Køkkenhave og dyrehold

Fem fornuftige ​råd om køkkenhave i byen

Jorden i by​er er oftest lettere forurenet. Det er ikke sundhedsskadeligt at spise frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, hvis du følger nogle få og fornuftige råd:

• ​Dæk bar jord i bedene
• Rengør frugt og grøntsager
• Skræl rodfrugter inden spisning
• Husk hygiejne ved havearbejde
  
• Dyrk altid grøntsager i ren jord hvis børnene er med
  

Dæk bar jord​ i bedene

Når du har gravet, sået eller plantet, er det en god idé at dække bedene med barkflis, halm eller lignende. Du kan også bruge barkflis til at dække jorden under buske med. Sørg for, at børn ikke leger, graver eller spiser i køkkenhaven. 

Når du dækker den bare jord, gør du det sværere for børn at komme i kontakt med jorden og putte den i munden. Det er desuden en god idé at dække jorden mellem højbedene med græs, fliser eller grus.

Rengør frugt og g​​røntsager

Der er god grund til at rengøre frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, da de kan have rester af jorden på sig. Vask og rengør derfor grøntsagerne grundigt inden tilberedning eller spisning. Skyl og rengør også bær og frugter fra træer grundigt, før du spiser eller serverer dem. ​

Spis ikke bær, der er tilsmudsede med jord ved plukningen eller sidder tæt ved jorden. Dyrk ikke jordbær og krydderurter i lettere forurenet jord, da de dyrkes tæt på jorden og er svære at rense. 

Skræl rodfrugter inden spisning

Skræl rodfrugt​er, der er dyrket i​​ lettere forurenet jord, inden du spiser dem.

Husk hygiejne ved havearbejde

Det er en god idé at bruge havehandsker, når du arbejder med lettere forurenet jord. Uanset om du har brugt handsker eller ej, er det også altid en god idé at vaske hænder efter havearbejde. Lad være med at gå indenfor i sko, d​u har brugt i haven. Så slæber du ikke jord med ind, som dine børn kan kravle rundt i.

Dyrk grøntsager i ren jord hvis der er børn i køkkenhaven

Dyrk altid grøntsager i ren jord, hvis ​små børn er med til at dyrke dem. Dermed undgår du, at børnene p​utter forurenet jord i munden, når de er med i køkkenhaven. Du kan eventuelt bygge højbede med ren jord eller bruge plantekasser og -sække. Højbede er nærmest små indrammede køkkenhaver, hvor du selv bestemmer størrelse, højde, form og materiale. Du kan fx lave højbede af træ, betonsten, granit eller brosten.​

Læs mere hos Miljøstyrelsen

Information om lettere forurenet jordd (mst.dk)

Forurenede og mulig​t forurenede grunde (mst.dk)

Kilder til miljøforurening (pdf)​

Jord i byen er oftest lettere forurenet

Det meste jord inden for bygrænsen er klassificeret som lettere forurenet. Det gælder både kommunale arealer og private villahaver. Det behøver ikke at betyde, at det er farligt at spise de grøntsager, der dyrkes i jorden. Men frugt og grønt kan have varierende optag af de forureninger, der er i den jord, de er dyrket i. Optaget afhænger både af afgrøden og af typen af forurening. 

Læs mere i "Er jorden forurenet?" (mst.dk)

PFAS i køkkenhaven

Fluorstoffer kan findes som forurening i både animalske produkter, specielt fisk o​g i grøntsager. ​Grundlæggende kan man fint dyrke grøntsager til eget forbrug i byhaven.

Når man spiser større mængder grøntsager, æg eller kød produceret på samme lokalitet bør man være særligt opmærksom på, om arealet er forurenet med PFAS.

Miljøstyrelsen og lokale myndigheder undersøger i disse år potentielt forurenede grunde som følge af industriel aktivitet. Hvis du mistænker eller ved at din have ligger på en gammel industrigrund, et affaldsdepot eller en grund med anden særlig forurening, bør du holde dig orienteret om resultatet af disse undersøgelser. 

