Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Afrikansk hestepest

Afrikansk hestepest hedder på engelsk African horse sickness, hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge.

​​​Afrikansk hestepest er en virussygdom hos heste, æsler, muldyr og zebraer, der forårsages af et orbivirus. Elefanter, vildæsler og kameler kan også inficeres. Hunde kan inficeres, hvis de har spist inficeret blod eller kød. Afrikansk hestepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Afrikansk hestepest har aldrig været konstateret i Danmark.

Ikke alle heste synes at være lige modtagelige. Muldyr er mindre modtagelige end heste, og æsler angribes sjældent. Zebraer viser ingen symptomer på infektion.

Den,​ der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om afrikansk hestepest straks tilkalde en dyrlæge.

Sygdomstegn
Afrikansk hestepest optræder i flere former:
  • den pulmonære (lunge-) form, hvor d​​er går 3-5 dage, fra dyrene smittes, til de viser symptomer. Der ses høj feber, besværet vejrtrækning, hoste og udspilede næsebor, hvorfra skummende væske siver ud. Dyrene vil dø af iltmangel indenfor en uge. Dødeligheden er ca. 95%. 
  • den ødematøse form, hvor der går 7-14 dage, fra dyrene smittes, til de viser symptomer. Der ses feber, hævelse af hoved- og halsregion, brystkasse og skuldre. Dyrene dør oftest indenfor en uge. Dødeligheden er ca. 60%.
  • en blandingsform af de to førnævnte former, hvor der går 5-7 dage, fra dyrene smittes, til de viser symptomer.
  • en mild form, hvor der ses svingende feber og utilpashed i få dage.
​​​
Smittespredning
Afrikansk hestepest er ikke dire​​kte smitsomt, men overføres ved bid af stikkende insekter –​mitter, flåter og myg. Hunde kan blive syge ved fx at spise inficeret hestekød.

Spredning af sygdommen influeres af de ​klimatiske forhold, der er gunstige for de insekter, der kan overføre sygdommen (varmt, fugtigt vejr og regnfulde perioder). Det formodes, at virus kan transporteres over lange afstande via inficerede insekter. Blod og væsker fra syge dyr kan indeholde virus.

 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig, og der findes ingen behandling af sygdommen. Hvis der opstår en mistanke om afrikansk hestepest, som ikke kan afvises af den regionale veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.

Fødevarestyrelsen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger indenfor de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.

Ved positive diagnose skal angrebne dyr slås ned, og kroppene skal destrueres. I en radius af 20 km fra den smittede besætning vil der blive iværksat insektkontrol, og dyrene skal holdes inde om natten under staldforhold, der er sikret mod insekter, som kan overføre virus.

Desuden oprettes der en beskyttelseszone på 100 km omkring den smittede besætning, hvor der er flytteforbud. Endvidere kan der gennemføres kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af dyr i beskyttelseszonen.

Omkring beskyttelseszonen oprettes der en overvågningszone på 50 km (det vil sige fra 100-150 km fra den smittede besætning), hvor det ikke er tilladt at vaccinere.

Import af heste fra inficerede områder til lande, der er fri for afrikansk hestepest, bør undgås.

 
 
Forekomst
Afrikansk hestepest har aldrig været konstat​eret i Danmark.

 
Der rapporteres om​ forekomst af afrikansk hestepest i Afrika, i Mellemøsten samt i Portugal (1989) og i Spanien (1990). Sygdommen blev i 1987 indført til Spanien via import af inficerede zebraer fra Afrika.
 
Lovstof og regler

Lovgivning om dyresygdomme
 

Ændret 16. maj 2018