Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Douglasgran - nåle/skud

 

Videnskabeligt navn: Pseudotsuga menziesii (Mirb.) Franco 

 

Douglasgran tilhører granfamilien og er et højt grantræ med ikke-stikkende nåle, som bl.a. findes i Danmark.

Der er ingen oplysninger om, at skud og nåle af douglasgran har været anvendt som fødevare. Der er meget begrænsede oplysninger om indholdsstoffer i douglasgran og disse undersøgelser er alene udført på den æteriske olie eller oleoresiner fra douglasgran.  Disse stoffer giver anledning til sundhedsmæssig bekymring i forhold til giftighed, men der er ingen kemiske undersøgelser af skud og nåle.

Der er ingen oplysninger om forgiftningstilfælde hos mennesker, der har spist skud og nåle, men heller ikke beskrivelser af, at skud og nåle af douglasgran har været spist. Da der er meget lidt viden om douglasgran som fødevare, bør man ikke indtage den.

Markedsføring af douglasgran

Da nåle/skud af douglasgran betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre blomsten som fødevare med mindre, man kan forelægge dokumentation for, at nålene ikke er novel food eller at brugen af nålene bliver novel food godkendt i EU.

Læs mere om novel food reglerne her.

 

Forvekslingsmuligheder

Douglasgran kan forveksles med rødgran (Picea abies (L.) H. Karst.)

 

Billede douglasgran

Ændret 4. december 2019