inkubationstiden, dvs. den tid, der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer, er 4-7 dage. Hele sygdomsforløbet er på under 1 døgn.
 
Der ses pludselig høj feber, stærkt forstyrret almenbefindende og ophørt ædelyst. Koen står uroligt, pisker med halen, virker ophidset og rejser og lægger sig hele tiden. Inden for få timer ses de voldsomme kløesymptomer på afgrænsede områder enten på forpart eller på bagpart. Koen klør det pågældende område voldsomt og hæmningsløst, og i løbet af få timer er området blodigt og hævet. Ved kløen i hovedet ses voldsom opsvulmen (flodhestehoved). Dyret sveder meget. Det udviser ikke aggressiv adfærd som ved rabies.
 
På under et døgn ses lammelser og ukoordinerede bevægelser. Dyret må lægge sig, men forsøger stadig at nå det kløende sted, hvilket kan give nogle spjættende bevægelser med benene. Sluttelig lammes dyret helt og ligger med stirrende øjne og hovedet bagudbøjet. Der ses med korte mellerum spjættende bevægelser og dyret dør hurtigt. Dødeligheden er 100 pct.
 
Diagnosen stilles ved dyrkning af virus. Drejer det sig om smågrise, indsendes flere dyr til undersøgelse, og af større dyr indsendes hoved og en del af rygsøjlen. Et dyrkningssvar foreligger i løbet af 2-6 dage. Desuden kan indsendes blodprøver til påvisning af antistoffer.
 
Smittespredning
Virus udskilles i store mængder i spyt og næsesekret samt i mindre mængder i fæces og urin. Det spredes via luften og kan spredes fra besætning til besætning med vinden. Man må ​regne med, at udsugningsluften fra store svinestalde kan indeholde store mængder viruspartikler og udbrede sygdommen i et område i vindretningen.
 
Virus optages gennem næsen, munden eller kønsorganerne, og virus vil bevæge sig langs nervebanerne til hjernen, hvor der udvikles hjernebetændelse.
 
Hvis virus inhaleres af kvæg, viser dette sig ved, at kløen er lokaliseret i hovedet. Smittede køer smitter ikke til andre køer, men alle smittes fra svin.
 
Smitte kan også ske ved indtagelse af forurenet foder, via redskaber, gennem fluer eller ved direkte kontakt. Rovdyr kan smittes ved indtagelse af grise, som er døde af Aujeszkys sygdom.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig. Det er ikke muligt at behandle og kurere dyr for Aujeszkys sygdom, hvorfor forebyggelse af sygdommen anvendes. Hvis der opstår mistanke om Aujeszkys sygdom i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Veterinærinstituttet.
 
Ved positiv diagnose bliver besætninger, der har modtaget dyr fra den smittede besætning, opsøgt og sat under offentligt tilsyn. Der udtages materiale til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning.
 
En besætning, der er smittet med Aujeszkys sygdom, kan igen erklæres fri for sygdom, når det er sikret, at der ikke længere er smitte på ejendommen.
 
Vaccination mod Aujeszkys sygdom er forbudt.
 
Forekomst
I Danmark er sygdommen bl​evet bekæmpet gennem undersøgelse af slagteblodprøver samt slagtning af smittede dyr og besætninger. Bekæmpelsen startede i 1980 og i marts 1991 blev det sidste tilfælde af Aujeszkys sygdom konstateret i bekæmpet. I 1991 blev Danmark erklæret officielt fri for Aujeszkys sygdom.

 
Lovstof og regler

 

 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside
Anmeldepligtige dyresygdommeAnmeldepligtige dyresygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldepligtige-sygdomme.aspx039943aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018