Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Smalfliget fløjlsblomst - Blomster

 

​Videnskabeligt navn: Tagetes tenuifolia Cav.

Synonymer: Tagetes signata Bartl.

 

Beskrivelse

Smalfliget fløjlsblomst – også kaldet tagetes – er en dyrket plante, som tilhører kurvblomstfamilien. Planten blomstrer fra maj-oktober. Planten markedsføres også under populær-navne som citron-, appelsin- eller lakridstagetes.

Der er forholdsvis begrænsede kemiske undersøgelser af indholdsstoffer i blomsten, som indeholder α-terthienyl. Der er ikke kendskab til undersøgelser, hvor mennesker har indtaget blomsten af smalfliget fløjlsblomst eller oplysninger om forgiftningstilfælde hos mennesker, som har spist blomsten eller andre plantedele, men indtagelsen af blomsten er formodentlig også begrænset.

Plantens giftighed er ikke klarlagt, da der ikke er tilstrækkelig viden om planten og dens indholdsstoffer. På grund af den begrænsede viden om plantens indholdsstoffer og risici vurderes det, at blomsten ikke bør spises.

 

Markedsføring af smalfliget fløjlsblomst

Da blomsten fra smalfliget fløjlsblomst betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre blomsten til konsum med mindre, man kan forelægge dokumentation for, at blomsten ikke er novel food eller at brugen af blomsten bliver novel food godkendt i EU.

læs mere om novel food reglerne her.

 

Forvekslingsmuligheder

Der er ikke kendskab til forvekslingsmuligheder.

 

Billede smalfliget fløjlsblomst

 Foto: Biopix

Ændret 16. januar 2020