Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Køkkenhave, hønsehold og bistader

Skal du dyrke grøntsager, holde høns eller bier, eller skal du have børnene med i byhaven? Få gode råd til mad fra haven.

​Dyrkning af grøntsager - især for børnefamilier

Dyrk grøntsager i ren jord

Dyrk altid grøntsager i ren jord, hvis små børn er med til at dyrke dem. Dermed undgår du, at børnene putter forurenet jord i munden, når de er med i køkkenhaven.

Du kan eventuelt bygge højbede med ren jord eller bruge plantekasser og -sække. Højbede er nærmest små indrammede køkkenhaver, hvor du selv bestemmer størrelse, højde, form og materiale. Du kan fx lave højbede af træ, betonsten, granit eller brosten.


Naturgødning

Tang anbefales ofte som en god naturgødning, og selvom der kan være fx arsen og andre stoffer i tang, er vurderingen, at det ikke har væsentlig betydning for, hvor meget afgrøderne optager.

Hvis du bruger frisk gødning fra husdyr i din byhave, er det en god ide at kompostere det i mindst 6 måneder, så risikoen for eventuelle rester af medicin eller parasitter i gødningen mindskes.


Fire fornuftige råd

Jorden i byer er oftest lettere forurenet. Det er ikke sundhedsskadeligt at spise frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, hvis du følger nogle få og fornuftige råd:

• Dæk bar jord i bedene
• Rengør frugt og grøntsager
• Skræl rodfrugter inden spisning
• Husk hygiejne ved havearbejde


Dæk bar jord i bedene

Når du har gravet, sået eller plantet, er det en god idé at dække bedene med barkflis, halm eller lignende. Du kan også bruge barkflis til at dække jorden under buske med. Sørg for, at børn ikke leger, graver eller spiser i køkkenhaven.

Når du dækker den bare jord, gør du det sværere for børn at komme i kontakt med jorden og putte den i munden.

Det er desuden en god idé at dække jorden mellem højbedene med græs, fliser eller grus.


Rengør frugt og grøntsager

Der er god grund til at rengøre frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, da de kan have rester af jorden på sig. Vask og rengør derfor grøntsagerne grundigt inden tilberedning eller spisning.

Skyl og rengør også bær og frugter fra træer grundigt, før du spiser eller serverer dem.

Spis ikke bær, der er tilsmudsede med jord ved plukningen eller sidder tæt ved jorden.

Dyrk ikke jordbær og krydderurter i lettere forurenet jord, da de dyrkes tæt på jorden og er svære at rense.


Skræl rodfrugter inden spisning

Skræl rodfrugter, der er dyrket i lettere forurenet jord, inden du spiser dem.


Husk hygiejne ved havearbejde

Det er en god idé at bruge havehandsker, når du arbejder med lettere forurenet jord. Uanset om du har brugt handsker eller ej, er det også altid en god idé at vaske hænder efter havearbejde.

Lad være med at gå indenfor i sko, du har brugt i haven. Så slæber du ikke jord med ind, som dine børn kan kravle rundt i.


Læs mere

Hos Miljøstyrelsen:

Forurenede og muligt forurenede grunde

Kilder til miljøforurening


Dyrkning i bymiljøer

Jord i byen er oftest lettere forurenet

Det meste jord inden for bygrænsen er klassificeret som lettere forurenet. Det gælder både kommunale arealer og private villahaver. Det behøver ikke at betyde, at det er farligt at spise de grøntsager, der dyrkes i jorden.

Men frugt og grønt kan have varierende optag af de forureninger, der er i den jord, de er dyrket i. Optaget afhænger både af afgrøden og af typen af forurening.

Læs mere her: Er jorden forurenet?


Cadmium i jorden

Afgrøder vil optage cadmium fra jorden via rødderne, og optaget afhænger af afgrødetypen. Der kan være stor variation i optaget af cadmium, selv inden for samme type afgrøde; for eksempel varierer optaget af cadmium mellem de forskellige kartoffelsorter.

