Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Anvendelse af bi- og restprodukter i foder

Bi- og restprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien udgør i dag en betydelig del af foderet til fødevareproducerende dyr.

​​​​​​​Der er bi- og restprodukter fra produktion af fødevarer, bl.a. frasorterede og kasserede fødevarer, men også fra produktion af nonfood, fx fra biobrændstof og medicin. Der er bi- og restprodukter af vegetabilsk og af animalsk oprindelse. Bi- og restprodukterne stammer fra alle mulige produkter af vidt forskellig oprindelse og fra forskellige fremstillingsprocesser.

Liste over bi- og restprodukter
Der er udarbejdet en liste over bi- og restprodukter fra fø​​devareindustrien. Oplysningerne i listen har til formål at pege på relevante kemiske forureninger, der kan forekomme i de enkelte bi- eller restprodukter. Listen er ikke udtømmende, hverken med hensyn til alle de forskellige bi- og restprodukter, der findes på markedet, eller med hensyn til de kemiske forureninger (fareelementer), der er påvist eller muligvis kan forekomme i disse.
Vær opmærksom på, at risici for forureninger med fremmedlegemer (fysiske forureninger – fx metal, plast, glas), mikrobiologiske forure​​ninger (fx bakterier, skimmel, gær) samt uønskede botaniske urenheder generelt ikke er omtalt i listen.
 
Listen er ikke en facitliste. Selvom der​​ ikke er angivet en mulig forurening ud for et produkt, er det ikke et udtryk for, at produktet dermed er risikofrit. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at bl.a. følgende er i fokus, inden der tages endelig beslutning om køb og anvendelse af bi- og restprodukter som fodermidler:
  • Stammer bi- eller restproduktet fra en produ​​ktion af fødevarer eller nonfood (fx biobrændstofindustrien)? ​​I nonfoodindustri​​en kan opmæ​​rksomhed på og viden om vigtigheden af foder- og fødevaresikkerhed være begrænset. 
  • Hvor er bi- eller restproduktet produceret? Hvilke råvarer er biproduktet fremstillet af, og hvor stammer de fra? Vær opmærksom på, at lovgivningen i lande uden for EU kan afvige fra EU’s – bl.a. når det gælder grænseværdier fo​​r indhold af stoffer, der er uønskede i foder, og med hensyn til de fodertilsætningsstoffer, der er tilladt i EU.
  • Kan fremstillingsprocessen eller de proces- eller hjælpestoffer, der indgår (fx ekstraktionsmidler såsom hexan), udgøre en risiko for fodersikkerheden? Har bi- eller restproduktet været i kontakt med materialer, der kan afgive stoffer, som er uønskede i foder (fx blødgørere såsom phthalater fra plastmaterialer)? Har bi- eller restproduktet været udsat for en tørringsproces, hvor røggasser kan have forårsaget forurening med fx dioxin? Har der været anvend​​​​t filtreringshjælpemidler (fx lermineraler, der kan indeholde dioxin m.m.)? Vær også opmærksom på eventuelle proces- eller hjælpestoffer – disse er generelt ikke er omtalt i nedenstående skema.
  • Kasserede fødevarer – hvad er årsagen til kassationen? Er årsagen af betydning for fodersikkerheden (fx mug, brankning eller indhold af f​​remmedlegemer som fx metal, plast og glas), eller er fødevaren blot fysisk beskadiget, fx stødt (hvis det fx drejer sig om frugt/grønt), knust eller smuldret?
  • Er bi- eller restproduktet forarbejdet eller behandlet for at gøre det e​​gnet som foder, fx opvarmet (toasted), oprenset, konserveret eller afgiftet?
  • Er der risiko for, at bi- eller restproduktet er blevet forurenet undervejs i de forskellige led fra producent til leverandør (oplagring, pakning, transport)​​? Hygiejnen bør være et vigtigt fokuspunkt i alle led – ikke mindst når det gælder letfordærvelige bi- og restprodukter. Se også info om​​ uønskede mikroorganismer senere.
  • Forlang dokumentation for, at bi- eller restproduktet er sikkert og frit for​​ indhold af stoffer m.m., der er uønskede i foder, og at det er egnet som foder.​​
 
Grænseværdier i fødevarer, der bliver til foder
Bilaget til EU-Kommissio​​nens Forordning nr. 1881/2006 indeholder oplysninger om grænseværdier for en række forurenende stoffer i fødevarer, bl.a. mykotoksiner, tungmetaller og dioxiner.
 
