Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Animalske biprodukter til særlige fodringsformål

Om anvendelse af animalske biprodukter til særlige fodringsformål

​​​​​​​​​I henhold til undtagelsesbestemmelserne i artikel 18 i forordningen om animalske biprodukter er der mulighed for at tillade anvendelsen af kategori 1-, 2- og 3-materiale til fodring af visse dyrearter.​

Animalske biprodukter inddeles i tre kategorier baseret på den risiko som de enkelte produkter kan udgøre for menneskers og dyrs sundhed.

Læs mere om kategorisering af animalske biprodukter her:

Link til side med generel information om animalske biprodukter


En forudsætning for tilladelsen er, at der træffes foranstaltninger til sikring mod risici for folke- og dyresundheden ved indsamling og​​ anvendelsen af materialet, samt at materialet kommer fra dyr, der ikke er aflivet eller døde på grund af mistanke om eller forekomst af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr.

Dyrearter, hvor der kan give​s tilladelse til, at de må fodres med kategori 2- og kategori 3-materiale:

  • Dyr i zoologiske anlæg
  • Cirkusdyr
  • Andre krybdyr og rovfugle (ikke dyr i zoo eller cirkus)
  • Pelsdyr
  • Vildtlevende dyr
  • Hunde fra anerkendte kenneler eller hundekobler
  • Hunde og katte i internater
  • Maddiker og orm til agn 

 

Regler for brug af lokkemiddel (bait) til bekæmpelse af mårhunde, vaskebjørne og mink

Miljøstyrelsen er forpligtet til at bekæmpe mårhunde, som er en invasiv art i den danske natur. Det gøres bl.a. ved at jægerne lokker mårhunde til foderpladser, hvor de så kan aflives. Som lokkemiddel anvendes en række produkter med animalsk indhold, dvs. animalske biprodukter. 

Anvendelse af ost, trafikdræbt vildt og fiskefoderpiller

Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har fundet en løsning, som imødekommer de ønsker som jægere og andre interessenter har givet udtryk for, at de gerne vil anvende som lokkemidler/bait.

Ost
Der er regler for anvendelse af ost som lokkemad/bait, fordi ost kan overføre smitstoffer som fx mund- og klovesyge, der kan gøre dyr som vildsvin og hjortevildt alvorligt syge, men som ikke smitter mennesker. Miljøstyrelsen har derfor fået tilladelse til at anvende ost som lokkemad/bait, hvis osten er fremstillet af pasteuriseret mælk og modnet i mindst 21 dage og kommer fra et dansk mejeri. Baggrunden for de 21 dage er, at der herved skabes vished om, at mælken i osten er produceret mindst 21 dage før, osten lægges ud som lokkemad. Det handler om at sikre, at osten ikke kan bære sygdomme videre.

Trafikdræbt vildt fra nærområdet
Fødevarestyrelsen har vurderet at smitterisikoen vil være begrænset, hvis det trafikdræbte vildt flyttes til en foderplads inden for en radius på højest 10 km. Det handler om at sikre, at sygdomme ikke spredes vidt omkring.

Fiskefoderpiller til brug i dambrug
Der kan opnås tilladelse til at bruge fiskefoderpiller som lokkemad. Fiskefoderpillerne er blevet varmebehandlet så meget, at der er begrænset risiko for overførsel af alvorlige dyresygdomme, hvis andre dyr end mårhunde, vaskebjørne og mink skulle komme til at spise lokkemaden.

Hvis du ønsker at anvende ost, trafikdræbt vildt og/eller fiskefoderpiller, skal du kontakte Specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Mariann Chriel, tlf.nr. 21 57 70 75, mail: machr@mst.dk.

 

Anvendelse af hunde- og kattefoder samt vegetabilske produkter

Det er muligt, at anvende fuldfoder til hunde- og katte, fx tørfoder eller dåsefoder som bait, samt vegetabilske produkter, fx frugt/grønt, uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at så længe man kun bruger frugt/grønt eller fuldfoder til hunde eller katte som bait, så er det ikke nødvendigt at søge om tilladelse til dette.

Fuldfoder til hunde og katte er blevet varmebehandlet så meget, at der er meget lille risiko for overførsel af alvorlige dyresygdomme, hvis andre dyr end mårhunde skulle komme til at spise baiten.  

Hvad kræver tilladelse fra Fødevarestyrelsen for at kunne anvendes som lokkemiddel/bait? 

