Vi har samlet en række spørgsmål og svar om betaling af den årlige kampagnekontrolafgift her.
Hvem skal betale?
Betaling af Kampagnekontrolafgift 2020 opkræves hos virksomheder, der er godkendt eller registreret den 1. februar 2020.
- Alle virksomheder, der er registreret eller autoriseret til fremstilling eller salg af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer, og som er momsregistreret.
- Alle offentlige institutioner, som er godkendt eller registreret efter fødevareloven, uanset om de er momsregistreret eller ej.
Afgiften opkræves ud fra CVR -registrets P-nummer (produktionsenhedsnummer) hos virksomheder og institutioner, som er registreret hos Fødevarestyrelsen 1. februar 2020. Selv om din virksomhed måske er ophørt efter denne dato, skal du alligevel betale afgiften for 2020.
Hvor meget skal du betale?
Der skal betales 549 kr. pr. P-nummer. Hvis din virksomhed eller offentlige institution har flere P-enheder (produktionsenheder) og dermed P-numre, skal du betale flere afgifter á 549 kr.
Hvad er baggrunden for afgiften?
Med Fødevareforlig 2.0 fra juni 2010 er det besluttet, at der skal ske en styrket fødevarekontrol i form af kampagnekontrol. Partierne bag forliget har besluttet, at omkostningerne skal finansieres af erhvervet.
Kan man blive fritaget for betaling?
Nej. Virksomheder og offentlige institutioner, som er omfattet af afgiften, kan ikke fritages for betaling.
Skal jeg betale afgiften, når min virksomhed ikke har været udsat for kampagnekontrol?
Ja. Det er ikke afgørende, om din virksomhed har haft kampagnekontrol eller ej.
Folketinget har besluttet, at alle skal være med til at betale for kontrollen.
Kan jeg klage over afgiften?
Nej, du kan ikke klage over selve beløbet. Hvis du mener, at din virksomhed eller institution ikke er omfattet af ordningen, fordi virksomheden er under bagatelgrænsen (læs mere nedenfor), skal du henvende dig til Fødevarestyrelsen. Når Fødevarestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, kan du, hvis du er utilfreds med resultatet, klage over denne afgørelse.
Hvad er bagatelgrænsen, og er min virksomhed under bagatelgrænsen?
Detailvirksomheder kan have så begrænsede fødevareaktiviteter, at de er under bagatelgrænsen. En virksomhed under bagatelgrænsen behøver ikke at lade sig registrere hos Fødevarestyrelsen, men den kunne tidligere frivilligt vælge at lade sig registrere.
Hvis din virksomhed var registreret den 1. februar 2020, skal du betale for dette års kampagnekontrol.
Hvis du frivilligt har valgt at lade din virksomhed under bagatelgrænsen registrere, og du ikke ønsker at betale til kampagnekontrollen i fremtiden, skal du afregistrere din virksomhed.
En virksomhed under bagatelgrænsen kendes på, at dens fødevareaktivitet ikke har en vis kontinuitet og/eller en vis grad af organisation.
Virksomheder med ubetydelige fødevareaktiviteter
Nogle typer fødevarevirksomheder hører under bagatelgrænsen, fordi virksomhedens fødevareaktiviteter er ubetydelige i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter og derfor uden en vis grad af organisation.
Omsætningen af fødevarer i forhold til virksomhedens omsætning bør indgå i vurderingen af, om en fødevareaktivitet er ubetydelig og hører under bagatelgrænsen:
Hvis virksomhedens omsætning af fødevarer udgør 50 % eller derover af virksomhedens totale omsætning, vil det typisk blive vurderet som værende over bagatelgrænsen, da fødevareomsætningen ikke kan anses for ubetydelig i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter.
Hvis omsætningen af fødevarer overstiger 50.000 kr. uden moms pr. år, bør dette beløb indgå i vurderingen af, om der er tale om ubetydelig fødevarevirksomhed.
Begge ovennævnte kriterier (50 % og 50.000 kr.) bør indgå i vurderingen. Således vil det som udgangspunkt ikke være muligt for en virksomhed med en fødevareomsætning på mindst 50 % af den samlede omsætning at blive vurderet som hørende under bagatelgrænsen, selv om omsætningen er under 50.000 kr. årligt uden moms.
Ligeledes vil det som udgangspunkt ikke være muligt for en virksomhed med en årlig omsætning på 50.000 kr. uden moms eller derover at komme under bagatelgrænsen, selv om fødevareomsætningen udgør mindre end 50 % af den samlede omsætning.
Herudover er der bl.a. visse virksomheder med begrænset behandling af fødevarer, fx visse børneinstitutionskøkkener, som også kan være under bagatelgrænsen. Se mere i Autorisationsvejledningens afsnit 7.4 og 7.5 om denne type virksomheder.
