Ammoniumklorid i lakrids
Aromastoffet ammoniumklorid – også kendt som salmiak – må tilsættes bestemte fødevarer i bestemte mængder. I slik må det tilsættes uden mængdebegrænsning. Det bruges typisk i salmiak- og saltlakridser.
Ammoniumklorid i store mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses.
Tidligere var der et krav om mærkning af lakridsprodukter med mere end 5% ammoniumklorid med “Voksenlakrids – ikke børnelakrids”. Denne mærkning er nu ophævet. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog fortsat, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids.
Glycyrrhizinsyre i lakrids
Aromastoffet glycyrrhizinsyre kan udvindes af lakridsplanten Glycyrrhiza glabra. Stoffet findes derfor også naturligt i lakridsrod. Det rene stof må som aroma kun tilsættes bestemte fødevarer i bestemte mængder.Glycyrrhizinsyre kan give anledning til for højt blodtryk og væskeansamlinger.
Voksne - særligt gravide - bør ikke spise mere end 50 gram lakrids om dagen. Børn bør ikke spise mere end 25 gram. Hvis du også spiser andre produkter med indhold af lakrids - eksempelvis te, is, chokolade, bolsjer, tyggegummi, gourmetkrydderi, lakridsrødder og kosttilskud med lakrids - så bør du spise endnu mindre lakrids.
Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids) har et meget højt indhold af glycyrrhizinsyre, og du bør kun spise det i meget små mængder (op til 2 gram dagligt).
Slik og drikkevarer med et højt indhold af glycyrrhizinsyre skal mærkes med 'indeholder lakrids - personer, der lider af for højt blodtryk bør undgå for stort indtag'.
Lovstof og regler om aroma
Aromaforordning 1334/2008
EU-listen om aromastoffer
Fødevareinformationsforordning 1169/2011
Ændret 28. oktober 2022