Er din have forurenet, bør du være tilbageholdende med at spise egne fødevarer dyrket direkte i jorden. Du kan i stedet evt. dyrke grøntsager i højbede, hvor jorden er udskiftet med ren jord.

​Kan privatpersoner få a​nalyseret PFAS i grøntsager fra køkkenhaven?

Hvis der ikke er mistanke om, at dine dyr går på et forurenet område, fx en tidligere brandøvelsesplads, eller at dine dyr har fået forurenet foder eller vand, så er der typisk ikke grund til at få lavet analyser af PFAS. ​​

Cadmium i køkkenhaven

Afgrøder vil optage cadmium fra jorden via rødderne, og optaget afhænger af afgrødetypen. Der kan være stor variation i optaget af cadmium, selv inden for samme type afgrøde; for eksempel varierer optaget af cadmium mellem de forskellige kartoffelsorter.

Læs mere om, hvordan du undgår cadmium

Blyforurening fra luft og jord i køkkenhaven

Bly er en luftforurening, som findes på bær, frugter og grøntsager – og i den højeste koncentration i afgrøder med en stor overflade, som fx bær og salat, kål og krydderurter. Grønkål har et højt indhold på grund af den store krøllede overflade, og små bær har et højere indhold pr. kilo end store æbler. 

Bly er en forureningstype, som ikke bliver optaget i afgrøderne, og som derfor kan vaskes væk. Selv om jorden kan indeholde relativt meget bly, vil det normalt ikke blive optaget i afgrøderne via rødderne, men tilføres via luften. Det meste vil kunne skylles af afgrøderne, men fx hindbær kan være svære at skylle grundigt.

Læs mere om at undgå bly

Generel forurening fra luften i byhaven

Umiddelbart synes vurderingen fra forskernes side at være, at indtag af planter dyrket i byen ikke giver flere partikler, mere tungmetal eller mere PAH end det, man indtager gennem sin vejrtrækning. Bly​ kan dog opkoncentreres på planters overflade, og det er derfor vigtigt at vaske afgrøder, der har en stor overflade og/eller lang vækstsæson – fx grønkål og hindbær. Du kan finde mere information om jord og luftforurening hos Miljøstyrelsen.​​

Materialer til​ højbede og plantekasser

Når man bygger et højbed eller en plantekasse, er det ikke helt ligegyldigt, hvilket materiale man b​​ygger af. Det er ikke tilladt at bruge gamle jernbanesveller i haven, og det frarådes at bruge bildæk og trykimprægnerede brædder, da forurening herfra kan gå over i jorden og optages i planterne. Vil man være på den sikre side, skal man købe træ eller kasser, der er beregnet til dyrkning af grøntsager.

Genanvendt regnvand kan indeholde forurening

Regnvand, som falder på taget, kan genbruges til køkkenhavens vanding. Afledningsvand fra veje og parkeringspladser kan ikke genbruges, da det kan være forurenet. Man skal være forsigtig, hvis der vandes med regnvand fra tagarealer, da det kan indeholde mikroorganismer, som stammer fra fugleklatter og lignende på taget. Derfor bør man kun overbruse regnvand direkte på planter, so​m skal koges, før de spises. Tomater, agurker, jordbær, salat og andre bladgrøntsager, der spises rå, bør kun vandes ved rødderne. I disse situationer bør man ikke bruge regnvand:

• ​hvis hele t​aget er lavet af zink eller kobber, da det kan udgøre et miljøproblem
• hvis eternittaget er fra før 1988, da der kan være asbest i tagpladerne
• hvis der lige er lagt et nyt tagpaptag, da taget det første år afgiver forurenende stoffer til vandet
• hvis du har fået højtryksrenset og malet et eternittag, da tagmaling kan indeholde algedræbende kemikalier
  

Tagrender og nedløbsrør af zink eller kobber kan give vandet et indhold af små mængder sundhedsskadelige stoffer, men ikke nok til, at der er nogen risiko forbundet med at bruge vandet i køkkenhaven.

