Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Plantelisten – til erhvervsmæssig brug

Her finder du en samlet oversigt over planter og plantedele på plantelisten til erhvervsmæssig brug.

​​Planterne og plantedelene på plantelisten er kategoriseret efter, om de er tilladt at markedsføre til fødevarebrug, om de kun tillades markedsført til fødevarebrug i små mængder, om de skal novel food-godkendes inden markedsføring eller slet ikke tillades markedsført til fødevarebrug.
 
Nedenfor kan du læse mere om de fire kategorier. Du kan vælge, om du vil se hele plantelisten til erhvervsmæssig brug ved at folde alle kategorier ud, eller du kan folde den kategori ud, du er interesseret i at læse mere om.
 
Tilladt til fødevarebrug         
Denne kategori indeholder planter og plantedele, der kan bruges kommercielt til fødevarer generelt. Disse planter kræver ikke en novel food-godkendelse før markedsføring og der er ikke kendskab til negative effekter af almindeligt fødevarebrug som del af en varieret kost. 

Det skal understreges, at denne vurdering er baseret på plantedelen som almindelig fødevare. Der kan altså være andre krav i forhold til kosttilskud eller ekstrakter fra planten.

Ved den enkelte plante, kan du se, hvilken plantedel kategoriseringen vedrører. Ved at klikke på plantedelen, kommer du ind til en kort beskrivelse af planten og eventuelle kendte risici, kendte forvekslingsmuligheder samt et billede af planten.

Plantenavn ​Latinsk plantenavn ​Plantedel
​Bibernelle Sanguisorba minor  Scop.​Overjordiske dele
Blomsterkarse/tallerkensmækkerTropaeolum majus L.Blomster
​Fuglegræs, almindeligStellaria media (L.) Vill. Overjordiske dele
Gederams Epilobium angustifolium L.Blade og stængler
​KronokseøjeChrysanthemum coronaria (L.)Overjordiske dele

​​Radise

​Raphanus sativus​​Skulper/frøkapsler
​RamsløgAllium ursinum L.​Blade
Strandvejbred​
Plantago maritima L.Blade
 
  !     Tilladt i begrænsede mængder 
Denne kategori indeholder planter og plantedele, hvor der er kendskab til risici, der gør, at planten kun bør markedsføres i små mængder, fx som krydderi. Kun indtag i små mængder fra plantedele i denne kategori vurderes sikkert. Hvis man ønsker at markedsføre en plante eller plantedel fra denne kategori, bør man om virksomhed have forholdt sig til denne risiko.
 
Det kan være meget forskelligt fra plante til plante, hvad der betragtes som lille mængde. Ved at klikke på den enkelte plantedel, kan du læse om, hvad man ved om planten og hvad der betragtes som et sikkert indtag for de planter, hvor det har været muligt at kvantificere dette. 
 
Læs mere om udarbejdelse af risikoanalyse i nedenstående vejledninger:


Ved den enkelte plante, kan du se, hvilken plantedel kategoriseringen vedrører. Ved at klikke på plantedelen, kommer du ind til en kort beskrivelse af planten og eventuelle kendte risici, kendte forvekslingsmuligheder samt et billede af planten. 

Plantenavn ​Latinsk plantenavn ​Plantedel
​AgersennepSinapsis arvensis L.​Blade og Frø
Blomsterkarse/tallerkensmækkerTropaeolum majus L.Blade
​Bøg​Fagus sylvatica L.​​Nødder
​DøvnældeLamium album L.Overjordiske dele
Karryplante

​​Gnaphalium italicum (Roth)​Overjordiske dele
​Hjulkrone
Boroga officinalis L.
Blade og blomster
Hvidmelet gåsefod​Chenopodium album L.Blade
​Kvan​​Angelica​ archangelica L. ssp. litoralis (Fr.) Thell. (Angelica litoralis Fr. Archangelica litoralis (Fr.) C. Agard) og Angelica​ archangelica L. ssp. norvegica (Rupr.) Nordh. (Archangelica officinalis (Moench) Hoffm. Angelica​ archangelica L. ssp. archangelicaRoden
​LøgkarseAlliaria petiolate (M.Bieb.) Cavara & GrandeBlomster og blade
​Morgenfrue, have​Calendula officinalis L.​Kronblade
​Rød tvetand​Lamium purpureum L.​Overjordiske dele
​Røllike, almindeligAchillea millefolium L.Blade og blomster
​​SkovmærkeGalium odoratum (L.) Scop. Blade og blomster
​Skovsyre​Oxalis acetosella L.Blade
​Strandkål Crambe maritima L.