Læs mere om, hvordan du undgår cadmium


Økologisk jord

Det er muligt at købe økologisk jord til plantekasser og højbede, men reglerne for økologisk jord i plantesække adskiller sig kun fra almindelig jord i plantesække med hensyn til indholdet af næringsstoffer, og jorden har derfor ikke nødvendigvis et lavere indhold af jordforurening. Fødevarestyrelsen har først ansvaret for området, når afgrøden er høstet og derved bliver til en fødevare.


Materialer til højbede og plantekasser

Når man bygger et højbed eller en plantekasse, er det ikke helt ligegyldigt, hvilket materiale man bygger af. Det er ikke tilladt at bruge gamle jernbanesveller i haven, og det frarådes at bruge bildæk og trykimprægnerede brædder, da forurening herfra kan gå over i jorden og optages i planterne. Vil man være på den sikre side, skal man købe træ eller kasser, der er beregnet til dyrkning af grøntsager.


Genanvendt regnvand kan indeholde forurening

Regnvand, som falder på taget, kan genbruges til køkkenhavens vanding. Afledningsvand fra veje og parkeringspladser kan ikke genbruges, da det kan være forurenet.

Man skal være forsigtig, hvis der vandes med regnvand fra tagarealer, da det kan indeholde mikroorganismer, som stammer fra fugleklatter og lignende på taget. Derfor bør man kun overbruse regnvand direkte på planter, som skal koges, før de spises. Tomater, agurker, jordbær, salat og andre bladgrøntsager, der spises rå, bør kun vandes ved rødderne.

I disse situationer bør man ikke bruge regnvand:
– Hvis hele taget er lavet af zink eller kobber, da det kan udgøre et miljøproblem.
– Hvis eternittaget er fra før 1988, da der kan være asbest i tagpladerne.
– Hvis der lige er lagt et nyt tagpaptag, da taget det første år afgiver forurenende stoffer til vandet.
– Hvis du har fået højtryksrenset og malet et eternittag, da tagmaling kan indeholde algedræbende kemikalier.

Tagrender og nedløbsrør af zink eller kobber kan give vandet et indhold af små mængder sundhedsskadelige stoffer, men ikke nok til, at der er nogen risiko forbundet med at bruge vandet i køkkenhaven.

Blyinddækninger omkring tagvinduer, skorstene mv. på ældre tage kan også afgive små mængder bly, men også her er mængderne så små, at regnvandet kan bruges. Tage lavet efter 2002 har ingen blyinddækninger.


Forurening fra luften

Umiddelbart synes vurderingen fra forskernes side at være, at indtag af planter dyrket i byen ikke giver flere partikler, mere tungmetal eller mere PAH end det, man indtager gennem sin vejrtrækning. Bly kan dog opkoncentreres på planters overflade, og det er derfor vigtigt at vaske afgrøder, der har en stor overflade og/eller lang vækstsæson – fx grønkål og hindbær.

Du kan finde mere information om jord og luftforurening hos Miljøstyrelsen.


Blyforurening fra luft og jord kan skylles af

Bly er en luftforurening, som findes på bær, frugter og grøntsager – og i den højeste koncentration i afgrøder med en stor overflade, som fx bær og salat, kål og krydderurter. Grønkål har et højt indhold på grund af den store krøllede overflade, og små bær har et højere indhold pr. kilo end store æbler.

Bly er en forureningstype, som ikke bliver optaget i afgrøderne, og som derfor kan vaskes væk. Selv om jorden kan indeholde relativt meget bly, vil det normalt ikke blive optaget i afgrøderne via rødderne, men tilføres via luften. Det meste vil kunne skylles af afgrøderne, men fx hindbær kan være svære at skylle grundigt.

Læs mere om at undgå bly


Naturgødning

Tang anbefales ofte som en god naturgødning, og selvom der kan være fx arsen og andre stoffer i tang er vurderingen, at det ikke har væsentlig betydning for, hvor meget afgrøderne optager.

