Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Nordisk projekt om kontrol af glutenfri produkter

 

Mange forbrugere i Norden lider af glutenintolerance og er afhængige af, at de produkter, der er specielt fremstillede til dem, er sikre.

I Danmark blev der senest i 2012 gennemført en kampagne med analyse af et forholdsvis begrænset antal glutenfri produkter, og der blev alene fundet en enkelt overskridelse af grænseværdierne. Ligeledes blev der i Norge tilbage i 1997 gennemført en kampagne om glutenfri produkter. 

Efterfølgende er der vedtaget nye EU-regler på området, og der er endvidere kommet langt flere produkter, der anprises som glutenfri, på markederne.

Livsmedelsverket, Mattilsynet, EVIRA og Fødevarestyrelsen mener derfor, at det er relevant at foretage en - ny - kontrol og analyse af, om produkterne lever op til EU-kravene. Projektet vil blive gennemført som et fælles nordisk projekt.

 

Formålet med kampagnen er, at

  • kontrollere overholdelsen af reglerne for mærkning med "glutenfri" og "meget lavt indhold af gluten", herunder at glutenindholdet ikke overstiger grænseværdierne,
  • vejlede om og udbrede kendskabet til reglerne,
  • sikre, at mærkningen ikke vildleder forbrugeren,
  • sikre, at der er egenkontrol, herunder procedure for håndtering af glutenfri produkter, samt
  • sikre, at produkterne er mærket i overensstemmelse med de generelle mærkningsregler, herunder at alle ingredienser er angivet i ingredienslisten, mærkningen er let læsbar, allergener er fremhævet etc.
  • Fødevarestyrelsen, Livsmedelsverket, Mattilsynet og EVIRA vil gerne undersøge, om reglerne bliver efterlevet.
  • Vi ønsker endvidere, at virksomhederne får et bedre kendskab til reglerne.

I kampagnen ser vi på:

Mærkning og Information (EU regler)

  • Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 828/2014 af 30. juli 2014 om kravene vedrørende information til forbrugerne om fravær eller reduceret forekomst af gluten i fødevarer.
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne.

Mærkning og Information (Danske regler)

Bekendtgørelse nr. 1104 af 16. august 2016 om staffebestemmelser for overtrædelse af forordning om kravene vedrørende information til forbrugerne om fravær eller reduceret forekomst af gluten i  fødevarer.

  • Bekendtgørelse nr. 1355 af 27. november 2015 om mærkning m.v. af fødevarer.
  • Bekendtgørelse nr. 1287 af 14. december 2004 om straffebestemmelser for overtrædelse af Fødevareforordningen.
  • Mærkningsvejledningens kapitel 18

Hygiejne: Håndtering af fødevarer & Virksomhedens egenkontrol (EU regler)

  • Europa-Parlamentets og -Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen (Fødevareforordningen)
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne

Hygiejne: Håndtering af fødevarer & Virksomhedens egenkontrol (Danske regler)

  • Bekendtgørelse nr. 1287 af 14. december 2004 om straffebestemmelser for overtrædelse af Fødevareforordningen
  • Bekendtgørelse nr. 530 af 22. maj 2014 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om fødevarehygiejne
  • Fødevareproducenter
  • Importører

Kampagnen kommer ikke til at omfatte detailproduktion.

Kampagnen gennemføres september 2018 til november 2018.

Resultater

Slutrapport - Nordisk

Slutrapport - Dansk

Ændret 26. juni 2019