Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fakta om antibiotikaresistente bakterier

Bakterier kan blive modstandsdygtige eller resistente overfor antibiotika. Det er et stigende problem verden over, at bakterier bliver modstandsdygtige eller resistente over for de antibiotika, man bruger til at behandle infektioner i dyr og mennesker.

Hvordan kan der udvikles resistens overfor antibiotika?
Antibiotika bruges til at dræbe sygdomsfremkaldende bakterier hos dyr og mennesker. Nogle gange kan behandling med antibiotika medføre, at bakterier bliver modstandsdygtige eller resistente over for antibiotika. Bakterier, der er resistente overfor flere typer antibiotika, betegnes som multiresistente.
 

Når bakterier bliver udsat for et antibiotikum, kan de blive resistente over for det specifikke antibiotikum. Det er et naturligt fænomen.  

Resistens over for antibiotika kan opstå på to måder:

  • Ændringer i bakteriers arvemateriale gør den specifikke bakterie resistent. Denne resistens vil blive nedarvet til efterfølgende generationer og kun blive spredt, når bakterierne deler sig. Spredningen vil ofte blive bremset, når man stopper med at bruge det specifikke antibiotikum.
  • Overførbar resistens, hvor egenskaber (gener) bliver overført direkte fra én bakterie til en anden. Bakterier kan indeholde små mobile DNA-stykker (plasmider), som kan bære egenskaber, der giver modstandsdygtighed overfor antibiotika. De mobile DNA-stykker kan i særlige tilfælde blive overført mellem bakterier. Spredningen af denne form for resistens kan ske hurtigt og kan være svær at stoppe. Til gengæld kan de ekstra egenskaber blive tabt igen, når der ikke er behov for dem længere, og derfor vil et nedsat forbrug af antibiotika mindske spredning.
Hvilke bakterier kan udvikle antibiotikaresistens?
Alle bakterier kan udvikle resistens overfor antibiotika. Udvikling af resistens overfor antibiotika afhænger af, hvad bakterierne bliver udsat for og af konkurrencen blandt bakterierne. Det er dog ikke alle bakterier, der er sygdomsfremkaldende, uanset om de er antibiotikaresistente eller ej.
 
Hvornår kan antibiotikaresistente bakterier være farlige for mennesker?
Langt de fleste bakterieinfektioner kræver ikke behandling med antibiotika, men bliver bekæmpet af kroppens immunforsvar. De bakterieinfektioner, der kræver behandling, bliver vanskeligere at bekæmpe, hvis bakterierne er resistente. 

Antibiotikaresistens er et voksende problem, fordi brugen af antibiotika i verden er stigende. Der er især en bekymring for udvikling af resistens overfor antibiotika, som er særligt vigtige i behandling af mennesker.

Der er mange forskellige typer antibiotika. De specielle antibiotika, der er særligt vigtige for behandling af mennesker, er i Danmark enten forbudt at bruge til dyr eller bruges kun i begrænset omfang. 

Det er vigtigt at minimere udviklingen af resistens overfor netop disse typer af antibiotika. WHO har udpeget en række antibiotika som "kritisk vigtige" antibiotika.
 

Hvad er ESC-producerende bakterier?
ESC-producerende bakterier udskiller enzymer (Extended Spectrum Cefalosporinase), der nedbryder antibiotika. Hvis en bakterie producerer ESC-enzymer, kan bakterien nedbryde bl.a. penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer (beta-lactam antibiotika).  Flere typer bakterier kan være ESC-producerende, det gælder hovedsageligt tarmbakterier, fx E. coli, salmonella og klebsiella.
 
 

 

Hvad er MRSA-bakterier?
MRSA (Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus / methicillin-resistente gule stafylokokker) er bakterier, som er resistente overfor almindelige penicilliner, som ellers normalt bliver brugt til at behandle for stafylokokker.
 

Hvad gøres der for at undgå udvikling af antibiotikaresistens?
Myndigheder, forskere m.m. arbejder både nationalt og internationalt for at hindre og minimere udvikling af antibiotikaresistens. 

 
Hvorfor er antibiotikaresistente bakterier et problem i fødevarer? 
Hvis man spiser fødevarer med bakterier, der bærer resistens-egenskaber (gener), kan disse egenskaber under særlige omstændigheder blive overført til andre bakterier i mave-tarmkanalen.

Ændret 7. juni 2021