Bilaget til forordningen giver nyttig information​​​ om, hvilke kritiske stoffer, der kan forekomme i forskellige fødevarer, og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed i forhold til foder- og fødevaresikkerhed, hvis kasserede fødevarer eller bi- og restprodukter af disse skal anvendes som foder.
 
 
Uønskede mikroorganismer og god hygiejne
Forekomst af uønskede mikroorganismer i bi- og restprodukter skyldes hy​​​ppigst, at der er sket en forurening under forarbejdningsprocessen eller ved den efterfølgende håndtering og transport.
 
Alle animalske biprodukter skal være behandlet efter reglerne i Biproduktforordningen (1069/2009) og dens gennemførselsforordning (142/2011).
 
De mest velkendte procesforureninger er forårsaget af salmonella og andre enterobakterier. Indgår der mælk i produktet, er der yderligere en risiko for forekomst af listeria. For produkter på dåse eller lignende kan der være risiko for, at anaerobe (ikke-iltkrævende) bakterier som listeria og bacillus kan etablere sig. For produkter med højt indhold af letomsættelige kulhydrater og lav pH-værdi er der øget risiko for forureninger med fordærvende gær-organismer.
 
Forholdene under oplagring har stor betydning for, om eventuelle mikrobiologiske forureninger kan etablere sig og komme til at udgøre en reel sundhedsmæssig risiko. Temperatur og fugtighed på lageret er endvidere afgørende for vækst af eventuelle skimmelsvampe i produktet, og om de danner sporer og måske toksiner. Skimmelsvampe kan dermed udgøre et arbejdsmiljøproblem som følge af sporedannelsen og være direkte sundhedsskadelig, hvis der dannes toksiner.
 
Animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug til foder
I Biproduktforordningen (1069/2009) og dens gennemførselsforordning (142/2011) er der bestemmelser for behandling og afsen​​delse af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug til foder.
 
Fødevarestyrelsen har udarbejdet ​et notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug til foder.
 
Notatet omhandler bestem​​​melser om behandling, omsætning, transport, identifikation og sporbarhed.
Her finder du "Notat om b​​estemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug til foder":

Mælkenot​at

På siden "Animalske biprodukter" ligger en skabelon til et handelsdoku​​ment, som kan anvendes ved afsendelse af visse mælkeprodukter/valle til foderbrug i Danmark på særlige betingelser. Skabelonen ligger under overskriften "Handelsdokumenter".
 
EU's krav om intensiveret kontrol af visse fodermidler og ikke-animalske fødevarer
Bilag I til EU-Kommissionens F​​​orordning nr. 669/2009 indeholder en oversigt over foder og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der skal underkastes en mere intensiv kontrol. Bemærk, at bilaget opdateres kvartalsvis.
 
Forordningen skal bruges til myndighed​​ernes kontrol med foder og fødevarer. Oplysningerne i bilaget er også nyttige for foderbranchen, husdyrbruget m.fl., idet man her får information om, hvor der kan være behov for ekstra opmærksomhed i forhold til foder- og fødevaresikkerhed.
 
Vær opmærksom på, at bilag I opdateres​​ løbende ved offentliggørelse af nye forordninger.
Forordningen findes un​​der “Importkontrol” på denne side:

Lovgivning på foder- og fode​rstofområdet
Pesticider og mykotoksiner i biprodukter
Analyser for indhold af mykotoksiner og p​​esticider 
  • Mykotoksiner: Fler​e laboratorier anvend​er multimetoder, der kan bestemme indholdet af flere mykotoksiner i én analysegang. Oc​hratoksin A, aflatoksiner og fumonisiner bestemmes dog hver især ved selvstændige analysemetoder.
  • Pestic​ider: Flere laboratorier anvender multimetoder, de​​​r kan bestemme indholdet af en række pesticidrester i samme analysegang.
Mere om pestic​​​ider
Oplysninger om, hvilke pesticider det vil være relevant at have fokus på i forhold til et specifikt biprodukt af vegetabilsk oprindelse, kan bl.a. søges i følgende publikationer:

