Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Arsen i fødevarer

Arsen er et sporelement, som findes blandt andet i vand, fisk, ris og tang.

​Indholdet af arsen i kosten er overvejende organiske arsenforbindelser, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. 

Fisk er den primære kilde til organisk arsen i kosten, men dette indhold er altså uden sundhedsmæssige problemer. Indholdet af organisk arsen i fisk er varierende og kan ligge mellem 1-10 mg/kg afhængigt af fiskens art, og hvilket område den kommer fra. Denne variation antages at skyldes biologiske faktorer og ikke forurening af havet med arsen. 
 

Hvordan kan arsen påvirke sundheden?

Sundhedsskadelige effekter af arsen er relateret til uorganisk arsen. Uorganisk arsen findes overalt i jord og grundvand og dermed også i drikkevand, ris og visse typer af tang. I Danmark er der grænseværdier for indholdet af arsen i drikkevand. 

Visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage bl.a. lungekræft og hudkræft hos mennesker.

 

Spørgsmål og svar om arsen i ris og risprodukter

Hvad er uorganisk arsen?

Grundstoffet, der på dansk hedder ”arsen”, hedder på engelsk ”arsenic”. Arsen indgår i en række kemiske forbindelser. Den kemiske forbindelse, der på dansk hedder ”arsenik”, er en uorganisk forbindelse af arsen og ilt (arsen(III)oxid).
 
Arsen optages i ris fra vandingsvandet. Arsen findes naturligt i bl.a. jord og vand. Indholdet varierer meget fra sted til sted.
 
Uorganisk arsen findes især i ris, tang og drikkevand. Uorganisk arsen er sundhedsmæssigt problematisk, da det kan forårsage kræft hos mennesker, hvorimod det organiske arsen, som findes i fisk, er uproblematisk.
 

Er der grænseværdier for arsen i ris og risprodukter?

Der vil være EU-grænseværdier for arsen i ris og risprodukter i Forordning 2015/1006 fra 1/1-2016.  
 
Spørgsmål og svar om arsen i tang
Vores viden om sundhedsskadelige indholdsstoffer i tang er mangelfuld. Nedenstående råd mindsker risici ved at spise vildt voksende tang. Som for svampe og vilde planter sker indtagelse af tang fra naturen på eget ansvar.
 
Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring, og samtidig mindsker du risikoen for at få et stort indtag af farlige stoffer.
 

Er det generelt ok at spise tang?

Ja, hvis du følger FVST's generelle råd omkring tang og lader det indgå som en varieret del af en sund kost. Variér mellem de tangarter, du spiser, og spis det kun en gang imellem. Ved at spise varieret får man en alsidig ernæring, og samtidig mindsker man risikoen for at få et stort indtag af forureninger.
 

Er der arsen i tang?

Visse tangarter indeholder høje koncentrationer af uorganisk arsen, der øger risikoen for kræft i blandt andet lungerne ved selv små indtag. Fødevarestyrelsen fraråder derfor at spise hijiki-tang.
 
Den aktuelle viden om mængden af arsen og andre metaller i tang fra danske farvande er begrænset. Men vi ved, at sargassotang (Sargassum muticum) har et højt arsen-indhold. 
 

Råd til at mindske arsen indtag fra tang

Læs i guiden “Sådan undgår du uorganisk arsen fra tang”, som du finder nedenfor. 
 
Internationale dokumenter
 

Kommissionens forordning (EF) Nr. 2015/1006

Kommissionens forordning​ (EF) Nr. 1881/2006

 

 

 

