Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Stedmoderblomst - Blomster

 

​Videnskabeligt navn: Viola tricolor L.

 

Beskrivelse

Almindelig stedmoderblomst tilhører violfamilien. Almindelig stedmoderblomst findes som en vild plante i naturen, men der findes også mange dyrkede, forædlede sorter.

Plantens overjordiske dele (urt med blomst) er kendt for dens relativt høje indhold af salicylsyre og methylsalicylat. Et voksent menneske på 70 kg kan indtage ca. 100 g frisk plante, før det acceptable daglige indhold af methylsalicylat overskrides. 

Der er ikke anmeldt forgiftningstilfælde efter indtagelse af plantens blomster. Indtag af plantens blomst giver ikke anledning til sundhedsmæssige bekymringer for mennesker uden følsomhed overfor salicylsyre. Dog kan visse undergrupper af befolkningen f.eks. astmatikere være særligt følsomme over for plantens indhold af salicylsyre. 10-20 % af astmatikere er salicylsyresensitive og bør derfor undgå planten.

Der er undersøgelser, som tyder på, at planten kan ophobe metaller (cadmium, bly og zink) i blomsterne, hvis de vokser på metalforurenet jord, hvorfor man bør være opmærksomhed på voksestedet.

 

Markedsføring af almindelig stedmoderblomst

Da blomsten af almindelig stedmoderblomst betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre blomsten som fødevare med mindre, man kan forelægge dokumentation for, at blomsten ikke er novel food eller at brugen af blomsten bliver novel food godkendt i EU.

Blomsten er dog ikke novel til brug i kosttilskud. Blomsten kan derfor markedsføres uden en forudgående novel food godkendelse til brug i kosttilskud.

Bemærk at hvis blomsten markedsføres til kosttilskud som et ekstrakt eller olie, så vil denne markedsføring sandsynligvis være novel food og kræve en novel food godkendelse inden markedsføring.

Læs mere om novel food reglerne her.

 

Forvekslingsmuligheder

Der er ikke kendskab til forvekslingsmuligheder.

 

Billede almindelig stedmoderblomst
Stedmoderblomst.jpg

 

 

 

 

Ændret 4. december 2019