Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Kemiske stoffer i mad

Kemiske forureninger i fødevarer omfatter mange forskellige stoffer. For at beskytte forbrugernes sundhed er der fastsat grænseværdier i lovgivningen for mange af disse stoffer. Grænseværdierne bliver generelt fastsat i EU og på grundlag af en sundhedsmæssig vurdering fra EU's Fødevareautoritet, EFSA. Der er fx grænseværdier for pesticidrester, for miljøforureninger som cadmium og kviksølv og for rester af veterinære lægemidler.

For andre stoffer er der formuleret kostråd, som skal sikre, at indtaget af bestemte stoffer bliver mindst muligt. Et kostråd er fx at begrænse indtag af solsikkekerner og dermed også af cadmium, som findes i disse kerner. Et andet er spise varieret, fx fede og magre fisk. Endelig er der kemiske forureninger, hvor der endnu ikke er fastsat grænseværdier, fx bromerede flammehæmmere. Det betyder, at virksomhederne skal foretage en konkret vurdering af evt. indhold af stofferne i fødevarer og sikre, at indholdet ikke er til skade for menneskers sundhed.


Du finder hele listen over kemiske stoffer her under ”relateret indhold”


Akrylamid (procesforurening ved tilberedning af mad)


Sådan begrænser du akrylamid fra fx kartofler, korn og kaffe

Kulhydratholdige fødevarer danner ved ristning, stegning og bagning over 120 grader det kræftfremkaldende stof akrylamid. Hovedparten af danskernes indtag af akrylamid kommer fra pomfritter og andre stegte kartoffelprodukter og kaffe. En anden fødevare med akrylamid er ristet brød.

 

Sådan gør du

Steg ved lav temperatur, undgå hård stegning og brankning

• Steg kartofler til gul og ikke til brun - og rist brødet til gul og ikke til brun
• Kog mere, steg mindre og brug gerne mikrobølgeovn

 

Hvor får danskerne akrylamid fra?

• Ca. 35 % kommer fra kartoffelprodukter
• Ca. 30 % kommer fra kaffe og kakao
• Ca. 10 % fra chips og chokolade
• Knap 15 % fra brød
• De sidste 10% kan komme fra fx morgenmadsprodukter, kager og andre snacks.

 

Se hvordan indholdet af akrylamid stiger i takt med at pomfritterne bliver mørkere


Akrylamid i pomfritter 

Billede af indhold af akrylamid i pomfritter ses på denne side.

 

Spis fuldkorn

Fuldkorn er sundt, og fx fuldkornsbrød og havregryn har ikke et højt indhold af akrylamid. Indholdet vil stige ved ristning af fx brødet på brødristeren. Fuldkorn er fyldt med sunde fibre og har en gavnlig effekt, som modvirker kræft.

 

Sådan får du mindre akrylamid fra kartofler:

• Opbevar kartoflerne uden for køleskabet. Under 6 grader stiger sukkerindholdet i kartoflerne, og dermed øges dannelsen af akrylamid ved opvarmning. Men opbevar dem ikke lyst, så bliver de grønne og danner de giftige glykoalkaloider

• Læg de skårne rå kartofler i vand i 20 minutter, inden du bager/steger dem. Det vil skylle noget af stivelsen ud og dermed formindske dannelsen af akrylamid

• Blancher/giv kartoflerne et let opkog - før du friterer, det reducerer også noget af sukkerindholdet

• Skær tykkere kartoffelstykker – så overfladen bliver mindre i forhold til volumen

• Frasorter mørke kartofler, ristet brød og lignende, der har fået for meget varme - og dermed et særligt stort indhold af akrylamid

 

Gå efter den mørkt ristede kaffe

Akrylamid dannes under ristningen af kaffe. For kaffe er dannelsen af akrylamid dog lidt atypisk i forhold til andre produkter. Her gælder det ikke, at jo mørkere ristet jo højere indhold af akrylamid, idet en mørk ristning af kaffen betyder, at den akrylamid, som opvarmningen har dannet, begynder at blive nedbrudt igen. Mørkt ristet kaffe indeholder altså mindre akrylamid end mellemristet kaffe. Vær opmærksom på, at det meste af den kaffe, du finder på supermarkedets hylder, er mellemristet.

 

Som gravid bør du højst drikke to kopper kaffe om dagen

Fødevarestyrelsen fraråder ikke danskerne at drikke kaffe, men husk at drikke andet end kaffe. Gravide bør højst drikke to kopper kaffe om dagen, fordi kaffen har et højt indhold af koffein.
Ved at begrænse indtaget af kaffe, reducerer du også indtaget af akrylamid. 


Arsen (uorganisk)

Arsen er et sporelement, som findes blandt andet i vand, fisk, ris og tang. Uorganisk arsen findes overalt i jord og grundvand og dermed også i drikkevand, ris og visse typer af tang. I Danmark er der grænseværdier for indholdet af arsen i drikkevand. Grundstoffet, der på dansk hedder "arsen", hedder på engelsk "arsenic". Der skelnes mellem organisk bundet arsen og uorganisk arsen. Det er det uorganiske arsen, der er sundhedsmæssigt bekymrende. Fisk og skaldyr kan have et højt indhold af total arsen, men det skyldes indhold af organisk bundet arsen, som generelt ikke er bekymrende. Drikkevand og ris indeholder typisk uorganisk arsen, hvorfor der er fokus på risprodukter og drikkevarer i forhold til indtag af uorganisk arsen. Arsen optages i ris fra vandingsvandet og indholdet varierer meget fra sted til sted og land til land. Visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage bl.a. lungekræft og hudkræft hos mennesker.

 

Ris kan indgå i en sund kost

Ris kan indgå i en varieret, sund kost. Ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen, som er vurderet til at være kræftfremkaldende. Det betyder, at mennesker, der gennem mange år dagligt spiser mad med uorganisk arsen, har en forøget risiko for kræft. I forhold til børn skal man være særligt påpasselig på grund af deres relative store indtag i forhold til kropsvægt.

 

Er det bedre at spise en type ris frem for en anden type?

Brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldkornsris, indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Økologiske ris har ikke nødvendigvis et lavere arsen indhold, da optaget afhænger at det naturlige arsenindhold i vandingsvandet. Det er vigtigt at spise fuldkornsprodukter, herunder fuldkornsris, men variation er vigtig. Variation bør også omfatte morgenmadsprodukter, som ikke kun bør være risbaseret. Ris, herunder fuldkornsris, kan stadig sagtens indgå i en sund kost.  

 

Voksne bør begrænse risdrik og børn bør slet ikke drikke risdrik

Børn spiser og drikker mere end voksne i forhold til deres kropsvæg, hvorfor indtaget af risdrik er mest kritisk hos børn. Voksne bør dog også begrænse deres indtag af risdrik, da det generelt er ønskeligt at reducere indtaget af uorganisk arsen. Andre typer af plantedrik, fx havredrik, mandeldrik og ærtedrik, har langt lavere indhold af arsen end risdrik.

 

Undlad at spise hijiki-tang

Nori-tang, der ofte bruges til sushi, har ikke et højt indhold af uorganisk arsen. Men undersøgelser har vist høje indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen i prøver af Hijiki tang, som primært høstes i havene omkring Japan og Korea. Tangen er let at kende fra andre typer af tang ved, at den er sort og findes i trævlede strimler. Hijiki anvendes hovedsageligt i det traditionelle japanske køkken, typisk som en forret, men ikke i sushi. Hijiki sælges også til anvendelse i supper, salater og i grønsagsretter. Hvis du ved enkelte lejligheder har spist hijiki-tang, er det usandsynligt at risikoen for at få kræft er øget betydeligt på grund af dette indtag. Man du bør dog ikke spise hijiki-tang fremover.

 

Læs mere om uorganisk arsen i bla ris og tang her


Bly (miljøforurening)

Sådan begrænser du dit indtag af bly

Bly kan findes i frugt, grøntsager og kornprodukter, og kan derudover komme fra afsmitning fra fx glaseret keramik, krystalglas og guldkant på glas og porcelæn. De mest kritiske sundhedsmæssige effekter af bly er påvirkninger af centralnervesystemets udvikling, herunder evnen til at lære og huske. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at små børn er mest følsomme.


Skyl frugt og grønt

Bly kommer fra luftforurening og findes også i jorden pga forurening fra luften. Dette betyder, at indtag fra fødevarer kan mindskes ved at vaske afgrøderne grundigt. Jo større overflade i forhold til volumen - jo højere vil indholdet i grøntsager og frugt typisk være.

Grønkål har et højt indhold pga. den store krøllede overflade, og små bær har et højere indhold pr. kilo end store æbler.

Bly er en forureningstype, som ikke bliver optaget i afgrøderne, og derfor kan vaskes væk.


Kan bly fra blyforurening skylles af frugt og grønt?

Frugt og grønt som dyrkes i forurenet jord vil have varierende optag af forureningerne. Optaget afhænger både af afgrøden og af forureningstypen.

Eksempelvis er bly en luftforurening, som vil findes på bær, frugter og grøntsager – og i højst koncentrationer i afgrøder med en stor overflade, som fx bær og salat/kål/krydderurter.

Selv om jorden kan indeholde relativt meget bly vil det normalt ikke blive optaget i afgrøderne via rødderne, men tilføres via luften. Det meste vil kunne skylles af afgrøderne, men fx hindbær kan være svære at skylle grundigt.

Omvendt ses det med cadmium. Afgrøder vil optage cadmium fra jorden via rødderne og optaget afhænger af afgrødetypen. Der kan være stor variation i optaget af cadmium selv indenfor samme type afgrøde. Fx varierer optaget af cadmium mellem de forskellige kartoffelsorter.


Er det sikkert at spise frugt og grønt fra boder ved trafikerede veje?

Frugt og grønt udstillet i forretninger langs trafikkerede veje vil typisk ikke være et problem af to årsager:
• Der er en hurtig omsætning, hvorfor fødevarerne kun er eksponeret fra trafikos i kort tid, og
• frugt og grønt vil typisk blive skyllet inden det bliver spist.


Opbevar ikke portvin i krystalkarafler

Krystalglas indeholder op til 24 % bly, og hvis du opbevarer sure fødevarer/drikkevarer med lavt pH i krystalglas, vil der vandre bly fra glasset ud i drikkevaren. Jo mere sur drikkevaren er, jo mere bly kan der afgives til den drikkevare, der opbevares på karaflen.

En tilsvarende proces foregår, når du drikker af krystalglas, men her er tiden normalt for kort til, at glasset når at afgive bly af betydning.

Der findes blyfri krystalkarafler, der kan bruges hvis du ønsker at have portvin, whisky eller cognac stående i skabet gennem længere tid.


Vælg keramik uden bly og cadmium

Glasuren på keramik kan indeholde bly og cadmium, som kan afgives til fødevarerne. Spørg forhandleren, om der er bly og cadmium i glasuren, og gå efter produkter, der er fremstillet uden bly og cadmium.

Vær forsigtig med egen indførsel af kunsthåndværk fra fx ferierejsen i udlandet. Se efter glas og gaffelsymbolet eller andre oplysninger om, at genstanden er egnet til kontakt med fødevarer.

Vær også opmærksom på, at antikke genstande ikke er omfattet af reglerne for fødevarekontaktmaterialer. Det kan være svært at få oplysninger om indhold af kemiske stoffer og vurdere, om disse materialer er egnede til kontakt med fødevarer.

Glas- og gaffelsymbolet


Vær opmærksom på bly i dyrevildt

Dyrevildt som er skudt med blyholdig ammunition kan indeholde høje koncentrationer af bly – især i kødet rundt om skudhullet.

Børn under 7 år samt gravide bør derfor undgå at spise kød fra området omkring skudhullet.

Læs mere på siden om vildt eller hos Sveriges Livsmedelsverket: Nya råd för att minska bly i viltkött (svensk tekst)


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger  


BPA (Bisphenol A)

Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåser

Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof, hvor der er sat en meget lav grænse for afsmitning til fødevarer.


Hvor findes bisphenol A?

Bisphenol A kan findes i bl.a.:

• Plast og plastflasker af typen polycarbonat (fx beholdere til vandkøling). Polycarbonat kendes på, at det er et meget stærkt (ubøjeligt) og klart materiale – man kan evt. spørge, der hvor man køber flasker eller beholdere. Bisphenol A findes ikke i plastflasker til vand, øl eller sodavand.

• Lakken på indersiden af dåser til fødevarer og drikkevarer.

• Lakken på indersiden af metallåg og kapsler (fx til glasemballage). 

Se filmen "Vidste du ..."

 


Sådan kan du reducere indtaget af bisphenol A

Bisphenol A er ikke mærkningspligtig på emballagen. Nogle producenter mærker produkterne "Bisphenol A-fri"/"BPA-fri" eller lignende. Nogle plastprodukter er mærket i bunden med en genbrugstrekant. Hvis trekanten har tallet syv i midten, kan plasten indeholde bisphenol A.

• Kassér gamle, slidte eller revnede plastemballager.

• Brug emballagen til det, den er beregnet til. Tilbered ikke fødevarer i dåsen. Ved at opvarme dåser på fx bål eller grill kan de varmes op til temperaturer, som de ikke er beregnet til, og der kan afgives skadelige stoffer fra lakken på indersiden af dåserne eller fra trykfarven på ydersiden af dåserne.

• Opbevar altid fødevareglas stående. Så kommer fødevaren ikke i kontakt med evt. bisphenol A i låget.

§§

EU har forbudt brug af bisphenol A (BPA) i polycarbonatplast til sutteflasker, drikkekopper og –flasker  bestemt til børn under 3 år. Desuden må der ikke kunne afgives BPA fra lak og overfladebehandling til fødevarekontaktmaterialer, der bruges til mad, der er specielt beregnet til spædbørn og småbørn. Det er fx modermælkserstatning og babymad på glas og i dåser.


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger 


Bromerede flammehæmmere (miljøforurening)

Bromerede flammehæmmere er forbindelser, der tilsættes en lang række forbrugerprodukter for at hindre eller begrænse antændelsen af brandbare materialer i tilfælde af brand. Efter bortskaffelse af produkterne har stofferne i tidens løb forurenet miljøet og fødekæden. Mange bromerede flammehæmmere er persistente, bioakkumulerende og toksiske for både mennesker og miljøet. Derfor anbefaler EFSA (EU's fødevaresikkerheds agentur) at medlemslandene overvåger forekomsten af bromerede flammehæmmere i fødevarer. EFSA har vurderet, at for den almindelige befolkning er fødevarer den vigtigste kilde til optagelse af bromerede flammehæmmere. Det drejer sig især om optag via animalsk og vegetabilsk fedt og mejeriprodukter. Fødevarestyrelsen kontrollerer bromerede flammehæmmere i stikprøver af forskellige animalske fødevarer.

Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger 


Cadmium (miljøforurening)

Hvor får vi cadmium fra – og hvor meget cadmium må vi få fra kosten?

Cadmium er et tungmetal, der findes overalt i jorden. Det tilføres blandt andet ved brug af handelsgødning, ved atmosfærisk nedfald samt via spredning af slam fra rensningsanlæg.

Fødevarer er den største kilde til cadmium for ikke-rygere. Cadmium ophobes i nyrerne og leveren med en halveringstid på 10-30 år. Højt indtag af cadmium kan give nyreskader. Da cadmium findes i alle basisfødevarer er det vigtigt at justere indtaget af fx hørfrø, som har et meget højt indhold. Tilsvarende kan fødevarer som muslinger, rejer og mørk chokolade bidrage væsentligt ved højt indtag. 


Hvordan kan cadmium påvirke sundheden?

Cadmium ophobes primært i lever og nyrer, og giftvirkningen påvirker især nyrerne. Da ophobningen af cadmium i nyrerne foregår over mange år, ses effekterne især hos ældre mennesker, og stoffet kan bidrage til disses eventuelle nyreproblemer. Ny viden belyser specielle risikogrupper mht. biotil­gængeligheden af cadmium. Personer med en ringe jernstatus, fx gravide kvinder og kvinder med lavt jernindtag, kan optage mere cadmium end personer med god jernstatus. Desuden ser det ud til, at cadmium kan spille en rolle ved udvikling af osteoporose.

 

Hvor meget cadmium må vi indtage?

Det tolerable indtag blev i 2009 sat ned fra 7 μg/kg kropsvægt/uge til 2,5 μg/kg kropsvægt/uge af EFSA - EU's videnskabelig autoritet. Det betyder, at indtag af cadmium er vurderet at være mere kritisk end tidligere. De største bidragsydere til indtaget af cadmium gennem fødevarer er korn og kornprodukter samt grøntsager og de udgør henholdsvis ca. 50 % og 35 % af indtaget.

Det gennemsnitlige indtag af cadmium for voksne (15-75 år) udgør 42 % af det tolerable ugentlige indtag (TWI) på 2,5 μg/kg kropsvægt/uge, og ca. 5 % af de voksne danskere antages at have et indtag af cadmium, som er højere end det tolerable indtag. Det er derfor vigtigt at spise en varieret kost, som ikke omfatter store mængder af en enkelt fødevarekilde som fx hørfrø, som kan give et forholdsvis stort bidrag i forhold til ernæringsværdien.

Indholdet af cadmium i hørfrø kan variere, men et typisk niveau er omkring 300 mikrogram cadmium pr. kg. hørfrø. Hvis man spiser 25 g hørfrø pr. dag i gennemsnit (dvs. 175 g om ugen), vil man dermed få et indtag på ca. 50 mikrogram cadmium pr. uge fra hørfrøene. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har fastsat et tolerabelt indtag af cadmium til 2,5 mikrogram cadmium pr. kg legemsvægt pr. uge, hvilket svarer til 150 mikrogram cadmium pr. uge for en person på 60 kg. Med i gennemsnit 25 g hørfrø om dagen bidrager hørfrøene altså med ca. en tredjedel af det tolerable indtag af cadmium.

 

Fra hvilke fødevarer får vi cadmium? 

Tallene viser, at der er mange kilder til cadmium, og da det findes i alle basisfødevarer er det vigtigt at justere indtaget af f.eks. hørfrø, som har et meget højt indhold. Tilsvarende kan fødevarer som muslinger, rejer og mørk chokolade bidrage væsentligt ved højt indtag. Det er indtaget over lang tid, som har sundhedsmæssig betydning, og ikke indtaget den enkelte dag. Både konventionelle og økologiske produkter kan indholde cadmium. Du kan læse mere om udvalgte fødevarer der indeholder cadmium under "Specifikke fødevarer": chokolade, kakao, solsikkefrø, hørfrø, krabbekød, pilselv rejer.





