Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Kapacitet i cateringvirksomheder i forhold til produktion – Kontrolkampagne 2016

 

Indledning – hvad er baggrunden for, at vi gennemfører kampagnen?
Temaet for denne kampagne er fødevaresikkerhed.

Gennem de seneste år er der set flere store fødevarebårne sygdomsudbrud forårsaget af mad fra virksomhedskantiner, der får leveret mad fra catering eller frokostordninger. Senest et sygdomsudbrud i juni 2016 med Campylobacter, hvor mere end 1400 personer i 36 virksomheder blev eksponeret fra samme frokost-leverandør. I foråret 2015 var der ligeledes et større udbrud også med Campylobacter, hvor mere end 700 personer i 27 virksomheder blev eksponeret fra samme leverandør. Hertil kommer flere udbrud forårsaget af Norovirus eller andre tarmpatogene bakterier som fx C. perfringens og B. cereus.

Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt de catering- og frokostordningsvirksomheder, der indgår i denne produktion, har reel kapacitet til at producere de mange kuverter mad, de faktisk producerer.
Ved utilstrækkelig kapacitet er der større risiko end normalt for, at der sker uhensigtsmæssig håndtering af fødevarer fx i forhold til opvarmning, nedkøling og krydskontamination. Krydskontamination vil kunne forekomme, når indretningen af virksomheden ikke understøtter en god hygiejne, eller når arbejdsflow og pladsforhold ikke er optimale i forhold til størrelsen af produktionen. Hvis der sker en fejl ved fremstillingen af maden i disse virksomheder, kan konsekvensen være alvorlig.
Kampagnekontrollen har fokus på om virksomheden, der leverer til en frokostordning eller virksomhedskantine, har styr på deres egne procedurer og kapacitet.
Virksomhedsfrokostordninger er blevet mere udbredt i de senere år. Det giver anledning til også at sætte fokus på, om det er klart, hvor ansvaret er placeret i forbindelse med en sygdomssag. Ordregiver kender sjældent virksomheden, der producerer maden, og der kan opstå tvivl om, hvorvidt det er frokostordre-modtager eller alene den virksomhed, som producerer maden, der bærer ansvaret.

I forbindelse med kampagnen vil der blive indhentet informationer om virksomhedernes aftalegrundlag og ansvarsfordeling, og der vil blive vejledt om forholdet i nødvendigt omfang.
Formålet – hvorfor gennemfører vi kampagnen – og hvad går den ud på?
  • at kontrollere om cateringvirksomheder, der leverer mad til frokostordninger eller virksomhedskantiner, har indretning og kapacitet til den aktuelle produktion, og om procedurerne, der har betydning for fødevaresikkerheden, er på plads og efterleves
  • at give virksomhederne den nødvendige vejledning om sammenhængen mellem kapacitet og produktion og om procedurer, der er afgørende for fødevaresikkerheden
  • at indhente information om virksomhedernes aftalegrundlag og ansvarsfordeling, herunder om der er nedskrevne procedurer eller aftaler om, hvem der har ansvaret for at agere i tilfælde af anmeldelse om fx sygdom hos modtagere af maden.
Udbyttet – Hvad vil vi opnå med kampagnen?  
Fødevarestyrelsen forventer, at kampagnen vil betyde:
  • øget fokus hos virksomhederne på, at kapacitet, reel produktion og procedurer hænger sammen med risikoen for, at der sker fejl, som kan medføre, at gæster bliver syge af maden, og fødevarer skal tilbagekaldes
  • øget viden om ansvarsfordeling hos virksomhederne herunder i forhold til tilbagekaldelse og sygdomssager
  • en vurdering af, hvordan regelefterlevelsen på området er.
Grundlaget – hvilke regler ser vi på?
  • Fødevareforordningen (forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002)(især artikel 14, 17, 18 og 19)
  • Fødevareloven jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016
  • Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne
  • Bekendtgørelse nr. 11 af (9) 7. januar 2016 om fødevarehygiejne
Målgruppen – hvor kommer vi på besøg? 
  • Cateringvirksomheder, der leverer mad til andre virksomheder i form af ”frokostordning” (udbudt som sådan)
  • Cateringvirksomheder, der er underleverandør til anden virksomhed eller bestillingssystem, og hvor maden leveres til en tredje virksomhed eller kantineordning (firmafrokostordninger)
  • Almindelige cateringvirksomheder der formodes at have en stor produktion, hvor det ikke kan udelukkes, at der leveres frokostordninger jf. ovennævnte.
Ved udvælgelse af virksomheder støtter vi os til fødevarekontrolenhedernes viden, søgning efter frokostordninger på nettet og information fra virksomheder, der benytter frokostordninger.
Kontrollen skal så vidt muligt udføres, når produktionen er belastet.
 
Perioden – hvornår kommer vi på besøg?
September, oktober og november 2016
 
​Lovgrundlaget for kampagnen 
 
Hygiejne:
Håndtering af fødevarer
Vedligeholdelse
Forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne
Bekendtgørelse nr. 11/2016 om fødevarehygiejne
Vejledning nr. 9236/2014 om fødevarehygiejne
Kontrolvejledningen, særligt bilag 4 om retningslinjer for sanktionering af temperaturoverskridelser i detail
Egenkontrol
 
Forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne
Vejledning af februar 2012 om egenkontrol i fødevarevirksomheder
Godkendelse m.v.
 
Bekendtgørelse nr. 1356/2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Vejledning nr. 9007/2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Notat af 22/3-2016: Vejledning om begrænset afsætning af ikke-animalske fødevarer fra detailvirksomhed til detailvirksomhed
 
Andet
 
Forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, særligt artikel 14, 17, 18 og 19
 
 
Bekendtgørelse nr. 43/2016 af lov om
fødevarer, særligt § 52 og 54

Resultater

Kontakt 
Fødevarestyrelsens pressevagt, 2284 4834.
 
Ændret 19. juli 2018