Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Planteliste - guide til vilde spiselige planter

I denne liste kan du som virksomhed få overblik over, hvilke af en række danske, vilde og enkelte dyrkede planter, som må markedsføres som fødevare, og hvilke der ikke tillades eller kun tillades i små mængder. Som privatperson kan du desuden få overblik over, hvilke planter, du sikkert kan spise og hvilke du kun bør spise i små mængder eller helt afholde dig fra.

​Der er to indgange til plantelisten alt efter om der søges information som privatperson eller til erhvervsmæssig brug.

Plantelisten til erhvervsmæssig brug

Plantelisten til privat brug

Sådan læses listen

Planterne og plantedelene på listen er inddelt i kategorier, så det er let at få overblik over, hvilke planter, der sikkert kan spises og markedsføres, hvilke planter, der kun bør spises og markedsføres i små mængder, og hvilke der ikke bør spises og som ikke tillades markedsført som fødevare. Listen er ikke udtømmende. Der vil derfor være en masse andre planter, man sagtens kan dyrke, spise og markedsføre eller som man bør afholde sig fra.

Kategorierne til inddelingen af planterne er lidt forskellige alt efter, om du klikker på privat brug eller erhvervsmæssig brug. Når du har valgt én af de to muligheder, kan du herefter  vælge at se den samlede planteliste eller folde den kategori af planter ud, du ønsker at læse mere om.

Det skal understreges, at denne liste er dynamisk. Det vil sige, at kategoriseringer kan ændres i tilfælde, hvor der fås ny viden om indholdsstoffer i planterne, der ændrer på risikokarakteriseringen eller, at der træffes ændret afgørelse om novel food status.

 

Baggrund for listen 

Brug af nye vilde og dyrkede planter i fødevarer

Trenden omkring ny nordisk mad har de senere år medført en stærkt stigende interesse for at bruge nye dyrkede og vildt indsamlede planter og urter i madlavning og til fødevareproduktion i Danmark. Nysgerrigheden efter at udforske naturens spisekammer er stor og kreativiteten til at anvende disse planter i fødevarer og madlavning er enorm. Nye fødevarer medfører nye muligheder for produktudvikling, nye smagsindtryk og alsidige gastronomiske oplevelser. Men de nye fødevarer, medfører også nye risici.

 

Målgruppe og formål – det handler om mad

For at man som fødevarevirksomhed eller restauratør kan markedsføre en fødevare, kræves det, at fødevaren er sikker for forbrugeren. Når det handler om nye fødevarer, er der en række regler for hvornår og hvordan man som fødevarevirksomhed skal dokumentere, at en fødevare er sikker. Baggrunden for at oprette listen er et ønske om at hjælpe restauranter og fødevarevirksomheder med at vurdere, hvad der sikkert og lovligt kan puttes i gryderne og produkterne, hvilke der kræver en EU novel food godkendelse før markedsføring og hvilke, man bør undlade at servere eller kun bør servere i små mængder enten pga. kendte sundhedsmæssige risici eller mangel på kendskab til plantens indholdsstoffer og eventuelle giftighed.

Listen kan desuden bruges af private som vejledning til, hvilke planter, man sikkert kan spise og hvilke man bør afholde sig fra. Derfor er der to indgange til listen alt efter, om du er privatperson eller ønsker at anvende planterne til erhvervsmæssig brug.

Kategoriseringen af planterne på listen er foretaget dels på baggrund af risikovurderinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet og dels ud fra en vurdering af, om plantedelene er novel food og derfor kræver en særlig EU godkendelse, inden disse planter kan markedsføres.

Listen beskæftiger sig med almindelige fødevarer og ikke med kosttilskud. Den siger derfor ikke noget om lovlighed eller farlighed af kosttilskud og der er i risikovurderingen heller ikke taget stilling til risici eller novel food status ved ekstrakter af planterne. Dog er det i visse tilfælde nævnt, hvis en plantedel er novel food i almindelige fødevarer, men ikke er novel food i kosttilskud.

Måske kender du allerede drogelisten?

DTU Fødevareinstituttet (dengang en del af Fødevaredirektoratet) har i 1998 lavet en liste, kaldet drogelisten, som også er en liste over risikovurderede planter. Denne liste ser dog kun på kosttilskud og te og er ikke opdateret.