Læs mere om Cadmium i fødevarer 

Kan vilde svampe indeholde tungmetaller?

Visse vilde svampe kan have et højt indhold af tungmetaller. Det gælder især vilde champignon, som bliver blegt gule ved berøring, fx Ager-Champignon. Hvis de spises ofte, kan bl.a. cadmium ophobes i nyrerne og skade dem. Svampe som Ager-Champignon bør kun spises et par gange om året.

Vilde svampe, der vokser langs trafikerede veje, kan også komme til at indeholde metaller og andre forureninger og bør derfor undgås.


Dioxin (miljøforurening)

Sådan begrænser du dit indtag af dioxin

Dioxin er en miljøforurening og stammer især fra afbrænding af affald og fra industriproduktion primært fra lande syd og øst for Danmark. Dioxin ophobes gennem fødekæden i alt animalsk fedt og findes især i fede fisk fra Østersøen, men også i kød og æg hos udegående dyr.


Gravide og kvinder i den fødedygtige alder skal begrænse indtaget af fede fisk fra Østersøen

Det er vigtigt at gravide spiser fisk, gerne 350 g om ugen heraf omkring 200 g fed fisk som laks, sild og makrel. Fordelene ved at spise fisk er langt større end ulemperne, men spis forskellige slags fisk, så mindskes risikoen for at få for mange miljøforureninger, der kan være i visse fiskearter.


Indholdet af dioxin i Østersøen er højt på grund af industriel aktivitet omkring Østersøen – specielt papirproduktion og papirblegning. Laks er en fed fisk, og laks fra Østersøen har et særligt højt indhold af dioxin.

Dioxin har en lang halveringstid i kroppen, så det er indtaget over lang tid, der er af betydning. Dioxin kan påvirke fosterets udvikling. Derfor er det særligt kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende, som skal begrænse deres indtag af østersølaks.

• Kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende bør højst spise én portion østersølaks på ca. 125 gram én gang om måneden.
• Andre bør ikke spise østersølaks mere end højst to gange om måneden af hensyn til dioxin-indtag.

Langt de fleste laks i butikkerne er fra opdræt eller fanget i andre farvande end Østersøen.


Begræns dit indtag af torskelever

Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af dioxin og PCB i torskelever fra torsk fanget rundt om i de danske farvande.

Begræns derfor dit indtag af torskelever til højst 120 g torskelever om måneden. Gravide, kvinder i den fødedygtige alder og børn bør slet ikke spise torskelever pga. de forhøjede indhold af dioxin og PCB.


Liste over fisk, du kan spise mere af

Hvis du ønsker at spise mere end 350 gram fisk ugen, så kan du vælge mellem disse fiskearter:

Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede ørred og laks.


Spis kun hestekød én gang om ugen

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kun spiser hestekød lejlighedsvis og højst én gang om ugen. Heste opkoncentrerer dioxin og PCB i større mængder end fx svin og fjerkræ.

Miljøforureningen optages også i kød, mælk og æg hos udegående dyr.


Begræns dit indtag af fårelever og lever fra råvildt

Får opkoncentrerer mere dioxin i leveren end andre dyrearter. Der er ikke noget problem med fårekød.

Lever fra råvildt kan have et højt indhold af metaller som fx bly, cadmium og kobber.


Dioxin i æg

Langt de fleste æg overholder grænseværdien for dioxin. Det er derfor generelt ikke et sundhedsmæssigt problem at spise æg fra udegående høns – økologiske eller konventionelle.

Det er dog set forhøjet indhold i æg fra mindre besætninger med udegående høns.

Hvis du gerne vil købe æg fra gårdsalg, er det derfor en god idé at købe æg fra forskellige besætninger.

Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt. Alle udegående dyr bliver eksponeret for miljøforurening fra fx luft, græs og vandhuller, og blandt andet kan der findes dioxin som en miljøforurening i æg. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Hvis du over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxinindhold, kan det på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Men langt de fleste æg overholder grænseværdien for fx dioxin. Det er derfor generelt ikke et sundhedsmæssigt problem at spise æg fra udegående høns – økologiske eller konventionelle. Det er dog set forhøjet indhold i æg fra nogle mindre besætninger med udegående høns. Hvis du gerne vil købe æg fra gårdsalg, er det derfor en god idé at købe æg fra forskellige gårde suppleret med æg fra supermarkedet. Du bør ligeledes supplere dine hjemmeproducerede hønseæg med indkøbte æg.

 

Æggene fra små hønsehold kan være forurenet med mere dioxin end det tilladte, særligt hvis der hyppigt er blevet brændt affald eller materialer i nærområdet. Vær derfor opmærksom på følgende, hvis du holder høns:

 

• Smid ikke aske eller andre affaldsprodukter fra fyr eller brændeovne ud i hønsegården, og lad ikke høns skrabe i gamle bålpladser.

• Undlad at brænde affald, herunder affaldstræ og spånplader på din grund/nabogrund.

• Forsøg at fremme væksten af græs, buske og træer i hønsegården, så jorden dækkes. Lav eventuelt et lille højbed med hønsenet over, og plant græs i det. Dermed dækkes jorden med græs, som hønsene kan spise, men ikke ødelægge.

• Er du i tvivl om tidligere ejer har brændt af i hønsegården, eller der hvor du vil etablere hønsegård, kan en mulighed være at fylde et nyt lag rent jord ovenpå den gamle.


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger  


Læs mere

Dioxin og PCB i fødevarer
Dioxin i fisk
Organiske miljø- og procesforureninger – kontrolresultater


Fluorstoffer i fødevarer (miljøforurening)

Fluorstoffer (også kaldet fluorerede stoffer eller perfluorerede forbindelser) er en stor gruppe af såkaldte per- og polyfluoroforbindelser (perfluoroalkylated substances, PFAS). Gruppen omfatter bl.a. PFOS (perfluorooctansulfonsyre), PFOA (perfluorooctansyre) og en lang række øvrige fluorerede forbindelser.  Fluorstoffer er vand- fedt- og smudsafvisende og har brandhæmmende egenskaber og er eller har været anvendt i bla. fødevare emballage, maling, i imprægnerings-, slip- og klæbemidler, tæpper, brandslukningsskum, samt i insektmidler (pesticider).

 

Fluorstoffer kan findes som forurening i animalske produkter, specielt fisk, men kan også komme fra overfladebehandlet pap- og papiremballage. Stofferne bioakkumuleres, er svært nedbrydelige og ophobes gennem fødekæden. Fluorstoffer kan være hormonforstyrrende. De kritiske effekter for PFOS og PFOA er forøget kolesterol i blodet og reduceret fødselsvægt. PFOS kan desuden reducerer respons ved vaccination af børn.

 

Forurening med PFOS i Korsør 2021

Kød fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening indeholdt i 2021 PFOS i store mængder, da kalvene havde græsset ved Korsør Brandskole, hvor forureningen med PFOS stammer fra.  Fødevarestyrelsen indsamlede i 2021 kalvekød, grøntsager, fisk og græs fra området omkring Korsør Nor, hvor brandskolen ligger. Forureningen stammer fra brandslukningsskum, som er blevet brugt på brandskolen i Korsør i flere år og har spredt sig via regnvand og spildevandsdræn til nærliggende kolonihaver og en eng, hvor der har gået køer og græsset. Det blev fundet høje koncentrationer af PFOS i kød og græs, hvilket tyder på at kalvene både har indtaget stofferne via græsset og fra vandløbet. Vandmiljøet ved Korsør Nor er også påvirket. I fisk og rejer er der dog kun fundet lave indhold af PFOS. Der frarådes dog fiskeri i nærheden af udløbet. Andre kommuner er i gang med at undersøge de områder, hvor der fx har været brandøvelsespladser i forhold til, om der kan være PFOS-forureninger, der kan påvirke afgrøder eller græssende dyr. 


Fluorid i tandpasta og the

Flour er et grundstof der også kaldes fluorid – det er det, der bruges i tandpasta. Indtag af for meget fluorid kan give skader på knogler og påvirke hjernens udvikling hos børn. Fluorerede stoffer/fluorstoffer omfatter ikke fluorid. Fluorerede stoffer som PFOS og PFOA mfl kan forurene fødevarer via mange forskellige kilder i miljøet. Det kan også stamme fra afsmitning fra fødevare emballage.

 

Fluorid i te: Indholdet af fluorid i te skyldes en naturlig akkumulering i tebladene under vækst og er ikke en forurening. Tandpasta indeholder ofte fluor, da flourid i mundhulen kan beskytte mod huller i tænderne. Der er i en ny undersøgelse fundet indhold af fluorid i drikkeklar te på op til 4 mg/liter og i naturligt mineralvand op til 2,5 mg/liter. Problemstillingen omkring naturligt mineralvand er dog kendt og er reguleret med EU regler. Der er ikke regler for fluorid indhold i te. I drikkevand er der en grænseværdi for fluorid på 1,5 mg/liter for maksimalt tilladeligt indhold. I naturligt mineralvand er der en EU grænseværdi på 5 mg/kg, men produkter med indhold højere end 1,5 mg/l skal mærkes med, at de ikke bør indtages regelmæssigt af spædbørn og børn under 7 år. 

Læs mere om fluorid i te på siden 'Specifikke Fødevarer' her


Ftalater (fødevarekontaktmateriale)

Er der ftalater i emballage?

Ftalater kan anvendes til at gøre plast af typen PVC blødt. Specielt ved kontakt til fede fødevarer, kan ftalater overføres.

Der er sat ekstra forsigtige grænseværdier for, hvor meget ftalat, der må afgives til fødevarer, da ftalater er hormonforstyrrende.


Ftalater kan bl.a. findes i:

Ftalater kan bl.a. findes:
• på indersiden af skruelåg i pakningen
• i udstyr i fødevareproduktion fx transportbånd
• i blødgjort plast (fx engangshandsker).

Tidligere har der været problemer med afsmitning af ftalater fra husholdningsfilm af PVC til fede fødevarer som fx ost og kød. Oftest er film til almindelig husholdningsbrug dog ikke længere fremstillet af PVC.

Der er ikke ftalater i køle- og fryseposer.

Der er andre kilder til ftalater end materialer til kontakt med fødevarer, fx indeklima og tekstiler.


Gode råd om emballage

• stil altid glas med skruelåget opad, da du derved mindsker kontakt mellem fødevaren og pakningen
• genbrug kun glas til den samme slags fødevare, som den der fulgte med glasset
• følg altid brugsanvisningen på emballagen


Generelt

Der er krav til afsmitningen af ftalater fra plastik anvendt til kontakt med fødevarer. Der er sat ekstra forsigtige grænseværdier til de fem af ftalaterne (DIDP, DBP, DINP, DEHP og BBP), så der tages højde for, at vi også udsættes for ftalaterne fra andre kilder. 


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger 


Kviksølv (miljøforurening)

Sådan begrænser du dit indtag af kviksølv fra fisk

Kviksølv findes som en miljøforurening, der ophobes gennem fødekæden. Gamle vilde fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv. Af de kendte vilde spisefisk i Danmark er det blandt andet store tun, som kan have et højt indhold af kviksølv. Fisk er dog generelt sundt, blandt andet fordi det indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner.


Spis fisk mindst 2 X om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg

Det er vigtigt at spise forskellige fiskearter af både de fede og magre fisk. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen, hvoraf omkring 200 gram helst skal være fed fisk.

Hvis du ønsker at spise mere end 350 gram fisk ugen, så kan du vælge mellem disse magre fiskearter: Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede fisk, fx ørred og laks.


Børn og gravide rådes til at spise fisk, men det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter

Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide, ammende, kvinder, der forsøger at blive gravide, og børn i alderen 3-14 år
• spiser forskellige fisk fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks.
• ikke spiser udskæringer af de store vilde fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj.
• højst spiser 1 dåse almindelig tun om ugen
• ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år slet ikke spiser de store fisk som tun, haj og gedde, heller ikke tun på dåse. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt.

