Fødevarestyrelsen planlægger kontrollen med fodervirksomheder, så der kontrolleres oftest der, hvor risikoen og behovet er størst. Dvs. at kontrollen på foderområdet er risiko- og behovsorienteret.
Risikovurdering – flest kontroller ved størst risiko
Når Fødevarestyrelsen skal fastlægge antal kontroller i virksomheder, sker det bl.a. ud fra en vurdering af, hvor stor risiko der er for, at foderet kan skade dyrs eller menneskers sundhed.
Det betyder fx:
- Få besøg i virksomheder, som fx kun opbevarer eller transporter foder, fordi disse virksomheder normalt ikke påvirker foderet, så det udgør den store risiko for dyrs og menneskers sundhed.
- Flere besøg i virksomheder, der fx producerer foderblandinger, håndterer animalske biprodukter og importerer foder, fordi aktiviteterne i disse virksomheder medfører en større risiko for dyrs og menneskers sundhed, hvis reglerne ikke følges.
Risikovurderingen foretages for den enkelte fodervirksomhed.
Kontrolindsatsvejledning på foderområdet
Kontrolindsatsvejledningen beskriver kontrolkonceptet for kontrolbesøg og administrativ kontrol på foderområdet - den består af otte kontrolindsatser fordelt på 3 kontrolkategorier.
Behovsvurdering ud fra kontrolhistorik
Der er derudover en behovsvurdering, så virksomheder, der er gode til at følge reglerne, får færre kontroller. Der er to trin: Standard kontrolfrekvens og reduceret kontrolfrekvens.
Virksomheder, hvor de seneste 4 kontroller er uden anmærkninger, og hvor alle kontroller de seneste 12 måneder er uden anmærkninger, kan få reduceret frekvens, hvis standardfrekvensen er 1 kontrol om året eller mere.
En anmærkning er en sanktion i form af en indskærpelse, et påbud, et forbud, en bøde, en anmeldelse til politiet eller en fratagelse af godkendelsen. På kontrolrapporten anføres det som kontrolresultat 2 (indskærpelse), 3 (forbud, påbud) eller 4 (bøde, anmeldelse til politiet, fratagelse af godkendelse/registrering).
Hvis en analyse af en prøve viser et resultat, hvor virksomheden skal sanktioneres, får virksomheden en kontrolrapport med en anmærkning. Det tæller som en kontrol i forhold til, om virksomheden har standard frekvens eller reduceret frekvens.
Kampagnekontrol, prioriteret indsats og forbrugerklager
Fodervirksomheder kan desuden blive udpeget til kampagnekontrol eller prioriteret indsats. Det kan ligesom forbrugerklager medføre, at kontrollen kommer en ekstra gang.
Tidsforbrug på kontrolbesøg
Det er forskelligt, hvor meget tid, der i gennemsnit er afsat til kontrolarbejdet i de forskellige typer af virksomheder. Varigheden af en kontrol afhænger fx af virksomhedens aktiviteter og fysiske forhold.
Kontrol er også forberedelse, kørsel og sagsbehandling
Udover selve kontrollen omfatter kontrolarbejdet også forberedelse, kørsel og eventuel sagsbehandling bagefter. Sagsbehandlingen kan fx være, at der skal skrives et påbud eller et bødeforelæg til virksomheden.
Varigheden af en kontrol afhænger også af, om der konstateres problemer. Har virksomheden fx problemer med håndtering af foder, varer kontrollen som regel længere, end hvis der intet er at bemærke.
Som virksomhed kan man selv medvirke til, at kontrollen udføres så effektivt som muligt og dermed billigst muligt. Det kan der læses mere om på siden:
