Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Forbrugerspørgsmål om økologi

Økologiske fødevarer stammer fra økologiske landbrug, der producerer i  overensstemmelse med økologireglerne.

Hvad der skal til, for at de enkelte typer økologiske fødevarer lever op til kravene, kan du læse mere om her. 

 

Afgrøder

Landmanden skal fx bekæmpe ukrudt, skadedyr og sygdomme i markerne ved:

  • Valg af hensigtsmæssige plantearter og sorter

  • Et hensigtsmæssige skift mellem forskellige afgrøder

  • Mekaniske dyrkningsmetoder, f.eks. harvning og radrensning

  • Beskyttelse eller udsætning af skadegørernes naturlige fjender

  • Flammebehandling eller rækkedampning af ukrudt.

I tilfælde af akut fare for afgrøden kan landmanden bruge nogle få udvalgte pesticider, som er godkendt til økologisk brug. Midlerne må under ingen omstændigheder bruges som forebyggelse eller ved angreb, som ikke er en akut fare.

 

Dyr

En række detaljerede regler sikrer, at økologiske dyr har mulighed for naturlig adfærd, får frisk luft og daglig motion, og at der er normalt dagslys i staldene.

 

Madvarer

Forarbejdede økologiske fødevarer, som f.eks. leverpostej, marmelade og forskellige færdigretter, må ikke indeholde  kunstige sødestoffer eller kunstige aromaer. Desuden er der tilladt langt færre tilsætningsstoffer, end i konventionelt fremstillede fødevarer.

 
Læs mere i vejledningen om økologiske fødevarer
Læs mere om de økologiregler, som Fødevarestyrelsen administrerer: 
  
Læs forbrugerspørgsmål og svar om økologisk frugt og grønt
Økologisk frugt og grønt som fx gulerødder, kartofler og æbler er dyrket ved brug af et minimum af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning.

Når der kun bruges et minimum af sprøjtemidler ved økologisk dyrkning, er der kun en minimal risiko for at grundvandet bliver forurenet med rester fra sprøjtemidlerne.  
 

Undgår jeg rester af sprøjtemidler, hvis jeg spiser økologisk frugt og grønt?

Ja, men ikke helt. 

Der kan være et minimum af rester af sprøjtemidler i økologisk frugt og grønt. Dels fordi blæst og regn kan overføre forurening til frugten og grøntsagerne og dels fordi i særlige tilfælde, hvor der udbryder en sygdom blandt afgrøderne, kan landmanden få lov til at bruge udvalgte sprøjtemidler til at bekæmpe sygdommen. 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du altid skyller frugt og grønt, før du spiser det. For selv på økologisk frugt og grønt, kan der sidde bakterier på skralden. 
 

Er økologisk frugt og grønt sundere end anden frugt og grønt?

Nej, det er ikke bevist at økologisk frugt og grønt er sundere end anden frugt og grønt.
 
Læs forbrugerspørgsmål og svar om økologisk kød
En kotelet eller spegepølse er økologisk, når den stammer fra en gris, som er opdrættet og slagtet efter de økologiske principper. De økologiske dyr har bedre plads til at udfolde sig på og får mere motion i frisk luft og dagslys. Økologiske dyr får økologisk foder og må fx ikke fodres med gensplejset korn.
 

Økologiske principper

Vælger du at spise økologisk kød, spiser du altså kød fra dyr, som er opdrættet efter de økologiske principper, hvor der er fokus på miljø og dyrevelfærd.
Ved forarbejdning af økologiske kødprodukter tillades kun et begrænset antal tilsætningsstoffer.

Du kan læse meget mere om økologi og de økologiske principper her:
 

Sikrer jeg mere dyrevelfærd, hvis jeg spiser økologisk kød?

Ja. I økologisk kødproduktion skal der tages endnu mere højde for dyrevelfærd end ved almindelig kødproduktion. Dyrene skal have økologisk foder, de skal have plads, lys, luft, adgang til udendørsarealer, læ og skygge og mulighed for at pleje deres hud og fjer.

Økologisk kød bliver desuden fremstillet ud fra principper om, at naturen skal skånes mest muligt, fx at grundvandet ikke skal forurenes.
 

Er økologisk kød sundere end almindeligt kød?

