Skadedyr kan gøre fødevarer farlige.
Tilstedeværelse af skadedyr i fødevarevirksomheder kan have stor betydning for fødevaresikkerheden.
Risikoen ved tilstedeværelse af skadedyr er, at direkte eller indirekte kontakt med fødevarer kan gøre fødevarerne farlige (sundhedsskadelige eller uegnede til konsum), f.eks. ved forurening med ekskrementer eller ved tilstedeværelse af skadedyr i fødevarerne.
Skadedyr i fødevarevirksomheder
Skadedyr er uønskede i fødevarevirksomheder som følge af risikoen for, at de forurener fødevarerne.
Fødevarestyrelsen har de seneste år haft en del sager, hvor fødevarer som følge af kontaminering fra skadedyr eller risiko herfor er blevet erklæret farlige.
Der skal fokus på vedligeholdelse og skadedyrssikring
Nogle af årsagerne til indtrængende skadedyr kan være manglende vedligeholdelse og manglende fokus på skadedyrssikring i fødevarevirksomhederne. Reglerne for brug af gift og skadedyrsmidler er ændret, så forebyggende udlægning af gift ikke længere er tilladt.
Kontrol af skadedyrssikring er en del af den ordinære kontrol, der foretages i fødevarevirksomheder.
Kontrolkampagnen vil skabe et øget fokus på skadedyrssikring, -bekæmpelse og -overvågning i fødevarevirksomhederne.
Skadedyrssikring kan give økonomisk besparelse
Virksomhederne har oftest store økonomiske tab, når de eksempelvis skal holde lukket, kassere større mængder fødevarer eller tilbagetrække fødevarer fra markedet som følge af indtrængende skadedyr.
Hvorfor gennemfører vi kampagnen
Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede om
Skadedyrssikring
Skadedyrsbekæmpelse
Virksomhedens procedurer for skadedyrsbekæmpelse og om de følger dem
Virksomhedens procedurer for håndtering af fødevarerne og efterfølgende rengøring af
virksomheden ved skadedyrsangreb
Anbefalinger fra eksternt skadedyrsbekæmpelsesfirma
Skadedyrsovervågning
Kampagnen skal øge fokus på skadedyrssikring i fødevarevirksomheder, herunder overvågning og bekæmpelse af skadedyr, og vil omhandle alle skadedyr, dog med størst fokus på rotter og mus.
Hvad vil vi opnå med kampagnen?
Vi vil:
Øge fokus på forebyggende skadedyrssikring i fødevarevirksomheder.
øge virksomhedernes kendskab til tilstrækkeligt vedligehold af bygninger, indgangspartier og afløbssystemer samt anvendelse af materialer/løsninger, der sikrer tilstrækkeligt mod skadedyr.
øge fokus på virksomhedernes anvendelse af skadedyrsfirmaers anbefalinger omkring vedligehold og effektiv skadedyrssikring.
understøtte at virksomheder med mangelfuld skadedyrssikring får rettet op på forholdet uden unødig forsinkelse.
kontrollere og vejlede om virksomhedens procedurer for bekæmpelse, håndtering og rengøring af virksomheden ved evt. skadedyrsangreb.
undersøge regelefterlevelsen i virksomhederne, herunder sikre data til brug for evt. senere kampagne med samme fokusområde.
Hvilke regler ser vi på?
Fødevareforordningen 178/2002
Art. 14 og Art. 19
Hvor kommer vi på besøg
Alle fødevarevirksomheder med oplagring/tilvirkning af fødevarer
- Engros med behandling
- Engros uden behandling
- Detail
Periode
1. september til 30. november 2017
Slutrapport
Kontakt
Fødevarestyrelsens pressevagt, 2284 4834