​Blade

 
 !     Skal novel food godkendes inden markedsføring til fødevarebrug   
Denne kategori indeholder planter og plantedele, hvor der i reglen ikke findes data vedrørende sikkerheden ved indtag som fødevare. Der er ikke dokumentation for, at fødevaren har været spist i nævneværdigt omfang før 15. maj 1997 i EU. Dvs. at fødevaren betragtes som en novel food, som skal have en EU godkendelse inden markedsføring. Dette kan dog ændres, hvis der kan fremskaffes dokumentation for, plantedelen faktisk har været anvendt som fødevare i nævneværdigt omfang før 15. maj 1997 og derfor alligevel ikke er novel food.
 
Nogle af disse plantedele kan dog godt være ikke-novel i kosttilskud. I så fald vil det fremgå under afsnittet markedsføring i beskrivelsen af den enkelte plante.
 
 
Ved den enkelte plante kan du se, hvilken plantedel kategoriseringen vedrører. Ved at klikke på plantedelen, kommer du ind til en kort beskrivelse af planten og eventuelle kendte risici, kendte forvekslingsmuligheder samt et billede af planten.
 
​Plantenavn ​Latinsk plantenavn ​Plantedel
Bibernelle Sanguisorba minor Scop.​Roden
​Bøg​Fagus sylvatica L.​Blade
​DouglasgranPseudotsuga menziesii

(Mirb) Franco

​Nåle/skud
​Fuglegræs, almindelig​​Stellaria media (L.) Vill. ​Roden
​GederamsEpilobium angustifolium L.​Blomster
​GuldnældeLamium galeobdolon (L.) Ehrend. & PolatschekOverjordiske dele
​Gul snerre Galium verum L.​Blomster
​Gyvel, almindeligCytisus scoparius (L.) Link​Blomster
​GråbynkeArtemisia vulgaris L.​Overjordiske dele
​Japanpileurt​Fallopia japonica (Houtt.) Ronse Decr.​Stængel
​KornvalmuePapaver rhoeas L.​Frø
​Kvan​​Angelica​ archangelica L. ssp. litoralis (Fr.) Thell. (Angelica litoralis Fr. Archangelica litoralis (Fr.) C. Agard) og Angelica​ archangelica L. ssp. norvegica (Rupr.) Nordh. (Archangelica officinalis (Moench) Hoffm. Angelica​ archangelica L. ssp. archangelicaFrø
​LægejernurtVerbena officinalis L.Overjordiske dele
Lægeoksetunge​​Anchusa officinalis L.​Blade og blomster
​PurløgAllium schoenoprasum L.​Blomster
​Rabarber​Rheum rhababarum L.​Blade
​RamsløgAllium ursinum L.​Frøkapsler
​SankthansurtSedum telephium ssp. maximum  (L.) Krock og  Sedum telephium L. ssp. telephiumHele planten
​Slangehoved, almindeligEchium vulgare L.Blade og blomster
​Smalfliget fløjlsblomstTagetes tenuifolia Cav. ​Blomster
​Stedmoderblomst, almindeligViola tricolor L. ​Blomster
​Stilkeg​Quercus robur L. Nød (agern)​
​Stolt kavalerCosmos bipinnatus Cav. Blade og blomster
​Strandarve​Honckenya peploides (L.) Ehrh.Hele planten
​Strandfladbælg​Lathyrus japonicus Wiild.Hele planten
​StrandgåsefodSuaede maritima (L.) Dumort.Hele planten
​Strandmælde Atriplex littoralis L.​Blade og blomster
​StrandsennepCakile maritima Scop.Overjordiske dele
​Strandtrehage​​Triglochin maritima L.​Blade

​Syren, almindelig

Syringa vulgaris L. Blomster
​Sødskærm Myrrhis odorata (L.) Scop.Hele planten
​Vild gulerod​Daucus carota L.​Blomsterskærm
 

Ændring af novel food-status

På baggrund af blandt andet de oplysninger, DTU Fødevareinstituttet har fundet i litteraturen om konsum i nævneværdigt omfang før 15. maj 1997, har Fødevarestyrelsen igangsat en afklaringsproces i EU vedrørende novel food-status for plantedelene i listen. Oplysningerne om novel food-status er således koordineret med de øvrige EU-lande. For nogle planter er denne afklaringsproces i gang. Disse planter er kategoriseret som novel food, men når du går ind på linket ved de aktuelle plantedele, er det markeret ved hver plante med grøn tekst, hvis der er en afklaringsproces i gang.
 
