Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Invitation til stormøder om Innovationspartnerskab

Fødevarestyrelsen, DI, Landbrug og Fødevarer samt Bryggeriforeningen inviterer til information og inspiration om et af regeringens store initiativer for mad, måltider og sundhed; Innovationspartnerskabet for sundere fødevarer.

Et voksende problem – 51 % er overvægtige

I 2018 blev det konstateret, at der i Danmark er flere overvægtige end normalvægtige. Det går den forkerte vej - både med de usunde kostvaner og vægten. Det er et voksende problem for individers livskvalitet og samfundsøkonomien.

Derfor er det vigtigt, at I deltager

Vi har brug for, at ALLE bidrager med jeres tid og ressourcer – deltagelse i partnerskabet er GRATIS. Vi ønsker, at både store og mindre virksomheder deltager. Uanset hvilke fødevarer, I arbejder med, så kan I gøre en forskel.

Missionen er at skabe et større udvalg af sundere produkter fx med Nøglehullet. Men også ved at eksempelvis reformulere til et mindre indhold af fedt, sukker eller salt og øge indtaget af fuldkorn, fisk og grøntsager.

Innovationspartnerskabet har udover DI, Landbrug & Fødevarer og Bryggeriforeningen opbakning fra både detailhandlen og andre brancheorganisationer, flere sundhedsorganisationer m.fl.

Det får I ud af det

I Danmark er vi unikke ved at forsøge at løse udfordringer igennem partnerskaber. Ved at være med i Innovationspartnerskabet kommer I i tæt dialog med Fødevarestyrelsen omkring barrierer i lovgivningen og muligheder for at fremme salget af sundere fødevarer. Vi vil inspirere og udfordre til at forbedre og udvikle sundere fødevarer, som der kan være både et nationalt og måske et internationalt markedspotentiale i.

 

Vær med til at gøre en forskel!
 
Skejby den 31/1, Vejle 4/2, København 6/2 - Kl. 9.30-13
Se programmet og tilmeld dig senest 23. januar her