Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Aktivitetsregistreringer hos detail- og engrosvirksomheder - Kontrolkampagne 2015

 

Indledning – hvad er baggrunden for, at vi gennemfører kampagnen?
Fødevarestyrelsen indfører en ny risikomodel fra 1. januar 2017. Den nye risikomodel betyder, at alle fødevarevirksomheder får individuelle kontrolfrekvenser. Det bliver derfor ikke længere den branche en virksomhed er placeret i, der bliver afgørende for, hvor ofte Fødevarestyrelsen kommer på besøg.
 
Fra 1. januar 2017 afhænger antallet af kontrol- og vejledningsbesøg af om virksomheden har en fødevareproduktion, der har stor eller lille risiko for fødevaresikkerheden. Eksempelvis vil en virksomhed, der hakker fersk kød få hyppigere besøg end en bager, der kun sælger nybagt brød og mælk fra køl.
 
For hurtigt og effektivt at kunne indplacere de første af i alt cirka 60.000 virksomheder, kontakter Fødevarestyrelsen allerede nu godt 1.000 virksomheder for ad den vej at få deres aktiviteter registreret, så antallet af kontrol- og vejledningsbesøg kan blive individuelt målrettet virksomhederne.

Fødevarestyrelsen vil undervejs hjælpe virksomhederne til at forstå betydningen af den nye risikomodel for netop deres virksomhed.
 
Fødevarestyrelsen ønsker med kampagnen at teste risikomodellen og selve aktivitetsregistreringen, så det bliver muligt at justere processen til gavn for de virksomheder, der i løbet af 2016 også får registreret deres aktiviteter.
 
Formålet – hvorfor gennemfører vi kampagnen – og hvad går den ud på?
Fødevarestyrelsen går i dialog med virksomhederne for at understøtte deres kendskab til den nye risiko-model og baggrunden for de kommende individuelle kontrolfrekvenser.
 
Erfaringerne vil Fødevarestyrelsen bruge til at målrette den fremadrettede kommunikation til virksomhederne, inden aktivitetsregistrering foretages for alle virksomheder i løbet af 2016.
Fødevarestyrelsen vil registrere virksomhedernes aktiviteter og beregne de individuelle kontrolfrekvenser.

Virksomhederne skal ikke belastes unødigt af kampagnen. Derfor gennemføres kampagnen så vidt muligt som en udvidelse af et allerede planlagt kontrolbesøg. I de virksomheder, der i dag kun kontrolleres ”efter behov”, vil kampagnen blive gennemført via telefon.  
 
Udbyttet – Hvad vil vi opnå med kampagnen?  
Fødevarestyrelsen vil med kampagnen:
 
• Øge virksomhedernes forståelse af baggrunden for de individuelle kontrolfrekvenser
• Påbegynde registrering af de aktiviteter, der indgår i fastsættelse af den individuelle kontrolfrekvens
 
Fødevarestyrelsen vil som en del af registrering af aktiviteterne vurdere, om aktiviteterne er i overensstemmelse med virksomhedernes faktiske registrering.
 
Målgruppen – hvem vil Fødevarestyrelsen orientere om den nye risikomodel?
Fødevarestyrelsen vil som led i kampagnen orientere:

• Alle fødevarevirksomheder, hvor der er planlagt kontrolbesøg i perioden november-december 2015.
• En stikprøve blandt virksomheder med kontrolfrekvensen efter behov (fx værtshuse, kiosker og apoteker). Disse vil blive kontaktet telefonisk. 
Resultater
Ændret 20. december 2019