Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Afrikansk svinepest - udviklingen i EU

Afrikansk svinepest forekommer i flere EU land. Det drejer sig om Belgien, Bulgarien, Estland, Italien (Sardinien), Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Ungarn.

Afrikansk svinepest er aldrig konstateret i Danmark.

Udviklingen i 2018  

I april 2018 blev afrikansk svinepest for første gang konstateret i Ungarn, i vildsvin. De Ungarske myndigheder mener, at sygdommen er kommet til landet med afrikansk svinepest virusholdige fødevarer, der er ulovligt indført. Disse fødevarer er efterfølgende blevet spist af vildsvin, som der igennem er blevet inficeret.

I august 2018, blev afrikansk svinepest konstateret for første gang i Bulgarien, i en baggårdsbesætning.

I september 2018, blev afrikansk svinepest konstateret for første gang i Belgien, hvor sygdommen blev fundet i 5 døde vildsvin i den sydøstlige del af landet.

Fordeling af udbrud af afrikansk svinepest i EU fra 2017-2019 ​ ​ ​ ​ ​ ​

2017 20182019* 
 TamsvinVildsvinTamsvinVildsvinTamsvinVildsvin
Estland36370230048
Letland8947106850150
Litauen3013285114463267
Polen81741109244351289
Tjekkiet020202800
Rumænien201163174116267
Ungarn0001380724
Bulgarien0015012
Belgien0001630475
 Total1243855133453121243232

For vildsvin er angivet: antal smittede dyr, for tamsvin er angivet: antal smittede besætninger.

*2019 til og med 17.06.2019

 

 Du kan se et kort over områder med afrikansk svinepest her.

Du kan søge på en adresse og se, om den ligger inden for et område med afrikansk svinepest her

OIE (Verdensorganisationen for dyresundhed) har på deres hjemmeside et oversigtskort over den globale udbrudssituation med information om de enkelte udbrud. OIE´s hjemmeside

På EU-Kommissionens hjemmeside for husdyrsygdomme er situationen i de berørte EU-lande belyst yderligere. EU-Kommissionens hjemmeside

 

Historik

Tilbage i 90'erne var der udbrud i Spanien (1994) og i Portugal (1999). På Sardinien (Italien) har sygdommen været endemisk forekommende siden 1979 og er det stadig i dag.

I 2007 blev afrikansk svinepest for første gang konstateret i Georgien. Sygdommen blev spredt til Armenien, Aserbajdsjan og Rusland. Siden 2007 har Rusland haft flere udbrud af afrikansk svinepest, primært i området ved Sortehavet. Afrikansk svinepest er vidt udbredt hos både tam- og vildsvin i den europæiske del af Rusland. I 2012 blev det første tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin fundet i Ukraine og i 2013 rapporterede Hviderusland om deres første tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin.

I 2014 kom afrikansk svinepest for første gang (Sardinien ikke medregnet) ind i EU fra grænselandene i Øst. Sygdommen blev fundet i Estland, Letland, Litauen og Polen. I løbet af 2014, 2015 og 2016 spredte sygdommen sig i landene fra øst mod vest. 

I juli 2017 kom afrikansk svinepest til Tjekkiet, hvor sygdommen blev fundet i vildsvin, samt Rumænien hvor en mindre baggårdsbesætning blev fundet smittet. 

Fordeling af udbrud af afrikansk svinepest i EU fra 2014-2016.

20142015 2016
 TamsvinVildsvinTamsvinVildsvinTamsvinVildsvin
Estland0411873461053
Letland32148107523865
Litauen6451311119303
Polen2301532080
 Total40264421650482301
For vildsvin er angivet: antal smittede dyr, for tamsvin er angivet: antal smittede besætninger. ​ ​ ​ ​ ​ ​
Særligt til eksportører
I henhold til artikel 15, stk. 2, b), 3. pind i Direktiv 2002/60/EF må der ikke føres svin ind på bedrifter i områder, der er underlagt restriktioner som følge af udbrud af Afrikansk svinepest, medmindre der foreligger en tilladelse hertil fra det pågældende lands veterinære myndighed.  
Særligt til importører

I henhold til artikel 15, stk. 2, b), 6. pind i Direktiv 2002/60/EF må svin og sæd, embryoner eller æg fra svin ikke flyttes fra de inficerede områder med henblik på at indgå i samhandlen.