Udvælgelse af planterne på listen

Planterne og plantedelene på listen er alle nogle, der er set eller beskrevet anvendt i praksis i Danmark. Størstedelen af de udvalgte planter er udvalgt på baggrund af en undersøgelse fra 2016 af, hvilke nye vilde og dyrkede danske planter, der er set brugt på restauranter og mindre fødevarevirksomheder, når Fødevarestyrelsen har været på tilsyn.

 

Grænseflader mellem privat og erhvervsmæssig brug

Fødevareaktiviteter, der hører til privatsfæren, er ikke omfattet af reglerne i fødevarelovgivningen, herunder novel food reglerne. Brug af planter og andre råvarer i privat sammenhæng er derfor udelukkende den enkelte forbrugers eget ansvar, men oplysningerne i listen kan bruges som vejledning om potentielle risici ved de enkelte planter.

Hvis der er tale om erhvervsmæssig fødevareaktivitet, uanset om det er en fødevarevirksomhed under eller over den såkaldte bagatelgrænse for fødevarevirksomhed, gælder novel food reglerne. Overtrædelse af reglerne om novel food og eventuelle andre regler kan medføre sanktioner.

Du kan finde vejledning om, hvorvidt dine aktiviteter hører til  privatsfæren eller er fødevarevirksomhed her

Naturlige toksiner i planter

Vilde planter – vildt fedt eller vildt farligt?

Det er blevet trendy at undersøge naturens skatkammer og udforske naturens muligheder for nye sanseindtryk. Og der er virkelig mangeartede, spændende smagsoplevelser at hente i naturen. Men der er også mange planter, som ikke tidligere er blevet brugt som fødevarer, og som vi ved meget lidt om. Kendte arter som byg, hvede m.v., som vi har spist gennem århundrede, er også arter, hvor vi kender indholdsstoffer og risici rigtig godt og hvor vi gennem tiden har avlet eventuelle skadelige indholdsstoffer væk. Når man vil sanke, dyrke, servere eller markedsføre produkter med vilde planter, skal man have viden om og forholde sig til disse risici.

Nogle af planterne på listen har været spist i gamle dage men er ikke spist i moderne tider, og det er der nogle gange en god grund til. Nogle planter blev spist pga. krig, hungersnød m.v., fordi der har været mangel på mad og er siden gået i glemmebogen, når fødevareknapheden har været ovre. Dette gælder fx bog, der blev brugt til at drøje melet i tider, hvor der har været mangel på mad. Og agern, som blev brugt som kaffe- og kakaoerstatning under verdenskrigene. Nyere litteratur viser imidlertid, at indtag af begge nødder er forbundet med risici. Andre planter er måske bare gået i glemmebogen, fordi man ikke har kunnet købe dem i supermarkedet og vi ikke længere er vant til at sanke vores mad i naturen.

Vilde planter indeholder ofte naturlige giftstoffer, som er plantens forsvar mod skadevoldere i naturen. Ikke alle disse stoffer er egnede til indtag af mennesker. På den anden side er gift ikke bare gift. Giftighed er dosisafhængig, og nogle planter kan godt spises i små mængder, selv om de indeholder et forholdsvist højt niveau af et stof, der kan være skadeligt i store mængder. Nogle uønskede indholdsstoffer er reguleret ved sundhedsmæssigt baserede grænseværdier, det gælder fx erucasyre, der bl.a. findes i raps og cyanogene glykosider, som bl.a. findes i abrikoskerner. Også velkendte fødevarer kan indeholde skadelige stoffer, fx indeholder ruccola et ret højt indhold af nitrat, der i tarmsystemet kan omdannes til nitrit, som er endnu mere giftigt. På trods af dette kan man stadig sikkert spise ruccola i rimelige mængder. Da risici således afhænger af dosis, er denne liste også delt op i henholdsvis lille indtag fx som krydderi og som mere generel fødevare med et forventet højere indtag.

 

Regler om hvem, hvad og hvor man må sanke

Reglerne for hvad der må indsamles i naturen administreres af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Du kan læse mere om, hvad og hvor meget, du må samle på henholdsvis private og offentligt ejede arealer: Hvor må jeg færdes på Naturstyrelsens arealer? og Hvad må jeg samle?.

Vigtig med korrekt identifikation

Sankes råvarerne i naturen, er det vigtigt med korrekt identifikation. Det kan have store konsekvenser, hvis man fx får fat i den giftige liljekonval i stedet for det hvidløgsduftende ramsløg. Billederne her i plantelisten kan ikke bruges som identifikation alene. Typiske forvekslingsmuligheder er beskrevet sammen med den enkelte plante.

Ændret 9. november 2018