Hvis der er kendskab til konsum af planter og plantedele i nævneværdigt omfang i EU før 15. maj 1997, som i plantelisten er kategoriseret som novel food, kan denne dokumentation fremsendes til Fødevarestyrelsen.
 
 
 X   Ikke tilladt udover dokumenteret risikofri dosering 
Denne kategori indeholder planter og plantedele, som ikke er novel food, men hvor der er kenskab til toksiner eller toksiske effekter i en sådan grad, at indtag potentielt kan være farligt. Markedsføring til fødevarebrug forudsætter derfor, at virksomheden i forbindelse med kontrol kan fremvise dokumentation til Fødevarestyrelsen for, at anvendelsen af disse fødevarer er sikker. 

Ved den enkelte plante, kan du se, hvilken plantedel kategoriseringen vedrører. Ved at klikke på plantedelen kan du læse mere om planten og eventuelle kendte risici, forvekslingsmuligheder samt et billede af planten.
 
Plantenavn ​Latinsk plantenavn ​Plantedel
​Prikbladet perikonHypericum perforatum L.Blade og blomster
 
Hvad siger reglerne om markedsføring af vilde og nye dyrkede planter?
Der er regler for markedsføring af nye fødevarer. En ny fødevare kan være en ny plante som fx syrenblomster, der ikke er tradition for at bruge i fødevarer eller madlavning. Men det kan også være en ny plantedel fra en kendt fødevare, som man ikke tidligere har anvendt, fx bælgen, blomsten eller kernerne af en plante, hvor man normalt kun spiser bladene. Det kan fx være bladene af rabarber eller skrællen fra banan. Disse kan være forbundet med andre risici end de øvrige plantedele.
 
Ønsker man som virksomhed at markedsføre en ny fødevare, kræver det, at man kan dokumentere, at denne fødevare har været konsumeret i nævneværdigt omfang i EU før 15. maj 1997. Kan denne anvendelse ikke dokumenteres, regnes fødevaren som en novel food. Det betyder, at den først må markedsføres, når fødevaren er blevet godkendt på baggrund af en ansøgning til EU, der viser, at den nye fødevare er sikker at spise.
 
 
Hvis fødevaren ikke er en novel food, så kan fødevaren markedsføres uden en forudgående novel food-godkendelse. Fødevaren skal dog stadig være sikker og kun serveres i mængder, der vurderes sikre. Det er virksomhedens ansvar, at de fødevarer, den markedsfører, er sikre.
 

Planter brugt som aroma i fx snaps

Ekstrakter af planter, der tilsættes fødevarer for at give eller ændre deres duft eller smag betegnes som aromapræparater og skal leve op til kravene i forordning 1334/2008 (aromaforordningen). Kun aromaer der ikke udgør en sikkerhedsrisiko for forbrugerens sundhed må anvendes i fødevarer.

Planter, der anvendes til fremstilling af aromapræparater skal som udgangspunkt risikovurderes af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og godkendes før brug. Dette gælder dog ikke, hvis materialet er en fødevare eller hvis der foreligger omfattende dokumentation for, at det hidtil (dvs. før 2008 hvor aromaforordningen trådte i kraft) har været anvendt til fremstilling af aroma.
 
Udgangsmaterialerne til aromapræparater (fx snapseurter), som falder under aromaforordningen er ikke omfattet af novel food-reglerne.
 
Der er begrænsninger i aromareglerne for bestemte udgangsmaterialer. Læs herom i forordning 1334/2008. Grænseværdierne for visse naturligt forekommende stoffer opført i bilag III til forordning 1334/2008 skal desuden overholdes.
 
Læs mere i aromaforordningen 1334/2008 (PDF)
 
Samlet oversigt over planteliste til erhvervsmæssig brug
Ændret 6. januar 2023