Læs mere om tang og arsen

Hvis du bruger frisk gødning fra husdyr i din byhave, er det en god ide at kompostere det i mindst 6 måneder, så risikoen for eventuelle rester af medicin eller parasitter i gødningen mindskes.


Den sprøjtefri have

Hvis man vil undgå at sprøjte med kemiske stoffer i sin have, kan man finde mange tips og metoder til bekæmpelse af ukrudt og insekter uden kemiske hjælpemidler.

MIljøstyrelsens hjemmeside godthavemiljø.dk giver inspiration og gode råd til, hvordan du med naturens egne midler kommer ukrudtet i haven og på terrassen til livs, bekæmper insekter, får bugt med mos i græsset og forebygger, at problemerne kommer igen.

Se nærmere her:
Tænk før du sprøjter

Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi har sammen lavet hjemmesiden giftfri-have.dk, der hjælper haveejere med at droppe giften i haven.

Se www.giftfri-have.dk


Find eller start en byhave

Miljø- og Fødevareministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen står bag en midlertidig køkkenhave i Kongens Have i København med navnet Kongens Køkkenhave.


Læs mere

Hos Miljøstyrelsen:

Regler for brug af gamle jernbanesveller i private haver

Trykimprægneret træ

Forholdsregler ved forurenet jord

Lettere jordforurening

Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder

Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

Forurenede og muligt forurenede grunde

Kilder til miljøforurening


Hos Landsforeningen Praktisk Økologi:

Jordforurening


Fællesspisning i byhaven

Fællesspisning i byhaven

Medlemmerne i en byhaveforening må spise og servere, hvad de vil, i byhaven. De må også holde arrangementer for medlemmerne, hvor de tilbereder og serverer mad af de hjemmedyrkede produkter. Det hører under privatsfæren og er ikke omfattet af fødevarelovgivningen.

Byhaveforeninger må også i begrænset omfang (cirka 10 gange om året) tilberede og sælge mad til folk, der ikke er en del af foreningen. Sådanne lejlighedsvise arrangementer er fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen og skal ikke registreres.

Der er ingen krav til indretning af lokaler mv., men foreningen skal selvfølgelig være opmærksom på, at maden ikke er farlig, dvs. sundhedsskadelig eller uegnet til konsum.


Læs mere

Privat madlavning og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen

Privatsfære og bagatelgrænse (i Autorisationsvejledningen)


Hold af bistader og salg af honning

Salg til forbrugere og detailvirksomheder

Der er fine muligheder for at holde bier og sælge honning fra byhaven.


Biavlere må sælge mindre mængder honning til endelige forbrugere uden at være registreret som primærproducent hos Fødevarestyrelsen og uden registrering af stalddørssalget. Biavlere må også sælge mindre mængder honning direkte til detailvirksomheder, fx restauranter og butikker.

Mindre mængder vurderes som op til cirka 4.000 kg om året. Det samlede salg af honning til endelige forbrugere og detailvirksomheder må altså ikke overstige cirka 4.000 kg om året.


Salg til honningcentraler

Biavlere skal registreres hos Fødevarestyrelsen, hvis de sælger honning til honningcentraler, uanset hvor meget eller lidt de sælger.


Regler og registrering

Reglerne om hold af bistader ved urban farming hører under Miljøministeriet og er reguleret ved Miljøaktivitetsbekendtgørelsens kapitel 4 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold.

Kravene til husdyrhold i blandt andet byzone fremgår af samme bekendtgørelses § 8.

Åbn Miljøaktivitetsbekendtgørelsen

Er der tale om økologisk biavl, skal biavleren registreres i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Herudover er der en frivillig registrering af biavlere i Det Centrale Bigårds Register (CBR).

Åbn Det Centrale Bigårds Register

Det er i øvrigt kommunerne, der tager sig af spørgsmål om hold af bistader.


