Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fødevareundersøgelser - fisk, skaldyr og produkter heraf

Her kan du læse om prøveprojekter i fødevarekategorien fisk, skaldyr og produkter heraf, som Fødevarestyrelsen har gennemført de seneste år.

Histamin i fisk i Danmark
Formål og baggrund
I Mikrobiologiforordningen (EF) nr. 2073/2005 er der fastsat mikrobiologiske kriterier for histamin i fiskevarer, hvor der kan være risiko for forekomst af histamin. Histamin og andre biogene aminer dannes som følge af visse bakteriers vækst i forbindelse med uhensigtsmæssige tids- og temperaturforhold og uhygiejnisk praksis under fangst, opbevaring, forarbejdning og distribution af fisk og fiskevarer.

Myndighederne skal i relevant omfang kontrollere, at fødevarevirksomhederne overholder fødevarelovgivningen, herunder Mikrobiologiforordningen. Formålet med dette projekt er at kontrollere virksomhedernes egenkontrol og – i henhold til artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer - at kontrollere og verificere, at fødevarer produceret i engrosvirksomheder overholder de gældende fødevaresikkerhedskriterier for histamin i fiskevarer.

Hvor og af hvad tages der prøver?
Prøver udtages stikprøvevis af fisk i engrosvirksomheder. Der udtages prøver af fisk fra familierne Scombridae (makrelfamilien, herunder også tun), Clupeidae (sildefamilien), Engraulidae (ansjosfamilien), Gempylidae (herunder escolar og oliefisk) og Coryphaenidae (guldmakrelgruppen), Xiphiidae (sværdfiskfamilien) samt hornfisk og sardiner, der er de fisk, der hyppigst forårsager fødevareforgiftning på grund af høje indhold af histamin.
Der er udtaget 9 prøver pr. parti.

Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for kriterierne for histamin anført i Mikrobiologiforordningen (2073/2005).
 
Resultater 

Du finder resultater fra prøveprojektet her.

Histamin i makrel og sild fra Grønland
Formål og baggrund
I Bekendtgørelse nr. 1133 af 20. november 2006 for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer er der fastsat mikrobiologiske kriterier for histamin i fiskevarer, hvor der kan være risiko for forekomst af histamin. Histamin og andre biogene aminer dannes som følge af visse bakteriers vækst i forbindelse med uhensigtsmæssige tids- og temperaturforhold og uhygiejnisk praksis under fangst, opbevaring, forarbejdning og distribution af fisk og fiskevarer.
 
Formålet med dette projekt er at efterprøve virksomhedernes (fartøjernes) egenkontrol og – i henhold til § 6 i Bekendtgørelse nr. 395 af 24. april 2014 for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum – at kontrollere, at fødevarer, her makrel og sild, overholder de gældende fødevaresikkerhedskriterier for histamin i fiskevarer.
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Stikprøver af makrel og sild udtages fra Grønlandske fartøjer, når de lander fiskene.
Der er udtaget 9 prøver pr. parti.
 
Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for kriterierne for histamin anført i Bekendtgørelse for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (Bekendtgørelse nr. 1133 af 20. november 2006).
 

Resultater
Du finder resultater fra prøveprojektet her.

Importkontrol – mikrobiologisk kontrol af fisk og fiskevarer fra 3. lande
Formål og baggrund
Dette projekt kontrollerer om importerede fisk, fiskevarer og levende toskallede bløddyr mv. fra 3. lande opfylder de mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen.
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Prøver udtages stikpøvevis af importerede fisk, fiskevarer og levende toskallede bløddyr m.v. fra 3. lande. Prøverne udtages i grænsekontrollen.
Der er udtaget 5 prøver pr. parti.
 
Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for kriterierne anført i Mikrobiologiforordningen (2073/2005).
 
Resultater 

Du finder resultater af prøveprojektet her.