Vær opmærksom på, at der gælder andre råd for fede fisk fra Østersøen, da de kan indeholde dioxin


Dåsetun har typisk et lavere indhold af kviksølv end tunbøffer, da de er fremstillet af små tunfisk

Der er findes dog også mere eksklusive produkter af dåsetun, hvor kødet kommer fra store tunfisk eller fra den hvide tunfisk. Disse produkter kan have et højere indhold af kviksølv.

Tunbøffer er generelt udskæringer fra større tunfisk og har derfor et højere indhold af kviksølv.


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger 


Medicinrester mm. i fisk og kød 

Lægemidler skal udskrives af en dyrlæge og anvendes ifølge dyrlægens anvisninger. Hver år tages der prøver for at tjekke for rester af lægemidler i dyr og animalske produkter. Dette gælder også for akvakulturfisk.

 

Fisk

Hvis du vil være helt sikker på at undgå medicinrester, skal du gå uden om fisk og skaldyr fra opdræt og i stedet spise vilde fisk og skaldyr fra havet. Det er ekstremt sjældent, at der findes lægemiddelrester via overvågning. Fødevarestyrelsen fører tilsyn på virksomhederne inkl. Fiskebrug og udtager stikprøver af fisk og foder til kontrol af kemiske forureninger samt rester af veterinære lægemidler samt indhold af uønskede stoffer. Der kontrolleres både danskproducerede fisk samt importerede fisk. Det samme gælder for fiske foder. De undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har lavet af opdrættede norske laks, viser meget lave indhold af miljøforureninger som dioxin og PCB. Indholdet af dioxin og PCB er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold på grund af det lukkede farvand og industrien i østersølandene gennem tiden. Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Indhold af kviksølv er især højt i store vilde fisk som fx sværdfisk og hajer. Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser ligeledes, at der ikke er problemer med for højt indhold af uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, herunder ethoxyquin i foder. Husk det er vigtigt at spise fisk! Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne spise omkring 350 gram fisk om ugen, heraf cirka 200 gram fede fisk.


Læs mere om kostrådet "Spis mere fisk"

 

Kød

Danmark har i mange år haft en omfattende kontrol med medicinrester i fødevarer, og i dag er der fælles EU-regler på området. Det er derfor sjældent, at der er rester af medicin i de danske dyr, der slagtes, og som ender på vores spiseborde. Kun i ca. 0,1 pct. af de undersøgte planlagte prøver er grænseværdierne for medicinrester i husdyr overskredet (veterinære lægemiddelrester). I tilfælde af overskridelser følges der op over for de ansvarlige producenter fx med bøder.

 

Læs mere i Veterinære lægemiddelrester i fødevarer

 

Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger  


Naturlige giftstoffer (naturligt forekommende i fx planter)

I frugt, grønt og svampe findes der stoffer, som kan være giftige for mennesker. Stofferne er en del af organismernes forsvar og findes naturligt i fødevaren eller opstår ved forkert opbevaring. Der skelnes mellem stoffer, som dannes naturligt i planten, og stoffer, som dannes af skimmelsvampe, som vokser på planten, også kaldet mykotoksiner. Mange naturlige giftstoffer forekommer normalt i så små mængder, at de ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Andre stoffer kan give anledning til akutte forgiftninger, der kan undgås, hvis fødevarerne behandles rigtigt. Fx indeholder tørrede bønner fra naturens hånd lektiner, som kan give opkastning og diarré. Lektiner nedbrydes, hvis bønnerne sættes i blød og koges rigtigt, inden man spiser dem.

 

Nogle giftstoffer, fx lektiner i tørrede bønner, ødelægges af varme. Derfor er det vigtigt, at tørrede bønner koges, før de spises. Forkert opbevaring og håndtering kan øge indholdet af giftstoffer til et sundhedsskadeligt niveau, fx solanin i kartofler eller histamin i fisk. 

 

Der er stor forskel på, hvordan de naturlige giftstoffer virker. Nogle af stofferne har langtidsvirkninger og kan være kræftfremkaldende, mens andre giver akutte forgiftninger. Nogle stoffer kan desuden have sundhedsfremmende effekter i nogle doser og være giftige i andre doser. Der er grupper i befolkningen, der skal passe særligt på bestemte fødevarer. Gravide bør fx holde igen med koffein fra kaffe og cola, personer med for højt blodtryk skal passe på med at spise for meget lakrids, og nyrepatienter bør holde sig fra stjernefrugt.

 

Læs mere om tilberedning, at undgå forgiftning, kontrol, lovstof mm i leksikon siden "Naturlige giftstoffer" her 


Pyrrolizidinalkaloider (PA)

Planter kan blive forurenet i nærheden af ukrudt, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizzidin-alkaloider). Derfor finder man indimellem PA i produkter som the, krydderier og honning. Nogle plantearter tilhørende fx Kurveblomstfamilien og Rubladfamilien danner naturligt PA. PA-holdige fødevarer er uønskede, fordi de er giftige for leveren, og fordi de i dyreforsøg viser sig kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæg.

 

Undersøgelser har vist, at det er svært helt at undgå PA, da nogle fødevarer kan blive forurenet bare ved at være i umiddelbar nærhed af forskellige ukrudtsplanter, der naturligt producerer PA.
Ifølge det tyske risikovurderingsinstitut BfR (Federal Institute for Risk Assessment) er det særligt rooibos te, sort te, grøn te og honning, som forbrugere hovedsageligt får plantegiften fra. Også kamillete, fennikelte og pebermyntete har vist sig at være forurenet med PA ifølge undersøgelser fra bl.a. Tyskland, Schweiz og Belgien.

 

Læs mere om PA i The, Kaffe og vin under Specifikke Fødevarer her


Nitrit (tilsætningsstof/processforurening)

Vær opmærksom på nitrit

​Nitrit må bruges i kødprodukter som tilsætningsstof for at hæmme udviklingen af bakterien, der kan give pølseforgiftning. Men stoffet har den sideeffekt, at det kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødet. Danmark har lavere grænseværdier for brugen af nitrit end i resten af EU.


Der er ikke særlige anbefalinger for spædbørn



Danmark har ekstra lave grænseværdier for indhold af nitrit

Danmark har siden 1995 haft særregler for anvendelse af nitrit (E249 og E250) i kødprodukter ud fra hensyn til beskyttelse af folkesundheden. På trods af de lave grænseværdier, har Danmark været i stand til at bekæmpe pølseforgiftning.

