Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Smittebeskyttelse ved hold af vildsvin og svin på friland - Kontrolkampagne 2019

 

 
1. Indledning – hvad er baggrunden for, at vi gennemfører kampagnen?

Der er stor opmærksomhed på afrikansk svinepest og risiko for smitte via vildsvin og viruskontaminerede fødevarer. Dette har resulteret i, at Regeringen og Dansk Folkeparti før påsken 2018 indgik en aftale om en række initiativer, der skal forhindre afrikansk svinepest i at nå Danmark. Et af disse initiativer omfatter bl.a. rådgivning af vildsvine- og frilandsbesætninger om smittebeskyttelse.

Afrikansk svinepest er en alvorlig smitsom virussygdom, som rammer svin med høj dødelighed til følge. Et udbrud af afrikansk svinepest eller en anden alvorlig smitsom husdyrsygdom vil have store konsekvenser for dyresundheden og dyrevelfærden i Danmark. Derudover vil et udbrud koste det danske samfund milliarder.

Afrikansk svinepest spredes ved direkte kontakt med inficererede svin, herunder vildsvin eller ved indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse og vand forurenet  med fx inficeret gødning. Afrikansk svinepest kan også spredes ved fodring af vildsvin og svin med køkken- og madaffald eller fødevarer, som indeholder afrikansk svinepest virus. Forarbejdede fødevarer (fx pølser), som er sikre for mennesker at indtage, kan ligeledes indeholde smitsom virus, som kan overføres til vildsvin eller svin. Det er bl.a. derfor forbudt at fodre svin med køkken- og madaffald.

Vildsvin eller svin, der holdes på friland, har højere risiko for at blive smittet. Dette skyldes den høje risiko for kontakt med evt. inficerede vildsvin, samt risikoen for at forbipasserende kaster virusholdige fødevarer ind til svinene.

Siden den afrikanske svinepest kom til EU i 2014, er der set mange eksempler på, at sygdommen er spredt med vildsvin og disses kontakt til tamsvin, samt med virusholdige fødevarer, der efterfølgende er spist af vildsvin.

Bekendtgørelse om hold af svin på friland, har bl.a. bestemmelser vedr. krav til hegning af udegående vildsvin og svin. Her findes krav til opsætning af skilte på flere forskellige sprog, der bl.a. angiver, at det er forbudt at fodre svinene.

2. Formålet – hvorfor gennemfører vi kampagnen – og hvad går den ud på?

Formålet med kampagnen er at kontrollere, informere og vejlede vildsvine- og frilandssvinehold om hegning og smittebeskyttelse i forhold til risiko for smitte med alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, herunder afrikansk svinepest.

Formålet søges derudover opfyldt ved, at kampagnen indledes med en informations del, hvor der sendes et digitalt informationsbrev via CHR systemet til alle vildsvinebesætninger og svinebesætninger, der formodes at være holdt på friland.

Det er ligeledes hensigten at øge bevidstheden hos ejere af vildsvinebesætninger og udegående svin omkring den risiko, der er forbundet med udendørshold samt sikre, at de er bekendt med og overholder gældende regler på området.

3. Udbyttet – Hvad vil vi opnå med kampagnen?

Kampagnen skal være med til at sikre, at besætningsejere, der holder vildsvin og svin på friland, i højere grad kender de regler, der skal være med til at forebygge spredning af bl.a. afrikansk svinepest.

Det bør sikres, at ejere af vildsvinebesætninger og udegående svin er opmærksomme på den særlige risiko for smitte, deres dyr er udsat for, og at den reduceres mest muligt. Der skal fokuseres på skiltning, på hegnshøjde (1,5 m til vildsvin) samt at hegnet er i forsvarlig stand, så vildsvin og svin ikke kan undslippe.

4. Grundlaget – hvilke regler ser vi på?

Bekendtgørelse nr. 915 af 12.august 2014 om hold af svin på friland.      

 Især § 3,§ 4  og § 6 samt Bilag 1.

Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr

Især §3, §5 og §9

 

Relevante links

Om hold af hobbysvin

Om hold af kælegrise

Om fodring af dyr med rester fra fødevareproduktion

Om opbevaring af døde produktionsdyr

Om slagtning og aflivning af dyr

Om smittebeskyttelse

 

5. Målgruppen – hvor kommer vi på besøg?

Kampagnen omfatter samtlige vildsvinebesætninger i Danmark og udegående svin i øvrigt.

Der er registreret ca. 62 vildsvinebesætninger i Danmark.

Informationsark ved hold af vildsvin og svin på friland.pdf

Piktogram info Nedsæt risikoen for afrikansk svinepest.pdf

6. Slutrapport

 

Ændret 7. marts 2019