Kontrol af algetoksiner på muslingevirksomheder
​Formål og baggrund
Fødevarestyrelen skal i henhold til EU's kontrolforordning foretage kontrol af egenkontrollen for algetoksiner hos muslingevirksomheder i engrosleddet (dvs. ekspeditionscentre, udsandingsanlæg og muslingeforarbejdningsvirksomheder).

Hvor og af hvad tages der prøver?
Prøverne udtages som stikprøvekontrol. Der udtages prøver af alle arter af muslinger m.m. (toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle) som aktivt høstes i Danmark. Prøverne udtages af færdigvaren og der tages prøver i engrosvirksomheder der producerer muslinger m.m.

Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for algetoksiner, herunder ASP (amnesifremkaldende skaldyrsgift), PSP (paralytisk skaldyrsgifte) og DSP (fedtopløselige diarréfremkaldende skaldyrsgifte). 
 
Resultater

Du finder resultater af prøveprojektet her.

Kontrol og verifikation af overvågningssystemet for kammuslinger i Grønland
Formål og baggrund
Fødevarestyrelsen skal verificere og kontrollere overvågningssystemet for muslinger m.m. ved høst af vildtlevende kammuslinger i aktive, ikke mikrobiologisk klassificerede produktionsområder i Grønland. I henhold til det grønlandske regelsæt skal myndighederne udtage kontrol- og verifikationsprøver fra de havområder, der er udmeldt som produktionsområder.
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Der tages prøver af muslingekødet og prøverne udtages på skibe i Grønland med produktion af rå, frosne kammuslinger.
 
Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for Salmonella og E. coli, tungmetaller (bly, cadmium og kviksølv) samt algetoksiner, herunder ASP (amnesifremkaldende skaldyrsgift), PSP (paralytisk skaldyrsgift), og DSP (fedtopløselige diarréfremkaldende skaldyrsgifte).
 
Der udtages årligt max. 50 prøver til undersøgelse for Salmonella, E. coli og algetoksiner og max. 10 prøver til undersøgelse for tungmetaller. Antallet af prøver vil dog afhænge af hvor mange fangstrejser, der er i det pågældende år.
 
Resultater

Du finder resultater fra prøveprojektet her.

Kortlægning - hygiejnisk kvalitet af spiselig tang 
Formål og baggrund
Tang bliver mere og mere populært som fødevare og mange virksomheder har efterspurgt viden om, hvad den mikrobiologiske risiko kan være ved høst og markedsføring af dansk tang som fødevare.
 
Formålet med projektet er derfor at kortlægge den hygiejniske kvalitet af frisk tang høstet i danske farvande, herunder at få enten be- eller afkræftet, om  tang høstet tæt på havne og spildevandsudløb m.v. er mere forurenet end tang høstet i rent vand.
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Der er indsamlet prøver af tang fra hele landet (se kort under resultater).
Følgende tangarter er blevet indsamlet: blæretang, savtang, sukkertang, klørtang, søsalat og vandhår tang. Vandhår tang indgår i undersøgelsen, selvom den sædvanligvis ikke anvendes til konsum, men resultatet kan alligevel indgå til vurdering af vandets betydning for tangens mikrobiologiske kvalitet
Prøverne er indsamlet af fødevarevirksomheder, DTU  og private tanghøstere.
 
Hvad undersøges der for?
Prøverne er undersøgt for forekomst af Salmonella og E. coli.
 
Resultater

Du finder resultater fra prøveprojektet her

Listeria i hellefisk

2014: Se resultater af prøverne her.

Listeria i produktionsmiljøet 2012

Se resultater af fra prøveprojektet her.

Listeria i produktionsmiljøet 2016
Formål og baggrund
Procesmiljøet i fødevarevirksomheder er en væsentlig kilde til Listeria monocytogenes (listeria) i fødevarer. Listeria kan etablere sig i procesmiljøet og persistere i årevis som husinfektion i en fødevarevirksomhed.
 

Formålet med projektet er at indsamle viden om forekomsten af listeria i produktionsmiljøet i fødevarevirksomheder, der producerer kendte risikoprodukter for listeria såsom koldrøget fisk og skiveskåret kødpålæg. 