Kødprodukter, der bliver solgt i Danmark, som er produceret i udlandet, skal også overholde de danske grænseværdier.


Vælg økologisk, hvis du vil undgå produkter, hvor der er tilsat konserveringsstoffet nitrit

I Danmark er der ikke nogen danske virksomheder, som har fået tilladelse til at tilsætte konserveringsstoffet nitrit i økologiske kødprodukter. 

Der er få undtagelser, hvad angår økologiske udenlandske kødprodukter, hvor der er givet en særlig godkendelse af den pågældende udenlandske myndighed for brug af nitrit. Det er derfor muligt at købe udenlandske økologiske pølser m.v. i Danmark, som er tilsat nitrit. Der vil også kunne forekomme indhold af nitrit, som stammer fra et naturligt indhold af nitrat i fx tilsatte grøntsager og grøntsagsekstrakter.


Sådan får du mindre nitrit i madpakken

- vælg dansk, økologisk kødpålæg, hvis du vil undgå nitrit
- skær ned på mængden af saltet- og forarbejdet kødpålæg (spegepølse, rullepølse, saltkød, skinke etc.), hvis det bliver til mange stykker
- brug gerne kød fra aftensmaden dagen før i madpakken: frikadeller, hakkebøf, kyllingefileter, fisk, fiskefrikadeller, skiver af steg m.m. 


Læs mere i Fødevarestyrelsens kostråd om kød og kødpålæg

Få flere tip til en sund madpakke i ’Gi’ madpakken en hånd’ 


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger 


Pesticidrester

Sådan får du færre pesticidrester i dine fødevarer

Pesticidrester i fødevarer er godt regulerede, godt kontrollerede og grundigt vurderede. Men jo færre pesticider, jo bedre. For dig, naturen og grundvandet.

Ved at købe fødevarer, der dyrkes med så få sprøjtemidler som muligt, er du med til at fremme en mere miljørigtig produktion samtidig med, at du reducerer dit indtag af pesticidrester gennem kosten.


Spis varieret – også når du spiser frugt og grønt

Grænseværdierne for pesticidrester i frugt og grønt er sat ud fra et normalt forbrug af hver enkelt frugt eller grønsag. Hvis du spiser ekstremt meget af den samme type frugt eller grønsag hver dag, kan du få for meget af et sprøjtemiddel. Spis derfor altid varieret.


Spis masser af frugt og grønt - hver dag.

Frugt og grønt er en vigtig del af en sund kost. Frugt og grønt indeholder vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser minimum 600 gram frugt og grønt om dagen.

De gode egenskaber, som frugt og grønt har, overstiger den begrænsede risiko, der er ved at indtage fødevarer, som kan indeholde små mængder sprøjtemidler. Risikoen for at blive syg er større, hvis man ikke spiser frugt og grønt hver dag.


Vælg økologisk

Økologiske afgrøder er dyrket uden eller med meget få sprøjtemidler. Derfor indeholder økologiske fødevarer meget sjældent pesticidrester. Ved at vælge økologisk frem for konventionelt sparer du dig selv og miljøet for sprøjtemidler.

At spise økologisk frugt, grønt og kornprodukter er en god og sikker mulighed for at undgå pesticidrester fra fødevarer mest muligt.

Der må kun ved særlige behov anvendes nogle få former for sprøjtemidler i økologisk dyrkning. Derfor findes der stort set ikke pesticidrester i økologiske afgrøder.

Kun i få tilfælde registrerer Fødevarestyrelsen pesticidrester i økologiske fødevarer. Der er som oftest tale om meget små mængder, der sandsynligvis skyldes forurening fra områder, som dyrkes ikke-økologisk, eller sammenblanding af økologiske og ikke-økologiske fødevarer.


Tænk over, hvor frugten og grønsagerne er dyrket

Fødevarestyrelsen finder generelt færrest pesticidrester i frugt, grønt og korn, der er dyrket i Danmark. Hvis du vil mindske dit indtag af pesticidrester, er det derfor en god idé at se på, hvor dine fødevarer er dyrket.

Undersøgelser har faktisk vist, at danskerne kan reducere deres pesticidindtag med en tredjedel blot ved at spise dansk frugt og grønt i stedet for udenlandsk, hvor der er et dansk alternativ. Fx stadig spise udenlandske appelsiner, men altid vælge danske æbler.

Du kan læse mere i den seneste overvågningsrapport (2012-17)
Sprøjtemidler.


Hvilke typer dansk frugt og grønt indeholder færre pesticidrester?

Danske æbler, pærer, tomater, gulerødder og kartofler indeholder betydeligt færre pesticidrester end de udenlandsk producerede. DTU Fødevareinstituttet har vist, at man kan reducere sit indtag af pesticidrester med en tredjedel ved at vælge danske afgrøder, hvor det er muligt.


Udenlandsk frugt og grønt overholder reglerne for pesticidrester

Du behøver dog ikke være bange for at købe og spise frugt og grønt fra andre lande end Danmark. Næsten alle produkter, der kommer over Danmarks grænser, overholder reglerne for pesticidrester. Reglerne er skrappe, og der er generelt stor sikkerhed indbygget i grænseværdierne.


Skyl altid frugt og grønt

Nogle pesticider sidder på overfladen, andre sidder i frugtkødet. Derfor kan du ikke være sikker på, at du fjerner alle pesticidrester ved at skylle eller skrælle frugt og grønt. Men ved at skylle frugt og grønt fjerner du også nogle bakterier, virus og snavs.


Skal jeg skrælle frugt og grønt?

Nogle afgrøder, fx æbler, spiser man oftest med skrællen, og det kan du roligt blive ved med. Der findes fx mange gavnlige vitaminer og fibre i skrællen.


Brug økologiske citrusfrugter, hvis du skal spise skrællen

Konventionelle citrusfrugter er ofte behandlede på overfladen.

Hvis man skal bruge skal af citrusfrugter, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man altid bruger økologiske frugter. Det er fordi, man ved fastsættelse af grænseværdierne for citrusfrugter går ud fra, at man oftest skræller citrusfrugter, inden man spiser dem.

Det er også generelt en god idé at vaske hænder, når du har skrællet citrusfrugter. 


