Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Kontrolfrekvens i fodervirksomheder

Fødevarestyrelsen kontrollerer alle fodervirksomheder, der er registrerede eller godkendte af styrelsen. Der er forskel på, hvor ofte der er kontrolbesøg i de forskellige virksomheder. Det afhænger fx af, hvad virksomheden beskæftiger sig med, og hvor god virksomheden er til at følge reglerne.

​Fødevarestyrelsen planlægger kontrollen med fodervirksomheder, så der kontrolleres oftest der, hvor risikoen og behovet er størst. Dvs. at kontrollen på foderområdet er risiko- og behovsorienteret.

Risikovurdering – flest kontroller ved størst risiko
Når Fødevarestyrelsen skal fastlægge antal kontroller i virksomheder, sker det bl.a. ud fra en vurdering af, hvor stor risiko der er for, at foderet kan skade dyrs eller menneskers sundhed.

Det betyder fx:

  • Få besøg i virksomhe​der, som fx kun opbevarer eller transporter foder, fordi disse virksomheder normalt ikke påvirker foderet, så det udgør den store risiko for dyrs og menneskers sundhed.
  • Flere besøg i virksomheder, der fx producerer foderblandinger, håndterer animalske biprodukter og importerer foder, fordi aktiviteterne i disse virksomheder medfører en større risiko for dyrs og menneskers sundhed, hvis reglerne ikke følges.

Risikovurderingen foretages for den enkelte fodervirksomhed.

På Min Side vises virksomhedens standardfrekvens
Virksomheder, som er registreret hos Fødevarestyrelsen og som har et CVR-Nummer kan se deres standardfrekvens på deres Min Side. Altså hvor ofte der som minimum vil blive foretaget kontrolbesøg i virksomheden.

Gå til Min Side

Kontrolfrekvensvejledning på foderområdet 2019
Kontrolfrekvensvejledningen beskriver de principper, der ligger til grund for fastlæggelsen af det antal ordinære kontroller, der udføres årligt på foderområdet.
 

Vejledningen opdateres årligt og består af vejledningsteksten samt otte bilag:
 
Bilag 1: Kontrolfrekvens for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet – 2019
Bilaget viser standard- og eventuelt reducerede frekvenser på foderområdet. Frekvens​​​​en angiver antal kontroller pr. år. Bilaget beskriver desuden den risikovurdering, der ligger til grund for fastsættelse af kontrolfrekvensen.
 
Bilag 2: Plan for prioriteret kontrol, foderområdet – 2019
I 2016 gennemfører Fødevarestyrelsen prioriteret basiskontrol som supplement til basiskontrollen. Bilaget beskriver retningslinjer for disse kontroller.
 
Bilag 3: Stikprøvekontrol med transportører, foderområdet – 2019
Bilaget beskriver retningslinjer for stikprøvekontrol med engrostransportører af foder, som udelukkende har transport som hovedaktivitet.
 
Bilag 4: Nulpunktskontrol, foderområdet – 2019
Bilaget beskriver nulpunktskontrollen, som er en stikprøvekontrol, der gennemføres i kontrolobjekter i risikogruppen ultralav, bortset fra transportører, som er omfattet af anden stikprøvekontrol. 
 
Bilag 5: Retningslinjer for regulering af planlagt ordinær kontrol i forhold til aktuel kontrolfrekvens på foderområdet – 2019
Bilaget viser retningslinjer for regulering af den planlagte ordinære kontrol for kontrolobjekter på foderområdet, der fx skifter ejer eller etableres i løbet af året eller kontrolobjekter, der ændrer kontrolniveau (skifter mellem standard- og reduceret frekvens) i løbet af året.
 
 
 
 
 
Behovsvurdering ud fra kontrolhistorik
Der er derudover en behovsvurdering, så virksomheder, der er gode til at følge reglerne, får færre kontroller. Der er to trin: Standard kontrolfrekvens og reduceret kontrolfrekvens.
 
Virksomheder, hvor de seneste 4 kontroller er uden anmærkninger, og hvor alle kontroller de seneste 12 måneder er uden anmærkninger, kan få reduceret frekvens, hvis standardfrekvensen er 1 kontrol om året eller mere.
 
En anmærkning er en sanktion i form af en indskærpelse, et påbud, et forbud, en bøde, en anmeldelse til politiet eller en fratagelse af godkendelsen. På kontrolrapporten anføres det som kontrolresultat 2 (indskærpelse), 3 (forbud, påbud) eller 4 (bøde, anmeldelse til politiet, fratagelse af godkendelse/registrering).
 
Hvis en analyse af en prøve viser et resultat, hvor virksomheden skal sanktioneres, får virksomheden en kontrolrapport med en anmærkning. Det tæller som en kontrol i forhold til, om virksomheden har standard frekvens eller reduceret frekvens.
 
Kampagnekontrol, prioriteret basiskontrol og forbrugerklager
Fodervirksomheder kan desuden blive udpeget til kampagnekontrol eller prioriteret basiskontrol. Det kan ligesom forbrugerklager medføre, at kontrollen kommer en ekstra gang.
  
Tidsforbrug på kontrolbesøg
Det er forskelligt, hvor meget tid, der i gennemsnit er afsat til kontrolarbejdet i de forskellige typer af virksomheder. Varigheden af en kontrol afhænger fx af virksomhedens aktiviteter og fysiske forhold.
 
Kontrol er også forberedelse, kørsel og sagsbehandling
Udover selve kontrollen omfatter kontrolarbejdet også forberedelse, kørsel og eventuel sagsbehandling bagefter. Sagsbehandlingen kan fx være, at der skal skrives et påbud eller et bødeforelæg til virksomheden.
 
Varigheden af en kontrol afhænger også af, om der konstateres problemer. Har virksomheden fx problemer med håndtering af foder, varer kontrollen som regel længere, end hvis der intet er at bemærke.
 
Som virksomhed kan man selv medvirke til, at kontrollen udføres så effektivt som muligt og dermed billigst muligt. Det kan der læses mere om på siden:
 
Ændret 4. januar 2019