Rapport: Cereals and feedingstuff – production, consumption and pesticides
 
NB! Det er vigtigt at være opmærksom på, at EU-grænseværdierne for pesticider er fastsat for udgangsafgrøden, fx hvede, sojabønne eller kartoffel, der anvendes til fødevare-produktion. Der er ikke specificeret grænseværdier for forskellige forarbejdede produkter af udgangsafgrøden, fx hvedeklid, sojaskrå eller kartoffelskræller. Finder man en overskridelse, vil man derfor – for det enkelte produkt og det enkelte pesticid – skulle vurdere, om grænseværdien kan anvendes direkte eller skal tilpasses.
 
Importrestriktioner
Det sker jævnligt, at der viser sig at være problemer med uønskede stoffer i forskellige produkter fra lande uden​​​for EU. Når et problem opstår, fastsætter EU særlige betingelser for de pågældende produkter, bl.a. skal produkterne forhåndsanmeldes, inden de importeres. Enten udsender Fødevarestyrelsen efterfølgende en bekendtgørelse, der præciserer, hvordan importøren og myndighederne skal forholde sig, eller Kommissionen udsteder en forordning, der gælder direkte. Restriktionerne ophæves igen, når problemet er løst.
 
Oplysninger om aktuelle importrest​​riktioner fremgår her: 
 
Risikovurdering af biprodukter – et projekt 2007-2011
For at få mere viden omkring biprodukter og de mulige risici, der kan være forbundet med at bruge dem som foder, blev der i februar 2007 bevilliget i alt 2,1 mio. kr. til et projekt med følgende titel: ”Risikovurdering af biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien, der anvendes til fodring af fødevareproducerende dyr set i forhold til fødevaresikkerhed og dyresundhed”. Projektet var et delprojekt under det overordnede projekt om risikovurdering af husdyrfoder, der er finansieret af CO2–midler. Biproduktprojektet blev afsluttet medio 2012.
 
Formålet med projektet
Biproduktprojektet skal overordnet bidrage til at forbedre foder- og fødevaresikkerheden. Det skal medvirke til at sikre, at biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien, der anvendes som foder, ikke er til fare for fødevaresikkerheden og dyresundheden.
 
Konkret skal projektet give både erhvervet og myndighederne mere viden om biprodukter og de eventuelle risici for fødevaresikkerheden og dyresundheden, der kan være forbundet med at anvende biprodukter som foder.
 
Målet er også at skabe opmærksomhed om emnet hos de erhverv, der ikke har foder som hovedaktivitet, men som er eller i fremtiden måske kan blive leverandører af bi- og restprodukter til foderbrug. Udover fødevareindustrien tænkes her især på nonfoodindustrien, fx de industrier, der producerer biobrændstof og medicin.
Projektet skal også bidrage til at forbedre myndighedernes muligheder for at fokusere kontrollen på foder, som potentielt kan udgøre en risiko, og etablere et forskningsbaseret netværk for løbende at blive opdateret på ny viden omkring biprodukter.
 
Hvem deltog i projektet? 
Biproduktprojektet var et samarbejde mellem det tidligere Plantedirektorat/Foder, DTU Fødevareinstituttet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Videncentret for Landbrug – Kvæg, foderbranchen og Landbrug & Fødevarer. Projektet er gennemført under ledelse af Plantedirektoratet/Foder, der nu hører under Fødevare-styrelsen.
 