Lupin-alkaloiderLupin-alkaloiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lupinalkaloider.aspx040288aspx0htmlEmneside
GlycyrrhizinsyreGlycyrrhizinsyrehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glycyrrizinsyre.aspx040128aspx0htmlEmneside
CucurbitacinerCucurbitacinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cucurbitaciner.aspx040005aspx0htmlEmneside
Solanin (glykoalkaloider)Solanin (glykoalkaloider)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Solanin-(glykoalkaloider).aspx040442aspx0htmlEmneside
AlkenylbenzenerAlkenylbenzenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Alkenylbenzener.aspx039930aspx0htmlEmneside
Cyanogene glykosiderCyanogene glykosiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cyanogene-glykosider.aspx040006aspx0htmlEmneside
Phenylhydrazin-derivaterPhenylhydrazin-derivaterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Phenylhydrazin-derivater.aspx040375aspx0htmlEmneside
AflatoksinerAflatoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aflatoksiner.aspx039919aspx0htmlEmneside
Biogene aminer, fx histaminBiogene aminer, fx histaminhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biogene-aminer-fx-histamin.aspx039983aspx0htmlEmneside
Ochratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridsOchratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ochratoksin_A_i_rosiner_kaffe_korn_paprika_og_lakrids.aspx040330aspx0htmlEmneside
Ægge-sagenÆgge-sagenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aegge-sagen.aspx039916aspx0htmlEmneside
Pyrrolizidin-alkaloider i tePyrrolizidin-alkaloider i tehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Pyrrolizidin_alkaloider_i_te.aspx040386aspx0htmlEmneside
FurokumarinerFurokumarinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx040117aspx0htmlEmneside
Procesforureninger i fødevarerProcesforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Procesforureninger-i-fødevarer.aspx040383aspx0htmlEmneside
Histamin og andre biogene aminerHistamin og andre biogene aminerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Histamin-og-andre-biogene-aminer.aspx040149aspx0htmlEmneside
Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hormonforstyrrende-stoffer-i-fødevarer-.aspx040154aspx0htmlEmneside
DDT i fødevarer DDT i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/DDT-i-fødevarer-.aspx040010aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx040369aspx0htmlEmneside
Organiske miljøforureninger i fødevarerOrganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Organiske-miljøforureninger-i-fødevarer--.aspx040348aspx0htmlEmneside
Uorganiske miljøforureninger i fødevarerUorganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Uorganiske-miljøforureninger-i-fødevarer.aspx040511aspx0htmlEmneside
Bly i fødevarerBly i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bly-i-fødevarer.aspx039987aspx0htmlEmneside
Kviksølv i fødevarerKviksølv i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kviksølv-i-fødevarer.aspx040268aspx0htmlEmneside
Cadmium i fødevarerCadmium i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-fødevarer.aspx039995aspx0htmlEmneside
Stegemutagener i fødevarerStegemutagener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stegemutagener-i-fødevarer.aspx040454aspx0htmlEmneside
GenbrugsflaskerGenbrugsflaskerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genbrug.aspx040120aspx0htmlEmneside
Toksiske stoffer i spisesvampeToksiske stoffer i spisesvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Toksiske-stoffer-i-spisesvampe.aspx040478aspx0htmlEmneside
MykotoksinerMykotoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mykotoksiner.aspx040316aspx0htmlEmneside
Akrylamid i fødevarerAkrylamid i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akrylamid-i-fødevarer.aspx039925aspx0htmlEmneside
Metaller i fødevarerMetaller i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Metaller-i-fødevarer.aspx040306aspx0htmlEmneside
Kumarin i kanelKumarin i kanelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx040261aspx0htmlEmneside
3-MCPD og glycidol i fødevarer3-MCPD og glycidol i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/3_MCPD_og_glycidol_i_fodevarer.aspx039909aspx0htmlEmneside
PAH i fødevarerPAH i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-fødevarer.aspx040366aspx0htmlEmneside
GlasGlashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glas.aspx040126aspx0htmlEmneside
Dioxin og PCBDioxin og PCBhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-og-PCB-i-fødevarer-.aspx040020aspx0htmlEmneside
Medicinrester i fiskMedicinrester i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Medicinrester-i-fisk.aspx040305aspx0htmlEmneside
Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Veterinære lægemiddelrester i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-lægemiddelrester-i-fødevarer--.aspx040522aspx0htmlEmneside
Radioaktive stoffer i fødevarer og foderRadioaktive stoffer i fødevarer og foderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Radioaktive-stoffer-i-fødevarer.aspx040392aspx0htmlEmneside
Laksefiskeri med begrænsninger i ØstersøenLaksefiskeri med begrænsninger i Østersøenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Laksefiskeri-med-begrænsninger-i-Østersøen.aspx040272aspx0htmlEmneside
Kemiske forureninger og grænseværdierKemiske forureninger og grænseværdierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger-og-graensevaerdier.aspx040235aspx0htmlEmneside
Dioxin i fiskDioxin i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-i-fisk.aspx040019aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx040322aspx0htmlEmneside
Kemiske forureningerKemiske forureningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger.aspx040234aspx0htmlEmneside

Ændret 19. juli 2018