Det vil sige, at overnævnte dyr og varer ikke kan importeres til Danmark, hvis de oprinder fra det inficerede område. 

Foruden restriktionerne der fremgår af Direktiv 2002/60/EF, er besætninger beliggende i områder med udbrud af afrikansk svinepest i vildsvin, pålagt restriktioner der fremgår af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709.  

Særligt vedr. indførsel af hø og halm

I ​ASF-virus er meget modstandsdygtigt, og kan overleve i op til 9 måneder i bl.a. vildsvinekadavere. Når der høstes hø, halm eller wrap i områder, hvor vildsvinepopulationen er inficeret med ASF, er der en risiko for, at der findes rester af døde inficerede vildsvin i hø-eller halmballer eller i wrap. Det kunne medføre en risiko for introduktion af sygdommen til svinebesætninger, hvor ståfoder anvendes.   

Se Fødevarestyrelsens guide vedrørende import eller indførsel af foder her

Særligt til transportører og chauffører 
Svin må ikke føres ind eller ud af de inficerede områder, medmindre der foreligger en tilladelse fra det pågældende lands veterinære myndigheder. 
 
Særligt om rengøring af lastbiler 
Transportmidler, der har transporteret svin til et andet land, ​​skal altid rengøres og desinficeres efter aflæsning af dyrene, hvilket fremgår af de fælles EU-regler.
 
Erhvervet har derudover skærpet deres egne standarder for desinfektion af lastbiler ved returnering af transportmidler til Danmark.
Særligt til jægere

Når det forekommer udbrud af afrikansk svinepest i vildsvin i et EU land, vil de berørte områder blive underlagt restriktioner. Området vil blive inddelt i:

  • Frit område, dvs. områder uden forekomst af ASF og derfor uden restriktioner.
  • Bufferzoner (Part I), dvs. områder, hvor der ikke er konstateret ASF men som pga. områdets umiddelbare nærhed til områder med ASF alligevel er underlagt restriktioner.
  • Områder med ASF i vildsvin (Part II), som er underlagt restriktioner.
  • Områder med ASF i både vildsvin og tamsvin (Part III).

(Se link kortet øverst på denne side)

Der er forskel på hvilke restriktioner de forskellige områder, eller parts, er underlagt.

Danske jægere, der går på jagt i de berørte land e efter fx vildsvin, udgøre en risiko for at tage smitten med til Danmark. Dette skyldes at virus kan overleve i blod, fæces og kadaverrester. Sidder der rester af fx virusholdigt fæces på en jægers støvler, kan sygdommen på denne måde komme til Danmark. For at minimere risikoen for overførsel af smitte til danske svin bør jægere altid tage følgende forholdsregler:

  • Før hjemrejsen til Danmark, vaskes alt udstyr inkl. tøj, skydestok, våben og støvler.
  • Efter hjemkomst vaskes tøjet i enzymholdigt vaskemiddel ved mindst 60˚. Herefter lægges tøjet i blød i et godkendt desinfektionsmiddel, fx Vircon S.
  • Hunde brugt til jagt må, på grund af mulig smittespredning, ikke komme i kontakt med danske grise.
  • Undlad enhver direkte og indirekte kontakt til danske husdyr inden for de første 48 timer efter ankomsten til Danmark.

I områder med afrikansk svinepest i EU, er jagt på vildsvin reguleret af de lokale myndigheder. Men sygdommen spreder sig, og der er derfor også risiko for, at der er smittede vildsvin uden for allerede kendte områder med svinepest. Der er derfor risiko for, at få afrikansk svinepest virus på sit tøj, fodtøj, udstyr og hænder, selv hvis man går på jagt uden for områder med svinepest. Derfor bør du uanset, hvilket land, og hvor i landet du går på jagt, altid tage dine forholdsregler.

Fødevarestyrelsen har udarbejdet et fakta-ark der opsummerer hvordan du skal forholde dig, hvis du går på jagt i udlandet. Arket findes her: Fakta-ark til jægere om afrikansk svinepest

 

Hjembringelse af vildsvinekød

Svin og vildsvin kan blive smittet med svinepest, hvis de fodres med kød (herunder pålæg) eller kødaffald, der stammer fra smittede dyr. Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud i EU. Bl.a. på den baggrund er der totalt forbud mod, at fodre svin og vildsvin med slagte- og madaffald, dette gælder også madpakkerester, i hele EU. 

