Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Strandtrehage - Blade

 

Videnskabeligt navn: Triglochin maritima L.

 

Beskrivelse

Strandtrehage tilhører trehagefamilien. Planten findes ved danske strandenge.

Strandtrehage indeholder blåsyreholdige (cyanogene) glykosider, der kan frigive giftigt cyanid. I et "worst case scenario", hvor planten indeholder det højest rapporterede indhold af blåsyreholdige glykosider, kan et indtag på mere end 2 g frisk plante for en voksen person på 70 kg føre til overskridelse af den akutte referencedosis for cyanid fastsat af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Børn vil pga. deres lavere legemsvægt kunne tåle endnu mindre af planten.

Symptomer på forgiftning er en følelse af, at halsen snører sig sammen, kvalme, opkastning, svimmelhed, hovedpine, hjertebanken, ændringer i vejrtrækningen først hyperpnø (dvs. øget frekvens eller dybde af vejrtrækningen) derpå dyspnø (dvs. kortåndethed, besværet åndedræt), langsom hjerterytme, bevidstløshed, voldsomme krampeanfald og dødsfald

Spiser en voksen person på 70 kg mellem 47-336 g frisk strandtrehage kommer man op på en dødelig dosis af cyanid.

På baggrund af plantens indholdsstoffer og potentialet for forgiftning, bør man ikke spise af planten (inkl. dens blade).     

 

Markedsføring af strandtrehage

Da bladene fra strandtrehage betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre bladene til konsum med mindre, man kan forelægge dokumentation for, at bladene ikke er novel food eller at brugen af bladene bliver novel food godkendt i EU. Læs mere om novel food reglerne her.

 

Forvekslingsmuligheder

Kan forveksles med strandvejbred (Plantago maritima L.).

 

Billede strandtrehage

Foto: Biopix

Ændret 25. oktober 2018