Blyinddækninger omkring tagvinduer, skorstene mv. på ældre tage kan også afgive små mængder bly, men også her er mængderne så små, at regnvandet kan bruges. Tage lavet efter 2002 har ingen blyinddækninger.

Gødning: naturgødning fra dyr og tang 

Tang anbefales ofte som en god naturgødning, og selvom der kan være fx arsen og andre stoffer i tang, er vurderingen, at det ikke har væsentlig betydning for, hvor meget afgrøderne optager. 

Hvis du bruger frisk gødning fra husdyr i din byhave, er det en god ide at kompostere det i mindst 6 måneder, så risikoen for eventuelle rester af medicin eller parasitter i gødningen mindskes.​

Økologisk jord

Det er muligt at købe økologisk jord til plantekasser og​ højbede, men reglerne for økologisk jord i plantesække adskiller sig kun fra almindelig jord i plantesække med hensyn til indholdet af næringsstoffer, og jorden har derfor ikke nødvendigvis et lavere indhold af jordforu​​​rening. Fødevarestyrelsen har først ansvaret for området, når afgrøden er høstet og derved bliver til en fødevare.​

Den sprøjtefri have

Hvis man vil undgå at sprøjte med kemiske stoffer i sin have, kan man finde mange tips og metoder til bekæmpelse af ukrudt og insekter uden kemiske hjælpemidler. Miljøstyrelsens hjemmeside giver inspiration og gode råd til, hvordan du med naturens egne midler kommer ukrudtet i haven og på terrassen til livs, bekæmper insekter, får bugt med mos i græsset og forebygger, at problemerne kommer igen. 

​Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi har sammen lavet hjemmesiden giftfri-have.dk, der hjælper haveejere med at droppe giften i haven. 

Læs mere om den giftfri have her.

Læs mere hos Miljøstyrelsen

Regler for brug af gamle jernbanesveller i private haver
Trykimprægneret træ
Forholdsregler ved forurenet jord
Lettere jordforurening
Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder
Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i ​grøntsager og frugt

Hobbyhønsehold i haven 

Langt de fleste​ æg fra små hønsehold overholder grænseværdien for dioxin, og det er derfor generelt ikke et problem at spise æg fra udegående høns. Men høns optager sandsynligvis dioxin fra den jord, de pirker i, eller fra larver og insekter i jorden. Dermed kan æggene fra små hønsehold være forurenet med mere dioxin end det tilladte, hvis der fx samtidigt hyppigt brændes affald eller materialer i nærområdet. 

Vær derfor opmærksom på følgende, hvis du holder høns:​​​​

• ​​​Smid ikke aske eller andre affaldsprodukter fra fyr eller brændeovne ud i hønsegården, og lad ikke høns skrabe i gamle bålpladser.
• Undlad at brænde affald, herunder affaldstræ og spånplader på din grund/nabogrund.
• Forsøg at fremme væksten af græs, buske og træer i hønsegården, så jorden dækkes. Lav eventuelt et lille højbed med hønsenet over, og plant græs i det. Dermed dækkes jorden med græs, som hønsene kan spise, men ikke ødelægge.
• Er du i tvivl om tidligere ejer har brændt af i hønsegården, eller er der mistanke om at din grund er forurenet fra tidligere industri aktivitet, kan en mulighed være at fylde et nyt lag rent jord ovenpå den gamle.
• Tal med din dyrlæge om behandling af utøj. Brug af loppemidler til andre dyr - feks hunde og katte - kan forurene æggene med rester af loppemidler som feks. insektmidlet fipronil. ​
  
  

PFAS i høns og æg

​​​​​​PFAS kan ophobes i dyr, som græsser, pirker i jorden eller drikker vand, som er forurenet. Ophobningen af PFAS afhænger af dyrearten og hvor meget de æder og drikker, og udskillelsen af PFAS (halveringstiden) varierer også mellem forskellige dyrearter.

Når man spiser større mængder grøntsager, æg eller kød produceret på samme lokalitet bør man være særligt opmærksom på, om arealet er forurenet med PFAS.