Skyder man et vildsvin, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen, som nævnt, overleve i kødet og på den måde komme med hjem. Derfor er det forbudt, at tage vildsvinekød med hjem til Danmark, fra områder hvor der er konstateret afrikansk svinepest, dvs. fra Part II og Part III områder. Hvis man går på jagt i bufferzonen, dvs. Part I, skal alle nedlagte vildsvin, testes for virus, før kødet frigives til jægeren. Det er de lokale myndigheder der står for dette. Det er forbudt, at tage vildsvinekød der ikke er testet (med negativt resultat) fra bufferzonen med til Danmark.

Hvis man går på jagt i frie områder i et land der er ramt af afrikansk svinepest, kan man lovligt tage kødet med hjem uden test.

Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at man undlader, at tage kød med hjem fra disse områder, da sygdommen spreder sig, og der er en risiko for at tage smitte med hjem fra områder, hvor sygdommen endnu ikke er opdaget.

Går du på jagt udenfor EU, må du ikke tage kød med ind i EU. Hverken fra jagten eller fra et supermarked. Det er forbudt for privatpersoner at tage kød- og mælkeprodukter med ind i EU. Du kan læse mere her om: Privat indførsel af fødevarer​

 
På nedenstående sider kan du læse mere om reglerne for indførsel og import af jagttrofæer:
​​​
Fødevarestyrelsens app til indberetning af fund af vildsvin

Som et led i handlingsplanen for at undgå at få afrikansk svinepest til Danmark, ønsker Fødevarestyrelsen at få kendskab til udbredelsen af vildsvin i landet. Desuden ønsker Fødevarestyrelsen at teste døde og nedlagte vildsvin for svinepest.

Derfor har Fødevarestyrelsen introduceret appen VildsvineTip, hvor det er muligt at indberette fund af levende vildsvin samt spor efter disse. Det er også muligt at indberette fund af døde eller nedlagte svin. Fund af levende vildsvin og spor vil blive videregivet til Naturstyrelsen med henblik på bortskydning af dyrene. Døde og nedlagte vildsvin vil blive testet for svinepest. De nedlagte vildsvin vil også blive undersøgt for trikiner på Fødevarestyrelsens regning.

Hent appen nu

Du kan hjælpe med til overvågningen af afrikansk svinepest ved at indmelde fund af vildsvin på appen VildsvineTip. Appen kan hentes i AppStore og på Google Play. Når du har indberettet fund af døde og nedlagte vildsvin, vil du i appen få besked om, hvorvidt dyret var smittet med afrikansk svinepest eller ej.

Hjemmeside med fund af vildsvin

I tilknytning til appen har Fødevarestyrelsens etableret hjemmesiden vildsvin.fvst.dk, hvor alle fund af levende, døde og nedlagte vildsvin i hele Danmark kan ses. Du vil således kunne finde din egen og andres indberetninger på et kort. For døde og nedlagte vildsvin vil du også kunne se, om dyrene har været smittet med afrikansk svinepest eller ej.

​Fødevarestyrelsen overvåger en lang række smitsomme husdyrsygdomme i Danmark, både i tamme og i vilde dyr. For vildsvin drejer det sig om afrikansk svinepest, klassisk svinepest og Aujeszky's sygdom. Dette er sygdomme, som vi har overvågningsprogrammer for, og både tamsvin og vildsvin indgår.

Ud over disse svinesygdomme, skal vildsvin også undersøges for trikiner (parasit). Dette skal gøres af fødevaresikkerhedsmæssige årsager, da trikiner kan inficere mennesker og forårsage alvorlig sygdom.

Hvis du bortskyder et vildsvin, skal der udtages prøver for Aujeszky's sygdom, klassisk og afrikansk svinepest samt trikiner. Det gælder både for vildsvin fra vildtbanen og vildsvin under hegn. De organer, der skal udtages, er milt og hjerte samt et stykke af mellemgulvsmuskulaturen. Du finder en detaljeret vejledning i udtagning af prøverne samt information om hvad du skal gøre med dem her.