Hvis der er ønske om at anvende andre animalske biprodukter på en foderplads, skal der ansøges om tilladelse til dette hos Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen tager stilling i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen af ansøgningen vil afhænge af de konkrete forhold, hvor det blandt andet skal sikres, at andre større dyr end mårhunde ikke har adgang til lokkemidlerne, f.eks. vildsvin.

Ansøgning om tilladelse til etablering af foderplads

Der skal ansøges om tilladelse til etablering af foderplads, hvis man ønsker at bruge andet end hunde- og kattefoder, som f.eks. ost.

Ansøgning om godkendelse og registrering skal ske ved udfyldelse af ansøgningsblanketten på dette link:  

Link til ansøgningsskema

Ansøgningsblanketten kan sendes elektronisk til Fødevarestyrelsen. Se mere på dette link:

Send ansøgningen elektronisk

Udfyldelse af ansøgningsskemaet

 

Anvendelse af kategori 2-materiale som foder til pelsdyr

Før kategori 2-materiale kan anvendes til fodring af pelsdyr, skal det tryksteriliseres, dvs. neddeles til en partikelstørrelse på max. 50 mm ​​og derefter varmebehandles ved mindst 133°C i mindst 20 min. ved et absolut tryk på 3 bar. Forarbejdningen skal ske på et godkendt forarbejdningsanlæg.

Derfor kan pelsdyrfodersamlecentraler ikke modtage uforarbejdet kategori 2-materiale, hvorimod uforarb​ejdet kategori 3-materiale gerne må sendes direkte til pelsdyrfodersamlecentraler. Se også link til Vejledning om godkendelse af samlecentraler nedenfor. 


Anvendelse af afledte produkter af kategor​​i 2-materiale til pelsdyrfoder

Artikel 13 i), 36 og 38 i foro​​rdningen om animalske biprodukter giver mulighed for, at kategori 2-materiale kan anvendes til fremstilling af afledte produkter til pelsdyrfoder efter en sikker behandling. Den sikre behandling er tryksterilisering efter forarbejdningsmetode 1 i Gennemførelsesforordningens bilag IV, kapitel III, A.

Mærkning og sporbarhed af ani​​​malske biprodukter til fremstilling af pelsdyrfoder
Indsamling og afsendelse, transport, sporbarhed m.v. af animalske bipro​dukter skal altid følge de generelle bestemmelser i forordningen om animalske biprodukter og Gennemførelsesforordningen.

Specielt om mærkn​​ing:

Kategori 3-materiale, der sendes direkt​​e til samlecentraler, skal mærkes med "Kategori 3-materiale" og "Ikke til konsum" samt n​avn og adresse på samlecentralen, der skal modtage kategori 3-materialet.

Kategori 2-materiale, der skal sendes til forarbe​jdningsanlæg og dernæst anvendes som pelsdyrfoder, skal mærkes "Kategori 2-materiale" og "Til fodring af pelsdyr". ​
Anvendelse af kategori 1- og 2-materiale som foder til ​zoo-dyr

Anvendelse af kategori 1-materiale som foder til zo​​​o-dyr

Det kan tillades at fodre dyr i zoologiske anlæg med kategori 1-materia​​le, der består af hele kroppe eller dele af aflivede dyr indeholdende specificeret risikomateriale (SRM) samt materiale fra dyr i zoologiske anlæg.

Eksempler på dette kan, ud over zoo's egne dyr, være tyre​​kalve, der anvendes til foderbrug i zoologiske anlæg. 

Anvendelse af kateg​​​ori 2-materiale som foder til zoo-dyr

Det kan tillades at fodre dyr i zoologiske anlæg med kat​​egori 2-materiale, der består af hele kroppe eller dele af aflivede dyr, der ikke er kategori 1- eller 3-materiale.

Eksempler på dette kan være heste​ eller svin.


Mærkning og sporbarhed af animalske bi​​produkter til fodring af zoo-dyr

Indsamling og afsendelse, transport, sporbarhed m.v. af animalske bip​​rodukter skal altid følge de generelle bestemmelser i forordningen  om animalske biprodukter og Gennemførelsesforordningen.


Specielt om mærkni​​ng:

Kategori 2-materiale, der send​​es til zoologiske anlæg til foderbrug, skal mærkes "Kategori 2-materiale" og "Til fodring af zoo-dyr". 

Kategori 1-materiale, der skal sendes til​ zoologiske anlæg til foderbrug, skal mærkes "Kategori 1-materiale" og "Til fodring af zoo-dyr".​
 
Vejledning om godkendelse af samlecentraler

Vejledning om godkendelse af samle​centraler

Lovstof og regler

 Reglerne om animalske biprodukter

 

 

 

 

Ændret 19. juli 2019