Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Kædekontrol - Kontrol af kædevirksomheder

Foder- og fødevarekæder kan fra den 1. januar 2017 modtage kædekontrol fra Fødevarestyrelsen. Kædekontrollen tager hensyn til, at mange foder- og fødevarevirksomheder organiserer sig i kæder, som følger ensartede forretningskoncepter. Egenkontrol-programmer og mærkning af varer og /produkter bliver i mange tilfælde udarbejdet på kædernes hovedkontor.

​Kædekontrol er en frivillig ordning, der betyder, at Fødevarestyrelsen kontrollerer overholdelse af dele af lovgivningen hos den enkelte kædes hovedkontor. Det kan fx være egenkontrolprogrammet, mærkning og import.

Kontrollen foretages således der, hvor ansvaret og styringen for den er. Derfor er kædekontrol en intelligent kontrolordning, som understøtter den risiko- og behovsorienterede kontroltilgang. Fødevarestyrelsen kontrollerer øvrige emner, og implementering af procedurer udarbejdet af hovedkontoret, i de enkelte virksomheder.

 

Hvornår kan en kæde modtage kædekontrol?

Kæden skal bestå af en gruppe af kædevirksomheder, som via ensartet navn og markedsføring fremtræder som en samlet enhed, og hvor et hovedkontor via kontrakt eller ejerskab tager styring og ansvar for overholdelse af dele af lovgivningen i kædens virksomheder.

Fødevarestyrelsen har sat et minimum for, hvor mange virksomheder der skal være i en kæde, før kæden kan modtage kædekontrol. Minimumsgrænsen er:

  • Detailvirksomhederne: 10 eller flere virksomheder på forskellige adresser i kæden
  • Engrosvirksomheder: 5 eller flere virksomheder på forskellige adresser i kæden.
  • Fodervirksomheder: 5 eller flere virksomheder på forskellige adresser i kæden.

Der er undtagelser fra minimumsgrænsen, som afhænger af frekvensen for det samlede antal kontroller.

 
Hvad er et kædehovedkontor?
Et kædehovedkontor har instruktionsbeføjelser eller som minimum styring og ansvar i forhold til overholdelse af dele af fødevare- eller foderlovgivningen i kædens virksomheder.
 
 
Vil du søge om at få din kæde med i kædekontrolordningen?

Kædekontrollen starter 1. jan 2017, og kæder kan nu ansøge Fødevarestyrelsen om at blive omfattet af ordningen. Der er nogle krav, som skal opfyldes, for at en kæde kan blive omfattet af kædekontrolordningen. Dem kan du læse om under "hvornår kan en kæde modtage kædekontrol?" og "hvad er et kædehovedkontor?"

Blanket til ansøgning om at få en kæde omfattet af kædekontrolordningen

Hvis der er tekniske problemer med at sende ansøgningsblanketten på virk.dk, kan kæder i stedet sende en mail til Fødevarestyrelsens kontrolenhed  med de oplysninger, som er beskrevet her: Vejledning om tilmelding til kædekontrolordning via mail.

Fødevarestyrelsen kan hjælpe med afklaringer, når I skal ansøge om at blive omfattet af kædekontrolordningen
Nogle kæder kan have behov for interne afklaringer i kæden, om hvem der har ansvaret for de forskellige fødevareaktiviteter, som skal fremgå af ansøgningen. Hvis der er brug for hjælp til denne afklaring eller til dokumentationen til ansøgningen, så kan vi hjælpe via mail eller ved det første besøg i kædehovedkontoret.
 

Samler Fødevarestyrelsen sammen til større bøder i kædens hovedkontor?
Nej, ved størstedelen af sanktioner gør Fødevarestyrelsen det ikke.
Ja, i særlige og sjældne tilfælde, når hovedkontoret ikke har rettet op på et forhold inden for rimelig tid.
 
Det er som udgangspunkt den butik, som er blevet kontrolleret, som får sanktionen, når resultatet af en kontrol giver anledning til en indskærpelse eller bøde. Men når kædehovedkontoret har ansvar for forhold, som ikke er i orden, så vil den butik, der er kontrolleret, ikke blive sanktioneret (dog undtagelser ved åbenlyse fejl), hvis den hurtigst muligt retter op på forholdet. Kædekoordinator vil informere kædehovedkontoret om, hvad der er fundet, og vurdere om kædehovedkontoret skal sanktioneres.
Her er et eksempel:
1. Fejlagtigt mærkede færdigpakkede varer er set ved kontrol i en kædebutik.
2. Overtrædelsen bliver skrevet på kontrolrapporten, og kædebutikken vejledes om reglerne.
3. Butikken fjerner varen fra hylderne og sanktioneres ikke.
4. Kædekoordinatoren får information om overtrædelsen og følger op overfor kædehovedkontoret, der er ansvarlig for mærkningen. Her kan det være relevant at sanktionere.
5a. Hvis den samme eller helt tilsvarende overtrædelse bliver fundet i en anden virksomhed i kæden, kan der blive tale om en større sanktion over for kædehovedkontoret, hvis hovedkontoret ikke inden for rimelig tid har rettet op på forholdet.
5b. Hvis der i stedet bliver fundet en anden type mærkningsfejl i en anden virksomhed i kæden, så vil kædehovedkontoret ved behov for sanktion, ikke få en større sanktion set i lyset af den tidligere.
 
Stiller Fødevarestyrelsen mere skarpt på nye områder i butikkerne, når der er dokumentation som kun kontrolleres i hovedkontoret?
Nej, det er ikke hensigten med kædekontrol, at kontrollere fx rengøring mere grundigt eller kontrollere nye områder, når Fødevarestyrelsen ikke længere skal kontrollere risikoanalyse og egenkontrol i butikkerne.
 
Har du spørgsmål til kædekontrolordningen?
Du kan kontakte os på 34@fvst.dk, og hvis der er behov kan vi aftale et møde.
 
Læs mere om kædekontrolordningen

Vejledning om kædekontrol

 

 

Betaling vedrørende foderBetaling vedrørende foderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/betaling-og-indberetning-vedrørende-foder.aspx039981aspx0htmlEmneside
Kontrol for animalsk protein på fodervirksomhederKontrol for animalsk protein på fodervirksomhederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kontrol-for-animalsk-protein-på-fodervirksomheder.aspx040250aspx0htmlEmneside
Sante F auditsSante F auditshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sante-F-audits.aspx040425aspx0htmlEmneside

Ændret 25. august 2017