 
Danske initiativer for at undgå afrikansk svinepest 

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forhindre afrikansk svinepest i at nå Danmark.

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder følgende initiativer:

Indsats vedrørende udryddelse af vildsvin i den danske natur

  • Etablering af vildtsvinehegn ved den dansk/tyske grænse
  • Ændring af vildtskadebekendtgørelsen ift. øget regulering af vildsvin
  • Øget overvågning i vildsvinepopulationen og gratis undersøgelser af nedskudte vildsvin i Danmark for husdyrsygdomme
  • Intensiveret indsats i Sønderjylland på statens arealer og på private arealer
  • Faglig opgradering af schweissregistret
  • Styrket samarbejde med Danmarks Jægerforbund
  • Jagtlejekontrakter

Veterinære indsatser mod afrikansk svinepest

  • Lovforslag om skærpelse af bødeniveauet ift. lovovertrædelser, som har relation til smitterisiko for afrikansk svinepest og andre alvorlige husdyrsygdomme
  • Styrkelse af det veterinære beredskab
  • Opsætning af skilte på rastepladser
  • Intensivering af informationskampagne ift. smittebeskyttelse og madaffald
  • Rådgivning til frilandsbesætning om smitterisiko fra madaffald

Læs hele aftalen

 

Informationsmateriale om afrikansk svinepest 
Fødevarestyrelsen udarbejder løbende informationsmateriale i forbindelse med indsatsen for at undgå introduktion af afrikansk svinepest til Danmark.
Materialet på denne side kan frit hentes og benyttes.
 
EFSA (Europian Food Safety Authority) har udarbejdet en film om afrikansk svinepest:
 
Film til lufthavne – Undgå afrikansk svinepest
 

 

 