Læs mere

Stalddørssalg af honning

Salg af honning til detailvirksomheder

Start af ny virksomhed


Hold af høns og salg af æg og kød

Hold af høns i byen

Der er en del, der holder høns i byer. Det er op til kommunen at afgøre, om man må holde høns og andre dyr indenfor byzonen.


Afsætning af æg

Hvis du eller din byhaveforening har færre end 30 høns, må I både afsætte æg fra hønsene internt i byhaveforeningen og eksternt til en kendt aftagerkreds. I skal samtidig informere om, at æggene ikke er kontrolleret for salmonella. Herudover må I ikke skilte eller annoncere med, at I sælger æg.

Hvis I har 30 høns eller derover, må I ikke afsætte æggene eksternt, hvis hønsene ikke er kontrolleret for salmonella.


Afsætning af kød

Du eller din byhaveforening må også slagte og levere et mindre antal høns årligt i uåbnet stand, hvis hønsene er slagtet og eventuelt plukket på bedriften. Denne aktivitet skal dog være registreret i Fødevarestyrelsen.


Æg, kød og dioxin

Langt de fleste æg fra små hønsehold overholder grænseværdien for dioxin, og det er derfor generelt ikke et problem at spise æg fra udegående høns. Men høns optager sandsynligvis dioxin fra den jord, de pirker i, eller fra larver og insekter i jorden. Dermed kan æggene fra små hønsehold være forurenet med mere dioxin end det tilladte, hvis der fx samtidigt hyppigt brændes affald eller materialer i nærområdet.

Vær derfor opmærksom på følgende, hvis du holder høns:

• Smid ikke aske eller andre affaldsprodukter fra fyr eller brændeovne ud i hønsegården.
• Undlad at brænde affald, herunder affaldstræ og spånplader.
• Forsøg at fremme væksten af græs, buske og træer i hønsegården, så jorden dækkes.


Hold af høns og dyrevelfærd

Dyr skal have det godt. Det gælder, uanset om de holdes som hobbydyr, eller om der er tale om egentlige landbrug. Det betyder, at dyrene skal behandles omsorgsfuldt, så de beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Når man holder dyr, skal man sørge for foder, vand, pasning og hus til dyrene.

I dyreværnsloven er fastsat en række generelle bestemmelser for dyrevelfærd, som skal overholdes, uanset under hvilken form man holder dyr.

Se mere herom i dyreværnsloven

For mange dyrearter er der derudover fastsat artspecifikke bestemmelser for dyrevelfærd. For æglæggende høner gælder særlige bestemmelser, når de holdes i bure eller holdes mindst 350 sammen i andre produktionssystemer end bure.

Bestemmelserne er fastsat i Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner og opstiller blandt andet regler for antallet af reder og adgang til fodertrug og drikkerender.

Åbn Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner


Læs mere

Stalddørssalg (i Autorisationsvejledningen)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil

Vejledning til producenter om forebyggelse og håndtering af dioxin i æg

Dioxin og PCB i fødevarer

Guiden Sådan anmelder du overtrædelser af dyreværnsloven


Salg fra byhaven

Salg fra byhaven

Hvis man udelukkende sælger frugt og grønt, som man selv har dyrket, til endelige forbrugere, skal man ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen.

Man skal heller ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen, hvis man sælger mindre mængder hjemmelavet marmelade, syltetøj og saft fremstillet af frugt og grønt af egen avl.

Men det er selvfølgelig byhaveforeningens ansvar at sikre, at fødevarerne ikke er farlige, dvs. sundhedsskadelige eller uegnede til konsum.


Salg fra byhaven og SKAT

Hvis der er tale om en byhaveforening, er der andre forhold, man også skal være opmærksom på.

Opkrævning af medlemskontingent eller salg af egenproducerede varer til foreningens medlemmer er ikke skattepligtig. Men sælges der varer til andre end foreningens registrerede medlemmer, anses det som erhvervsmæssig indkomst, som skal indberettes til SKAT.


Læs mere

Stalddørssalg og levering til lokale butikker og restauranter

God hygiejne og indretning



Loading...