Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Svindel: Gode råd til forbrugere

Fødevaresvindel betyder, at forbrugerne bliver snydt. Læs her, hvad du selv kan være opmærksom på for at undgå fup

​Honning med tilsat sukker, konventionelt kød, der sælges under løfter om ekstra dyrevelfærd eller indsmuglet sodavand solgt fra lyssky lagre. Det er nogle af de eksempler på svindel med fødevarer, som Fødevarestyrelsen har afdækket i Danmark. Svindel med fødevarer går ud over forbrugerne, der ikke får den vare, som de har betalt for. Samtidig udgør det en unfair konkurrence over for de virksomheder, der overholder reglerne.

Fare ved svindel

I værste fald kan svindel medføre handel med produkter, der ikke er sikre for forbrugeren, eksempelvis pga forurening eller ulovlig tilsætning af giftige stoffer. Det gælder også fødevarer fra uregistrerede lagre, hvor der sjældent er samme fokus på hygiejne og skadedyrssikring som hos de virksomheder, der er underlagt Fødevarestyrelsens kontrol.

Virksomhedernes ansvar

Som forbruger er det ikke nemt at finde ud af, hvordan man undgår fødevaresvindel. Det er da også virksomhedernes ansvar at sikre, at fødevarer på markedet er lovlige og sikre. I Danmark er der desuden omfattende kontrol af producenter og importører af fødevarer. Derudover fungerer Fødevarerejseholdet som assistance til den almindelige fødevarekontrol og foretager dybdegående kontrol i sager med mistanke om svindel.

Gode råd: Hvad kan du selv være opmærksom på?


  1. Vær opmærksom ved overraskende lave priser

    Virker tilbuddet for godt til at være sandt, kan det være fordi, der er set stort på både fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og momsregler. Særligt, hvis fødevaren samtidig sælges via en alternativ salgskanal.


  2. Undgå alternative salgskanaler

    Fødevarer, som sælges via et omklædningsrum i den lokale idrætsklub eller fra en falsk profil på sociale medier, kan være et  tegn på svindel. Både falske vine og farlige kosttilskudsprodukter har været udbudt til salg på disse måder. Garagesalg af ulovligt slagtet kød udgør også en risiko, da kødet her ikke har fået den lovpligtige dyrlægekontrol, og da de ulovlige slagtere ofte ser stort på hygiejnen.


  3. Vær på vagt over for løfter om virkning mod sygdomme

    Vær på vagt over for fødevarer, som sælges under påskud af at kunne forebygge eller helbrede sygdomme. Sygdomsanprisninger af fødevarer er ulovligt i EU. Blandt andet har en række virksomheder i 2020 fået bøder for ulovligt at påstå, at fødevarer som fx vitaminer kan have effekt på corona-virus.


  4. Styr uden om fup-hjemmesider

    Undersøg, om virksomheden oplyser adresse og telefonnummer fx under sine handelsbetingelser. En manglende adresse kan være tegn på fup. Ved køb af fødevarer direkte fra lande uden for EU, kan du ikke være sikker på, hvordan de er fremstillet eller og om produktet indeholder det, der står på hjemmesiden eller pakken. I værste fald kan produktet være sundhedsskadeligt.
    Tjek flere af Fødevarestyrelsens gode råd om e-handel


  5. Tjek virksomhedens registrering

    Tjek på findsmiley.dk, om virksomheden er registreret hos Fødevarestyrelsen

 

Kontakt Fødevarestyrelsen

Har du mistanke om svindel med fødevarer? Tip Fødevarestyrelsen her


Internationalt samarbejde

Da fødevaresvindel er et internationalt fænomen, samarbejder Fødevarestyrelsen desuden med andre myndigheder i både Danmark og EU om forebyggelse af fødevaresvindel. Læs mere her om samarbejdet med de andre EU-lande om svindel.