I forbindelse med kontrolbesøg kan der blive udtaget prøver til laboratorieanalyser for en lang række forskellige bakterier og kemiske stoffer, som skal være på et lavt niveau eller slet ikke forekomme i fødevarer. Prøverne fungerer som en støtte til kontrolarbejdet.
Den største del af prøverne udtages til en række pligtige og aftalte programmer.
Læs mere under Prøveplaner
Til afdækning af særlige fokusområder gennemfører Fødevarestyrelsen også en række dybdegående kampagner med eller uden prøveudtagning samt særlige prøveprojekter.
Læs mere om kontrolkampagner
Prøver skal stoppe forurenede varer
De fleste prøver bliver taget hos importører, på fabrikker og slagterier, som er de virksomheder, der har det første ansvar for, at varerne er i orden. Det er vigtigt at tage prøverne så tidligt som muligt i handelskæden, så salget af en eventuel forurenet vare kan stoppes allerede der.
En vare, der allerede er nået ud i butikkerne - og måske helt hjem i forbrugerens køleskab - er meget mere besværlig at tilbagekalde.
Understøtter kontrol af hygiejne og holdbarhed
En mindre del af prøverne tages i detail - dvs. restauranter og butikker, som selv laver maden. Det er typisk prøver til kontrol af, om virksomhederne har styr på hygiejne og holdbarhed. Prøverne tages derfor ofte fra færdiglavede varer, som så undersøges for bakterier.
Det overordnede formål med prøveudtagningen kan være kontrol, overvågning eller kortlægning.
Kontrol
Der udtages prøver for at kontrollere, om virksomhederne overholder reglerne.
Den slags prøver tages, når der er fastsat grænseværdier i reglerne eller aftalt aktionsgrænser, hvor en overskridelse giver anledning til en præcis vurdering af fødevaresikkerheden i det enkelte tilfælde.
Der er fx sat en grænse for, hvor mange listeriabakterier der må være i ost. Hvis resultaterne af en osteprøve fra mejeriet viser for højt et tal, er det tegn på, at mejeriet ikke har styr på sin egenkontrol - og osten må så ikke sælges.
Fødevarestyrelsen udtager prøver statistisk fordelt på bestemte varegrupper, virksomhedstyper og årstider - eller en kombination af flere faktorer, for at følge udviklingen over længere tid eller at få overblik over et område.
På det mikrobiologiske område har Fødevarestyrelsen fx handlingsplaner for at følge ændringer i den mikrobiologiske kvalitet i kæden fra jord til bord.
Udviklingen over længere tid kan også være relevant at følge, hvis der er en mistanke om, at befolkningen får for meget af en bestemt type stoffer – fx sprøjtemidler fra grøntsager. Eller det modsatte - hvis befolkningen måske får for lidt af bestemte stoffer – fx vitaminer eller mineraler.
Et tredje formål med at udtage prøver kan være at holde øje med, om der er brug for nye regler eller advarsler.
- Fødevarestyrelsen bliver fx advaret af sundhedsmyndighederne, hvis lægerne ser en stigning i antallet af patienter med en ny slags sygdom, som ikke er set før, og der er mistanke om, at sygdommen stammer fra nogle bestemte fødevarer
- Fødevarestyrelsen kan også få oplysninger fra andre lande, som har fundet mange sygdomsfremkaldende bakterier i bestemte fødevarer. Hvis bakterierne ikke før har givet problemer i Danmark i disse typer fødevarer, undersøger Fødevarestyrelsen, om de findes i tilsvarende varer på det danske marked.
