Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Ammoniumklorid i lakrids

Ammoniumklorid og glycyrrhizinsyre er aromastoffer, for hvilke der er fastsat grænseværdier i Aromaforordningen.

​​​​Ammoniumklorid

Aromastoffet ammoni​​​umklorid – også kendt som salmiak – må anvendes i bestemte fødevarer i bestemte mængder. I konfektureprodukter må det anvendes uden mængdebegrænsning. 

Ammoniumklorid i stor​​e mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses.

Tidligere var der et krav o​​m mærkning af lakridsprodukter med mere end 5% ammoniumklorid med “Voksenlakrids – ikke børnelakrids”. Denne mærkning er nu ophævet. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog fortsat, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids.

Glycyrrhizin​syre

Aromastoffet glycyrrhizinsyre er udvundet af lakridsplanten Glycurrhiza gl​​abra. Stoffet findes derfor naturligt i lakrids, men må også anvendes i bestemte fødevarer i bestemte mængder.

Glycyrrhizinsyre kan give anledning til for højt blodtryk og væskeansamlinger. En daglig indtagelse af 50 g l​akrids med højt indhold af lakridsekstrakt kan give disse symptomer. Hvis du har for højt blodtryk, bør du derfor holde igen med lakrids. I henhold til Fødevareinformationsforordningen, artikel 10 og bilag III, skal konfektureprodukter og drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf, påføres en særlig advarselsmærkning.

Lovstof og regler

Læs mere i Aromaforordningen nr. 1334/2008

Læs mere i EU-listen om aromastoffer

Læs mere i Fødevareinformations​forordningen nr. 1169/2011


Ændret 19. juli 2018