 
Sojaprojektet
Rapport om​ undersøg​​else af pesticider, mykotoksiner, bly og cadmium i sydamerikanske sojaprodukter til foder, Plantedirektoratet 2010:

Rapport om sojaprojekt
 
Lovstof og regler
 

​ 

 

 

Spørgsmål og svar om animalske biprodukterSpørgsmål og svar om animalske biprodukterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sporgsmaal_og_svar_om_animalske_biprodukter.aspx017087aspx0htmlEmneside
Brændingsanlæg til husdyrgødningBrændingsanlæg til husdyrgødninghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Braendingsanlaeg_til_husdyrgoedning.aspx019163aspx0htmlEmneside
Animalske biprodukter fra rugerierAnimalske biprodukter fra rugerierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Animalske_biprodukter_fra_rugerier.aspx019270aspx0htmlEmneside
Kompostering af køkken- og madaffaldKompostering af køkken- og madaffaldhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kompostering_af_koekken_og_madaffald.aspx019283aspx0htmlEmneside
Tekniske virksomhederTekniske virksomhederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tekniske-virksomheder.aspx011772aspx0htmlEmneside
Importbetingelser for prøver fra dyr til forskning og diagnosticeringImportbetingelser for prøver fra dyr til forskning og diagnosticeringhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Importbetingelser-for-prøver-fra-dyr-til-forskning-og-diagnosticering.aspx012212aspx0htmlEmneside
KomposteringsanlægKomposteringsanlæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Komposteringsanlaeg.aspx017105aspx0htmlEmneside
Indsamling af køkken- og madaffald samt tidligere fødevarer til biogasanlægIndsamling af køkken- og madaffald samt tidligere fødevarer til biogasanlæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Indsamling_af_kokken_og_madaffald_samt_tidligere_fodevarer_til_biogasanlaeg.aspx019232aspx0htmlEmneside
Animalske biprodukter til særlige fodringsformålAnimalske biprodukter til særlige fodringsformålhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Animalske-biprodukter-til-saerlige-fodringsformaal.aspx011694aspx0htmlEmneside
Slutpunkter for animalske biprodukter og afledte produkterSlutpunkter for animalske biprodukter og afledte produkterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Slutpunkter-for-animalske-biprodukter-og-afledte-produkter.aspx02607aspx0htmlEmneside
Køkken- og madaffaldKøkken- og madaffaldhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Køkken--og-madaffald.aspx02448aspx0htmlEmneside
Anvendelse af animalske biprodukter til undervisning, forskning, diagnostik og andre specifikke formålAnvendelse af animalske biprodukter til undervisning, forskning, diagnostik og andre specifikke formålhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anvendelse-af-animalske-biprodukter-til-undervisning-forskning-diagnostik-og-andre-specifikke-formaal.aspx018661aspx0htmlEmneside
BiogasanlægBiogasanlæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biogasanlæg.aspx011749aspx0htmlEmneside
Generelt om animalske biprodukterGenerelt om animalske biprodukterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Generelt_om_animalske_biprodukter.aspx019274aspx0htmlEmneside
Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indholdOrganiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indholdhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Organiske-gødningsstoffer-og-jordforbedringsmidler-med-animalsk-indhold.aspx011567aspx0htmlEmneside
Petfood-virksomhederPetfood-virksomhederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Petfoodvirksomheder.aspx02554aspx0htmlEmneside
Egenkontrol for animalske biprodukterEgenkontrol for animalske biprodukterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Egenkontrol-for-animalske-biprodukter.aspx02263aspx0htmlEmneside
Samlecentraler for pelsdyrfoderSamlecentraler for pelsdyrfoderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Samlecentraler-for-pelsdyrfoder.aspx02596aspx0htmlEmneside
Døde dyrDøde dyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Døde-dyr.aspx010587aspx0htmlEmneside
Samhandel med animalske biprodukterSamhandel med animalske biprodukterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Samhandel-med-animalske-biprodukter.aspx017679aspx0htmlEmneside
Godkendelse og registrering efter forordningen om animalske biprodukterGodkendelse og registrering efter forordningen om animalske biprodukterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Godkendelse-og-registrering-af-biproduktvirksomhed.aspx08974aspx0htmlEmneside
Import fra 3.-lande af animalske biprodukterImport fra 3.-lande af animalske biprodukterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Import-fra-3.-lande-af-animalske-biprodukter.aspx02392aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018