Gå til navigation Gå til hovedindhold

Tilsætningsstoffer i tun

 

Indledning – hvad er baggrunden for, at vi gennemfører kampagnen?

Der har været flere sager med svindel med farvning af tun i EU.
Tun er blevet farvet rød ved at anvende tilsætningsstoffer som nitrit, antioxidanter og kulilte. Det får tunen til at fremstå mere frisk, hvilket kan dække over, at tunen er for gammel eller af dårlig kvalitet. Rødfarvning af tun kan også sløre arten af tun.
Det har vist sig, at naturlig brunfarvet tun er blevet farvet mere rød med nitrit, så forbrugerne får indtryk af en bedre kvalitet fisk, end de betaler for. Udover at forbrugerne bliver snydt, er der også en risiko for,  at forbrugerne kan blive syge af at spise tunen, fx hvis der er udviklet histamin, da histamin kan dannes ved for langvarig opbevaring ved for høje temperaturer.
 
Anvendelse af tilsætningsstoffer er reguleret i tilsætningsstofforordningen. En af betingelserne for at anvende tilsætningsstoffer er, at anvendelsen ikke er vildledende for forbrugerne især i forhold til arten, friskheden og kvaliteten af de fødevarer, hvor tilsætningsstoffet anvendes.
Det er ikke tilladt at anvende nitrit eller gasning med kulilte til fisk.
 
Fødevarestyrelsen har tidligere udtaget prøver af tun til analyse for kulilte og til analyse for nitrit. Analyserne af disse prøver viste ikke indhold af stofferne.
 ​​

Formålet – hvorfor gennemfører vi kampagnen – og hvad går den ud på?

Formålet med kampagnen er foruden analysen af histamin yderligere at kontrollere for:
  • Korrekt anvendelse af tilsætningsstoffer til tun
  • Korrekt mærkning af tun
  • Virksomhedernes risikoanalyse ved import af tun med hensyn til tilsætningsstoffer
  • Indholdet af tilsætningsstoffer i tun via analyser

Resultater

Slutrapport for kampagnen Tilsætningsstoffer i tun


Ændret 28. januar 2020