Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fødevareundersøgelser - æg og ægprodukter

Her kan du læse om prøveprojekter i fødevarekategorien ægprodukter, som Fødevarestyrelsen har gennemført de seneste år.

​Mikrobiologiske kriterier
Formål og baggrund
Der er fastsat mikrobiologiske kriterier for en række specifikke fødevarer. Se kriterierne i bilag I i Mikrobiologiforordningen. Fødevarestyrelsen skal i relevant omfang kontrollere, at fødevarevirksomhederne overholder fødevarelovgivningen, herunder disse kriterier.

Formålet med dette projekt er at kontrollere og verificere, at fødevarer produceret i engrosvirksomheder i Danmark overholder de gældende mikrobiologiske kriterier. 

Resultaterne af projektet opgøres på årsbasis.
 
Du kan læse mere om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologivejledningen
 
Hvor og af hvad tages der prøver?
Prøver udtages stikprøvevis af ægprodukter i engrosvirksomheder.

Der er udtaget 5 prøver pr. parti

Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for kriterierne anført i Mikrobiologiforordningen (2073/2005).
 

Resultater
Du finder resultater fra prøveprojektet her.

Salmonella i skalæg
Formål og baggrund
Formålet med projektet er at undersøge om udenlandske skalæg er fri for Salmonella.
Skalæg betragtes som et spiseklart produkt, og indhold af salmonella i skalæg til konsum
accepteres ikke.

Hvor og af hvad tages der prøver?
Der foretages stikprøvekontrol af udenlandske æg på markedet. Prøverne udtages i engrosleddet samt i detailvirksomheder, der indfører skalæg.

Hvad undersøges prøverne for?
Prøverne undersøges for forekomst af Salmonella.
 

 

 

Ændret 19. juli 2018