Hvor og af hvad tages der prøver?
Prøver udtages i engrosvirksomheder med produktion af spiseklar røget/gravad fisk eller kødpålæg.
Der udtages ca.10 miljøprøver  (svaberprøver) pr. virksomhed af produktionsudstyr og overflader (under produktion). Ved valg af prøvetagningssteder fokuseres primært på de områder, hvor der er risiko for, at listeria kan gemme sig eller etablere sig som biofilm.
 
Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges kvalitativt for forekomst af Listeria monocytogenes. Positive fund bliver fuldgenomsekventeret ved whole genome sequencing (wgs).
 
Prøvetagningsperiode
Maj 2016 - September 2016
 

Resultater

Du finder resultater fra prøveprojektet her.

Mikrobiologisk forurening i fiskevarer - Grønland
Formål og baggrund
Fødevarestyrelsen skal foretage kontrol af den egenkontrol, som virksomheder udfører.
 
Projektet skal efterprøve den mikrobiologiske egenkontrol af spiseklare, forarbejdede fiskevarer som virksomhederne foretager i Grønland for Listeria monocytogenes, E. coli, Salmonella og koagulase positive Stafylokokker.
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Prøver udtages stikprøvevis af spiseklare, forarbejdede fiskevarer. Prøverne udtages i grænsekontrollen.
Der er udtaget 5 prøver pr. parti.
 
Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for Listeria monocytogenes, Salmonella, E. coli og koagulase positive Stafylokokker.
 
Resultater

Du finder resultater af prøveprojektet her.

Mikrobiologiske kriterier
Formål og baggrund
Der er fastsat mikrobiologiske kriterier for en række specifikke fødevarer. Se kriterierne i bilag I i Mikrobiologiforordningen. Fødevarestyrelsen skal i relevant omfang kontrollere, at fødevarevirksomhederne overholder fødevarelovgivningen, herunder disse kriterier.

Formålet med dette projekt er at kontrollere og verificere, at fødevarer produceret i engrosvirksomheder i Danmark overholder de gældende mikrobiologiske kriterier. 

Resultaterne af projektet opgøres på årsbasis.
 
Du kan læse mere om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologivejledningen
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Prøver udtages stikprøvevis af fiskeprodukter og skaldyr i engrosvirksomheder.
Der er udtaget 5 prøver pr. parti.
 
Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for kriterierne anført i Mikrobiologiforordningen (2073/2005).
 

Resultater
Du finder resultater fra prøveprojektet her.

Verifikation af overvågningssystemet for muslinger m.m.
Formål og baggrund
Projektet vedrører kontrol og verifikation af overvågningssystemet for muslinger m.m. ved høst i produktionsområder og på opdrætsanlæg.
 
I henhold til kontrolforordningen for animalske fødevarer, skal myndighederne udtage kontrol- og verifikationsprøver fra de havområder, der er udmeldt som produktions- og genudlægningsområder, herunder opdrætsanlæg for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle (muslinger m.m.).
 
Kontrol- og verifikationsprøverne skal bestå af muslingeprøver til bestemmelse af henholdsvis mikrobiologisk klassificering samt undersøgelse for kemiske forureninger, toksiske alger og algetoksiner. Prøverne til undersøgelse for toksiske alger består af vandprøver, som undersøges henholdsvis kvalitativt og kvantitativt for indhold af toksiske alger. Der indgår i dette hovedprojekt et antal delprojekter, der har til formål at dække disse undersøgelser.
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Der udtages prøver afmuslinger m.m. ) i produktionsområder og lineanlæg i disse områder.
 
Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for salmonella, E. coli, algetoksiner, toksiske alger, tungmetaller (bly, cadmium og kviksølv), PAH og flourerede stoffer.
 

Resultater
Du finder resultater fra prøveprojektet her.

 

 

Ændret 8. marts 2018