Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Afrikansk svinepest

Afrikansk svinepest hedder på engelsk African Swine Fever (ASF), hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

​​​​​​Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom​ som rammer alle racer af svin (herunder vildsvin). Afrikansk svinepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark.

Du kan følge udviklingen af afrikansk svinepest i Europa på Fødevarestyrelsens hjemmeside, på siden Afrikansk svinepest – udviklingen i EU​

Du kan læse mere i Fødevarestyrelsens s​ygdomsspecifikke udbrudsmanual for afrikansk svinepest

Sygdomstegn
Fra grisene smittes, til de viser symptomer, går der oftest 5-10 dage. Symptomerne er næsten identiske med de symptomer, man ser ved klassisk svinepest. Dog går der flere dage fra grisene smittes til de viser symptomer end ved klassisk svinepest. Der skal laboratorieundersøgelser til for at skelne de to sygdomme fra hinanden.

Sygdommen optræder i to former:
  1. Ved den ene form er tale om hurtigt forløb med voldsomme tegn på sygdom og stor dødelighed. Høj feber er det mest tydelige symptom. Grisene bliver sløve og har ringe ædelyst. Der kan ses stiv, stikkende gang, ukoordinerede bevægelser, vaklende bagben under gang, tåreflåd, der kan klistre øjenlågene sammen, brækninger, forstoppelse, som senere slår over i voldsom diarré, røde eller blålige misfarvninger i huden fortrinsvis på ben, bug og ører, kramper.
  2. Den anden form har et mildere og et mere langstrakt og snigende forløb med lav dødelighed blandt voksne dyr. Der ses lettere temperaturforhøjelse, og grisene er utrivelige. Hos drægtige søer ses reproduktionsforstyrrelser visende sig ved aborter, svagfødte og dødfødte grise.
    Den der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om afrikansk svinepest straks tilkalde en dyrlæge.

Smittespredning

Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i svinekroppe, kadavere, fersk kød og nogle svi-nekødsprodukter, hvor virus kan overleve op til 9 måneder. Varmebehandling ved en temperaturover 70 °C i 30 min. ødelægger virus. Virus udskilles bl.a. via blod og fæces og kan overleve længe i disse.

Svin af alle racer og aldre kan blive smittet, inklusive vortesvin og andre afrikanske vild-svinearter.

Virus kan spredes ved direkte kontakt med inficerede svin, herunder vildsvin eller ved indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse og vand kontamineret med husdyrgødning, samt ved fodring med køkken- og madaffald, som indeholder virus. Forarbejdede fødevarer (fx pølser), som er sikre for mennesker, kan godt indeholde smitsomt ASF virus.

Sygdommen spredes vestpå primært med vildsvin, men de store spring i sygdommens udbredelse skyldes menneskelig aktivitet, hvor mennesker har medbragt inficeret kød, som er blevet brugt til fodring af svin.

I Afrika forekommer infektionen i vildtlevende svin, der er modstandsdygtige overfor sygdommen. De vildtlevende svin udgør en stor smittefare overfor tamsvinene, der kan smittes enten direkte eller indirekte via bid fra bløde flåter, der er inficeret med viruset.  
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om afrikansk svinepest, der ikke kan afvises af beredskabscentret, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
 
Beredskabscentret foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
 
Ved positive diagnose skal den smittede besætning aflives. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.
 
Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.
 
Det er forbudt at anvende madaffald til fodring af grise.
 ​​​
Forekomst
Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark.
Der rapporteres om forekomst af afrikansk svinepest i Europa og Afrika. På Sardinien (Italien) er sygdommen endemisk forekommende. I 90érne har der været udbrud i Spanien (1994) og i Portugal (1999). I 2007 blev sygdommen for første gang konstateret i Georgien. Sygdommen blev spredt til Armenien, Azerbaijan og Rusland. I 2012 blev sygdommen spredt fra Rusland til Ukraine og til Hviderusland i 2013. I 2014 blev afrikansk svinepest spredt til flere EU lande.  Du kan følge situationen her.  
 
Lovstof og regler

Lovgivning om dyresygdomme​​​ 

 ​​​

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 29. januar 2019