Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne - Kontrolkampagne 2017

 

Formålet – hvorfor gennemfører vi kampagnen – og hvad går den ud på?
Kampagnen har til formål at sikre, at kravene til bakteriologisk diagnostik, forud for yverbehandlinger andre antibiotika end simple penicilliner, overholdes.

Dette skal sikre en ansvarlig anvendelse af antibiotika, så det lave niveau for antibiotikaresistens kan fastholdes.

Formålet med kampagnen er at vejlede og kontrollere:

  • Om der udtages og undersøges mælkeprøver ved behandling af yverbetændelser med andre antibiotika end simple penicilliner (dyrlæger og landmænd).
  • Om resultater af ovennævnte undersøgelser anvendes i fastlæggelsen af generelle behandlingsforskrifter for behandling af yverbetændelse med andre antibiotika end simple penicilliner (dyrlæger).
  • Om dyrlægens anvisning/instruks vedr. udtagning af mælkeprøver følges af landmænd med Sundhedsrådgivningsaftale modul 2 (landmænd).
  • Om bakteriologisk diagnostik sker efter reglerne (dyrlæge/landmanden).
  • At kontrollere forhold, hvorunder der sker udsæd, dyrkning og aflæsning af mælkeprøver i praksislaboratorier (dyrlægen).
  • At vejlede om kvalitetssikring af bakteriologiske undersøgelser i praksislaboratorier (dyrlægen).

Målgruppen – hvor kommer vi på besøg?
Fødevarestyrelsen kontrollerer 150 kvægbesætninger og 30 dyrlæger fordelt over hele landet.

Dyreart/branche
Kvæg

Periode
Kampagnen gennemføres fra marts til juli 2017.

Resultater
Se slutrapport

Kontakt
Fødevarestyrelsens pressetelefon 2284 4834.

Ændret 2. november 2017