Miljøstyrelsen og lokale myndigheder undersøger i disse år potentielt forurenede grunde som følge af industriel aktivitet. Hvis du mistænker eller ved at din have ligger på en gammel industrigrund, et affaldsdepot eller en grund med anden forurening, bør du holde dig orienteret om resultatet af disse undersøgelser. 

Er din grund forurenet bør du være tilbageholdende med at spise æg fra egne høns, der pirker i jorden og spiser den forurenede jord. En mulighed er, at holde hønsene på et areal, hvor det øverste jordlag (fx 10 cm) er udskiftet med ren jord. 

​Hvis der ikke er mistanke om, at dine dyr går på et forurenet område, fx en tidligere brandøvelsesplads, eller at dine dyr har fået forurenet foder eller vand, så vil der typisk ikke være grund til at få lavet analyser af PFAS. 

Hvis du selv  ønsker at får udtaget en prøve og sendt den til analyse på et privat laboratorium, skal du selv betale for prøvetagning og/eller analyse.

Her kan du læse information til landmænd om PFAS i dyr.​ 

Du kan også se resultater fra undersøgelser af fx PFAS (fluorerede frbindelser) forurening i fødevarer

Hold af høns og dyrevelfærd

Dyr skal have det godt. Det gælder, uanset om de holdes som hobbydyr, eller om der er tale om egentlige landbrug. I dyreværnsloven er fastsat en række generelle bestemmelser for dyrevelfærd, som skal overholdes, uanset under hvilken form man holder dyr.

Læs mere om høns i Dyrevelfæ​rds​loven

Hold af høns i byen

Det er op til kommunen at afgøre, om man må holde høns og andre dyr indenfor byzonen. 

Hvis du eller din byhaveforening har færre end 30 høns, må I både afsætte æg fra hønsene internt i byhaveforeningen og eksternt til en kendt aftagerkreds. I skal samtidig informere om, at æggene ikke er kontrolleret for salmonella. Herudover må I ikke skilte eller annoncere med, at I sælger æg. Hvis I vil sælge jeres æg til andre end ovennævnte, skal hønsene undersøges for salmonella, uanset hvor mange høns I har.​ 

Læs mere om hold af hobbyhøns

Læs mere

Stalddørssalg (i Autorisationsvejledningen)
Bekendtgørelse om bek​æmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil
Vejledning til producenter om forebyggelse og håndtering af dioxin i æg
Dioxin og PCB i fødevarer

Når du har geder, får, køer eller andre græssende hobbydyr

Når man spiser større mængder kød produceret på samme lokalitet bør man være særligt opmærksom på, om arealet er forurenet med PFAS.

Miljøstyrelsen og lokale myndigheder undersøger i disse år potentielt forurenede grunde som følge af industriel aktivitet. Hvis du mistænker eller ved at din jord ligger på en gammel industrigrund, et affaldsdepot eller en grund med anden forurening, bør du holde dig orienteret om resultatet af disse undersøgelser. Er din grund forurenet bør du være tilbageholdende med at spise de dyr, der har gået på arealet. 

​Hvis myndighederne finder forhøjede niveauer i vand eller jord på din mark eller habbylandbrug, og der har gået dyr på markerne, skal myndighederne kontakte Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen vil vurdere risikoen for indhold i dyrene og vil om nødvendigt tage blodprøver fra dyrene, kødprøver fra dyrene, når de bliver slagtet, eller mælkeprøver fra malkekvæg.

Hvis der ikke er mistanke om, at fødevarerne stammer fra et forurenet område, fx en tidligere brandøvelsesplads, eller fra dyr der har fået forurenet foder eller vand, så er der typisk ikke grund til at få lavet analyser af PFAS. Hvis der er mistanke om PFAS forurening på din grund, er det muligt at få analyseret fødevarer hos kommercielle laboratorier, som analyserer fødevarer mod betaling.​

Her kan du læse flere spørgsmål og svar på PFAS forurening i dyr og i miljøet

​
​