Nej. Det er ikke bevist.

Ved forarbejdning af økologiske kødprodukter tillades kun et begrænset antal tilsætningsstoffer. Fx må økologiske kødprodukter i Danmark ikke konserveres med nitrit. Nitrit er under mistanke for at øge risikoen for  kræft.
 

Hvilke forhold lever økologiske slagtesvin under i forhold til ikke-økologiske slagtesvin?

Økologiske slagtesvin har 1,3 m² hver, hvilket er dobbelt så meget plads som ikke-økologiske slagtesvin. Alle økologiske slagtesvin skal have adgang til det fri, mens der ikke er nogen regler på området for ikke-økologiske slagtesvin. Hvis et økologisk svin bliver syg og får antibiotika, skal der gå dobbelt så lang tid, før det kan sendes til slagtning, end hvis svinet havde været ikke-økologisk. 
Læs forbrugerspørgsmål og svar om økologisk øl og vin

Fremover kan du finde økologisk vin i supermarkedet.

​Du troede måske, det allerede var på hylderne, men faktisk har det kun været druen, der var økologisk. Resten af indholdet har der ikke været økologiske krav til. Det har EU nu ændret, så du fremover kan få et glas økologisk vin med økologiske råvarer og færre tilsætningsstoffer.
 

Hvad er forskellen på økologisk vin – og "vin af økologiske druer"?

Før 1. august 2012 vil det være vildledende at bruge betegnelsen økologisk vin , da der ikke har været regler i EU's økologiforordnings om anvendelse af behandlingsmetoder samt tilsætnings- og hjælpestoffer for vin.

Når man ser bort fra reglerne om behandlingsmetoder samt tilsætnings- og hjælpestoffer, er vin dog omfattet af økologireglerne på lige fod med øvrige fødevarer. Det betyder eksempelvis, at vin af økologiske druer er omfattet af samme kontrol som fødevarer, der markedsføres som økologiske.

Der er i februar 2012 vedtaget EU-regler om fremstilling af økologisk vin, herunder brug af tilsætnings- og hjælpestoffer, og vi vil fra 1. august 2012 kunne begynde at kunne finde økologisk vin mærket med Ø-mærket og EU-logoet på hylderne når vinen opfylder de nye fremstillingsregler for at kunne markedsføres som økologisk vin.

"Vin af økologiske druer", som er fremstillet i overensstemmelse med de tidligere EU-bestemmelser (dvs. hvor det blot er dokumenteret og kontrolleret at de anvendte druer er økologiske), vil - indtil lagrene er opbrugt - fortsat kunne ses på hylderne side om side med den økologiske vin.
 

Hvornår kan vi forvente at se rigtig "økologisk vin" på hylderne?

Der er februar 2012 vedtaget regler om fremstilling af økologisk vin, og det betyder, at man fra 1. august 2012 vil kunne begynde at se økologisk vin, mærket med Ø-mærket og EU-logoet, på hylderne. Mærkningen vil kræve, at vinen overholder de nye fremstillingsregler, herunder særligt restriktive bestemmelser om brug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Et af de tilsætningsstoffer, der tillades til økologisk vin, er sulfit, men dog med nogle særlige restriktioner sammenlignet med konventionel vin.
 

Hvor mange sulfitter må økologisk vin maksimalt indeholde?

Efter de nye regler (vedtaget 1. feb. 2012) må en økologisk vin maksimalt indeholde 100 mg sulfitter pr. liter rødvin. (I dag ligger det på 150 mg/pr. ltr. for konventionel vin) og for hvidvin 150 mg/pr. ltr. (i dag 200 mg/pr. ltr. for konventionel hvidvin). Dette gælder for vin med sukkerindhold under 2 gram pr. liter.

For vine med et sukkerindhold på mere end 2 g/l er det maksimale indhold 30 mg/l mindre end for tilsvarende almindelige vin.
Læs forbrugerspørgsmål og svar om økologi og miljø

Skåner jeg miljøet hvis jeg spiser økologiske fødevarer?