Overvågning og bekæmpelse af sygdommeOvervågning og bekæmpelse af sygdommehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvågning og bekæmpelse af sygdomme.aspx040360aspx0htmlEmneside
TrikinoseTrikinosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikinose.aspx040484aspx0htmlEmneside
Stor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabStor kriseøvelse om svinepest tester Danmarks beredskabhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stor_kriseoevelse_om_svinepest_tester_Danmarks_beredskab.aspx040457aspx0htmlEmneside
LeptospiroseLeptospirosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Leptospirose.aspx040276aspx0htmlEmneside
Dyresygdomme - ikke anmeldepligtigeDyresygdomme - ikke anmeldepligtigehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dyresygdomme---ikke-anmeldepligtige.aspx040029aspx0htmlEmneside
Overvågning af husdyrsygdomme i udlandetOvervågning af husdyrsygdomme i udlandethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overvaagning-af-husdyrssygdomme-i-udlandet.aspx040358aspx0htmlEmneside
VeterinærfondenVeterinærfondenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinaerfonden.aspx040523aspx0htmlEmneside
Aujeszkys sygdomAujeszkys sygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aujeszkys-sygdom.aspx039960aspx0htmlEmneside
Coccidiostatika til behandling af slagtekalveCoccidiostatika til behandling af slagtekalvehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coccidiostatika_til_behandling_af_slagtekalve.aspx040002aspx0htmlEmneside
Yellowhead diseaseYellowhead diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Yellowhead-disease.aspx040532aspx0htmlEmneside
TuberkuloseTuberkulosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tuberkulose.aspx040487aspx0htmlEmneside
Paramyxovirus 1-infektion hos duerParamyxovirus 1-infektion hos duerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Paramyxovirus-1-infektion-hos-duer.aspx040370aspx0htmlEmneside
Rabies hos flagermusRabies hos flagermushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx040390aspx0htmlEmneside
Infektiøs hæmatopoietisk nekroseInfektiøs hæmatopoietisk nekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-hæmatopoitisk-nekrose.aspx040215aspx0htmlEmneside
CysticerkoseCysticerkosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose.aspx040007aspx0htmlEmneside
Viral haemorrhagic disease hos kaninerViral haemorrhagic disease hos kaninerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx040528aspx0htmlEmneside
Equin viral arteritis (EVA)Equin viral arteritis (EVA)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-viral-arteritis-(EVA).aspx040061aspx0htmlEmneside
MycoplasmaMycoplasmahttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mycoplasma.aspx040315aspx0htmlEmneside
Overførbar gastroenteritisOverførbar gastroenteritishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Overførbar-gastroenteritis.aspx040355aspx0htmlEmneside
Infektiøs pankreasnekroseInfektiøs pankreasnekrosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-pankreasnekrose.aspx040218aspx0htmlEmneside
Nipahvirus-encephalitisNipahvirus-encephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Nipah-virus-encephalitis.aspx040325aspx0htmlEmneside
ZoonoserZoonoserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoonoser.aspx040537aspx0htmlEmneside
TrikinerTrikinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Trikiner.aspx040483aspx0htmlEmneside
Contagiøs equin metritis (CEM)Contagiøs equin metritis (CEM)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Contagiøs-equin-metritis-(CEM).aspx040004aspx0htmlEmneside
HarepestHarepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Harepest.aspx040143aspx0htmlEmneside
Smitsom svinelammelse Smitsom svinelammelse https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Smitsom-svinelammelse-.aspx040436aspx0htmlEmneside
Caprin arthritis encephalitis (CAE)Caprin arthritis encephalitis (CAE)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Caprin-arthritis-encephalitis-(CAE).aspx039997aspx0htmlEmneside
SalmonelloseSalmonellosehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Salmonellose.aspx040420aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos kvægCysticerkose hos kvæghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-kvæg.aspx040008aspx0htmlEmneside
Cysticerkose hos svinCysticerkose hos svinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cysticerkose-hos-svin.aspx040009aspx0htmlEmneside
DourineDourinehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dourine.aspx040024aspx0htmlEmneside
Equin infektiøs anæmiEquin infektiøs anæmihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Equin-infektiøs-anæmi.aspx040060aspx0htmlEmneside
Infektiøs laryngotracheitis hos hønsInfektiøs laryngotracheitis hos hønshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Infektiøs-laryngotracheitis-hos-høns.aspx040217aspx0htmlEmneside
Ornitose (chlamydiose)Ornitose (chlamydiose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ornitose-(Clamydiose).aspx040352aspx0htmlEmneside
Forårsviraemi hos karper (SVC)Forårsviraemi hos karper (SVC)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forårsviraemi-hos-karper-(SVC).aspx040093aspx0htmlEmneside
Porcin reproduktions- og respirationssygdomPorcin reproduktions- og respirationssygdomhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Porcin-reproduktions--og-respirationssygdom.aspx040379aspx0htmlEmneside
White Spot DiseaseWhite Spot Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/White-spot-disease.aspx040531aspx0htmlEmneside
Veterinære laboratorierVeterinære laboratorierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-laboratorier.aspx040521aspx0htmlEmneside
Bovin virus diarre (BVD)Bovin virus diarre (BVD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bovin-virus-diarre-(BVD).aspx039989aspx0htmlEmneside
Fjerkrækolera (pasteurellose)Fjerkrækolera (pasteurellose)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fjerkrækolera-(pasteurellose).aspx040081aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Enzootisk-hæmatopoitisk-nekrose-(EHN).aspx040056aspx0htmlEmneside
Koi herpesvirus infektionKoi herpesvirus infektionhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Koi-herpesvirus-infektion.aspx040240aspx0htmlEmneside
Epizootisk hæmorrhagi (EHD)Epizootisk hæmorrhagi (EHD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Epizootisk-hæmorrhagi-(EHD).aspx040059aspx0htmlEmneside
Afrikansk hestepestAfrikansk hestepesthttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Afrikansk-hestepest.aspx039921aspx0htmlEmneside
HesteencephalitisHesteencephalitishttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hesteencephalitis.aspx040146aspx0htmlEmneside
HønsetyfusHønsetyfushttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hønsetyfus.aspx040153aspx0htmlEmneside
Lumpy Skin DiseaseLumpy Skin Diseasehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lumpy-skin-disease.aspx040287aspx0htmlEmneside
Plasmacytose hos pelsdyrPlasmacytose hos pelsdyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Plasmacytose-hos-pelsdyr.aspx040377aspx0htmlEmneside
Bakteriel nyresyge (BKD)Bakteriel nyresyge (BKD)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bakteriel-nyresyge-(BKD).aspx039966aspx0htmlEmneside
Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hæmorrhagisk-virusseptikæmi-(VHS)-.aspx040140aspx0htmlEmneside

Ændret 19. juni 2019