Virksomheder med lejlighedsvise arrangementer
Arrangementer, som finder sted op til ca. 10 gange om året, kan vurderes som en virksomhed under bagatelgrænsen. Det kan være forskellige typer af aktiviteter, fx kan en markedsbod have fødevareaktiviteter ca. 10 gange om året med en varighed på et par dage. Madboder på en festival kan fx have fødevareaktiviteter én til tre gange om året med en varighed på op til ca. 10 dage. Samlet set bør aktiviteterne ikke vare mere end ca. 30 dage i alt i løbet af et år for at ligge under bagatelgrænsen.
Min virksomhed var ikke momsregistreret den 1. februar 2020, eller min virksomhed er ikke registreret med et P-nummer; jeg mener derfor ikke, at jeg skal betale kampagnekontrolafgift for 2020
Hvis du mener, at du har fået en faktura på et forkert grundlag, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.
Skriv til Fødevarestyrelsen – eller du kan ringe til Fødevarestyrelsen på tlf. 72 27 69 00.
Hvorfor har jeg fået en faktura på kampagnekontrolafgift? Jeg har aldrig haft noget med Fødevarestyrelsen at gøre.
Din virksomhed er registreret hos Fødevarestyrelsen, så derfor har du modtaget en faktura.
Hvis din virksomhed sælger andre varer end fødevarer, og salget af fx is, chokolade, slik m.m. udgør højst 50.000 kr. årligt, kan din virksomhed være under bagatelgrænsen. Din virksomhed behøver i så fald ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen. Hvis du vælger at få din virksomhed afregistreret, kan du undgå at betale til kampagnekontrollen fremover, men ikke i år.
Der kan også være andre former for virksomheder under bagatelgrænsen.
Du kan skrive til Fødevarestyrelsen – eller ringe til Fødevarestyrelsen på tlf. 72 27 69 00.
Hvad er hjemmel til opkrævning af afgiften?
Hjemmel til opkrævning af afgiften er Betalingsbekendtgørelsen §31
Dækker kampagnekontrolafgiften den fødevarekontrol, man får?
Nej. Afgiften på 549 kr. dækker kun kampagnekontrol. Engros - og detailvirksomheder skal fortsat betale særskilt for opfølgende kontrol.
Hvad skal afgiften finansiere?
Pengene bruges til at finansiere den kampagnekontrol, som Fødevarestyrelsen udfører i 2020 i fødevarevirksomheder. Ved kontrolkampagner forstås kontrol på afgrænsede områder med behov for en særlig kontrolindsats. Kontrolområderne udvælges på baggrund af identificerede risici.
Hvorfor har I valgt en model, hvor det er produktionsenheder, der skal betale et fast årligt beløb?
Kampagnekontrolbesøg vil typisk være målrettet til ét eller flere kontrolemner indenfor specifikke områder. Kontrolkampagnerne vurderes løbende og målrettes i forhold til den aktuelle situation, så alle fødevarevirksomheder kan i princippet udsættes for kampagnekontrol som supplement til basiskontrollen.
Det ville ikke være hensigtsmæssigt, hvis udvalgte virksomheder skulle betale for kampagnekontrollen. Derfor er der valgt en model, hvor de samlede udgifter til dækning af kampagnekontrollerne fordeles på de virksomheder, der har ét eller flere P-numre (produktionsenhedsnumre).
Hvorfor skal alle betale det samme beløb? Hvorfor er det ikke differentieret, fx afhængigt af virksomhedens størrelse?
Der er valgt en model, hvor beløbet ikke er differentieret, da fx omsætningen eller antallet af ansatte ville indebære en væsentlig merudgift til erhvervelse af data, databehandling og ekstraudgifter til administration. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem en virksomheds størrelse, og om virksomheden får kampagnekontrol eller ej.
Hvordan defineres en offentlig institution?
En offentlig institution er en virksomhed, der drives af det offentlige, dvs. stat, region eller kommune. Det betyder, at det offentlige har det økonomiske ansvar for driften af institutionen, som i øvrigt kan være organiseret som en selvejende institution. Det afgørende er, at det offentlige har ansvaret for og pligterne forbundet med institutionens økonomi, således at et eventuelt underskud fx skal dækkes af det offentlige.
Hvad er konsekvensen, hvis jeg ikke betaler?
Hvis du ikke betaler din faktura, bliver dit udestående beløb sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen med rykkergebyrer.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedrørende opkrævning af afgiften, kan du
skrive til Fødevarestyrelsen Du kan også ringe til Fødevarestyrelsen på tlf. 72 27 69 00.