Vi gavner miljøet allermest, hvis vi spiser mindre kød og undgår madspild. Forskere har regnet ud, at kostens miljøbelastning bliver 25 % mindre, hvis vi spiser 35 % mindre kød. Undgår vi madspild fra jord til bord falder miljøbelastningen yderligere 10-20 %. Vælger vi lokale varer, kan vi typisk sænke miljøbelastningen yderligere 7 %.
 
Vil man spise miljøvenligt skal man derfor først og fremmest spise mindre kød, undgå madspild og gå efter de lokalt producerede varer.
 
Dernæst kan man så se på, om man skal vælge økologiske eller konventionelle varer.
Inden for økologien sætter man høje krav til dyrevelfærd og bæredygtighed, som fx beskyttelse af grundvand og næringsstoffer samt sikring af giftfri og frugtbar jord på lang sigt. Dyrevelfærd og bæredygtighed har en stor værdi, men det er meget svært at fastlægge hvor stor værdien er. Derfor indgår disse hensyn ikke i de beregninger, der findes vedr. den miljømæssige effekt af den økologiske produktion.
 
Vælger man helt teoretisk at se bort fra dyrevelfærd og bæredygtighed, så viser beregningerne på de umiddelbart målbare miljøpåvirkninger, at det ofte er de konventionelle varer, som opnår de bedste resultater målt pr. kg produceret vare. Dette skyldes primært det høje udbytte i kg opnået gennem brug af bl.a. kunstgødning og pesticider ved den konventionelle produktion.
 
Alt i alt må vi derfor hver især som forbrugere tage stilling til, hvad vi vægter højest ved produktionsmetoden. Er det vigtigste for os fx dyrevelfærd og bæredygtighed eller er det at sikre de mest effektive produktionsformer nu og her?
 
Ofte vil økologiske fødevarer være det rigtige valg, andre gange f.eks. lokale konventionelle fødevarer. Men det er sjældent muligt at vælge én produktionsform, der sikrer, at alle ønskelige hensyn er opfyldt samtidigt.
 

Hvor meget betyder transporten for miljøet?

Når frugt og grønt transporteres, udgør miljøbelastningen ved transporten generelt en relativ større belastning for frugt og grønts samlede belastning, end miljøbelastningen ved transport af animalske produkter. Det skyldes, at miljøomkostningerne ved produktion af frugt og grønt er meget mindre, og at transporten derfor betyder relativt mere.
 
For ost og andre animalske produkter betyder transporten relativt mindre i forhold til produktionen eller forskellen på økologisk og konventionel produktion.
 
Forbrugere, der vil handle miljøvenligt, bør derfor – alt andet lige – vælge produkter, særligt frugt og grønt, produceret i nærområdet, eller i det mindste i Europa frem for på den anden side af kloden. Dette gælder både for økologiske og konventionelle produkter.
 
Læs mere:
 
 
 
Læs mere på andre sider om økologi

Landbrugsstyrelsen

EU-kommissionen

Miljø - og Fødevareministeriet

Lovstof og regler

Lovgivning o​m økologi

 

 

 

Anmeldelses- og kontrolkrav til økologiske virksomhederAnmeldelses- og kontrolkrav til økologiske virksomhederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Anmeldelses- og kontrolkrav til oekologiske virksomheder.aspx017038aspx0htmlEmneside
Vejledning om økologiske fødevarerVejledning om økologiske fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Vejledning-om-økologiske-fødevarer.aspx017018aspx0htmlEmneside
Import af økologiImport af økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Import-af-økologi.aspx013429aspx0htmlEmneside
Ø-mærketØ-mærkethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ø-mærket.aspx02526aspx0htmlEmneside
EU’s økologilogoEU’s økologilogohttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/EU_okologilogo.aspx013395aspx0htmlEmneside
Mærkning med økologiMærkning med økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mærkning-med-økologi.aspx013186aspx0htmlEmneside
Eksport af økologiEksport af økologihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Eksport-af-økologi.aspx017714aspx0htmlEmneside
Økologisk akvakulturØkologisk akvakulturhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Økologisk-akvakultur.aspx02522aspx0htmlEmneside
Danske økologikontrollerede fødevarevirksomheder m.v.Danske økologikontrollerede fødevarevirksomheder m.v.https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Liste-over-oekologikontrollerede-virksomheder-i-Danmark.aspx019273aspx0htmlEmneside

Ændret 16. maj 2018