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger 


Svampegiftstoffer (eller mykotoksiner dannet af svampe)

Sådan undgår du svampegiftstoffer fra fødevarer

Svampegiftstoffer i fødevarer kommer fra vækst af skimmelsvampe på afgrøden og kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene. Ochratoksin A er en af de mest almindelige svampegifte på vores breddegrader. Det findes i bl.a. korn, alt efter hvor meget regn der falder under høsten, og hvor hurtigt kornet tørres. Ochratoksin A findes også i rosiner, vin, druesaft, lakrids, visse krydderier, kakao og kaffe, som er dyrket i varmere lande.


Spar på rosiner til børn

Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A.

Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne. Det giver ikke så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter.

• Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner.
• Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.


Generelt om svampegiftstoffer i tørret frugt

I tørret frugt, fx rosiner og figner, kan der dannes svampegifte som aflatoksiner. Hold derfor lidt igen med tørret frugt, og variér mellem forskellige typer. Det er det samlede indtag over længere tid man bør skrue ned for (mange uger/måneder), og derfor ikke specielt problematisk hvis lillesøster får rosiner fx 3 dage i træk. 


Frasortér deforme nødder

Svampegiften aflatoksin kan ikke ses, men væksten af skimmelsvamp kan have påvirket nøddens vækst, og derfor har deforme nødder ofte et højere indhold af aflatoksiner.

Risikoprodukter er primært paranødder, pistacienødder, jordnødder/peanuts, mandler og hasselnødder.

Aflatoksiner kan dannes i nødder, men kun i tropiske og subtropiske områder. Der er derfor ingen risiko ved at spise danske nødder.


Sundt fedt over for svampegiftstoffer – hvilke nødder er bedst?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser op til 30 gram usaltede nødder om dagen, da nødder har et højt indhold af det sunde fedt og har en forebyggende effekt på hjertekarsygdomme.

Nogle nødder kan dog indeholde aflatoksiner. I en risk/benefit-vurdering fra DTU Fødevareinstituttet har man holdt det gavnlige i nødder op imod det skadelige, og her viser afvejningen, at de gavnlige effekter er størst i nødder som cashew, jordnødder/peanuts, mandler (uristede), pekan, macadamia og valnødder. Derimod kan pistacienødder og paranødder lettere have et indhold af aflatoksiner.

Der er EU-grænseværdier for tilladt indhold af aflatoksiner, men kontrollen er svær, da den skimmelsvamp, som danner aflatoksiner, kan gemme sig i et hjørne af partiet, mens resten af partiet er uden aflatoksin.

Data tyder også på, at der kan dannes ret høje koncentrationer af akrylamid, når mandler ristes, mens der ikke er samme problem ved ristning af andre typer af nødder.


Svampegifte nedbrydes ikke ved tilberedning

Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning.


Undgå at få svampegiftstoffer i din juice, når du presser æbler og pærer

Æbler og pærer kan indeholde svampegiften patulin, og det skal du især være opmærksom på, hvis du presser saft af frugterne.

• Behandl frugterne så skånsomt som muligt
• Opbevar frugten i rene beholdere
• Undgå al rådden frugt, også frugt med kun mindre rådangreb
• Opbevar frugten under 5 grader, indtil den presses
• Frugtsorter med åbent bæger/top er særligt modtagelige over for råd ved kernehuset. Skær æblet igennem og kig efter råd ved kernehuset inden presning
• Saftpresser og andet udstyr skal være rent


Det er en myte, at indholdet af mykotoksiner er forskelligt i økologisk og konventionelt dyrket korn

Mykotoksiner kan findes i bl.a. korn, men for de mest almindelige er der fastsat EU-grænseværdier, som skal sikre, at indholdet ikke er sundhedsskadeligt.

I korn kan der generelt findes to grupper af mykotoksiner:

• Fusariumtoksiner, som dannes af fusariumsvampe, mens kornet vokser på marken – fx DON (deoxynivalenol), T-2, HT-2, zearalenon og fumonisiner.
• Ochratoksin A, som dannes efter høst, når kornet er oplagret.

Der vil normalt ikke være forskel på indholdet af mykotoksiner i økologiske og konventionelle produkter. Der er dyrkningsforhold, som kan være fordelagtige under begge produktionsmåder, og generelt er klima og kornsort de vigtigste faktorer. Der har for år tilbage været problemer med ochratoksin A især i økologisk rug – men tørring og lagring er efterhånden blevet så god, at der meget sjældent ses problemer.

I modsætning til mug kan mykotoksiner hverken ses eller smages. 


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger  


Svampegiftstoffer (mykotoksiner)

I nødder kan der dannes svampegifte (mykotoksiner).

Skimmelsvampe forekommer udbredt på landbrugsafgrøder. De mykotoksiner, som oftest påvises i foder og fødevarer, dannes af slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium. De mykotoksiner, der herhjemme hovedsagelig fokuseres på i forbindelse med fødevarer, er aflatoksiner, ochratoksin A og forskellige fusariumtoksiner. Forurening af fødevarer med mykotoksiner er et velkendt problem, og det vurderes, at omkring 25 % af afgrøderne på verdensplan årligt forurenes med mykotoksiner.

Aflatoksiner findes i nødder og tørrede figner, men kan også findes i fx ris og majs. Risikoprodukter er primært paranødder, pistacienødder og jordnødder, men også produkter som mandler og hasselnødder. Aflatoksiner dannes normalt kun i tropiske og subtropiske egne, dvs. i varmere klimaer end i Danmark, og findes derfor ikke i dansk producerede råvarer. Forekomst af aflatoksiner og andre mykotoksiner i fødevarer er typisk meget uens fordelt i et parti. Det vil ofte kun være fx nogle af fignerne i et parti, som er forurenede, mens hovedparten af fignerne kan være i orden. Der er EU regler for kontrol med aflatoksiner i tørrede figner. Ved kontrol af, om grænseværdierne er overholdt skal afhængigt af partiets størrelse udtages op til 100 delprøver af 300 gram for at øge sandsynligheden for, at de forurenede figner fanges i prøvetagningen. EU importrestriktioner på disse risiko produkter, som pålægger eksportøren at få lavet analyser af aflatoksiner for hvert parti, de eksporterer til EU. Samtidig bliver en del af partierne yderligere kontrolleret med kemiske analyser ved importen til EU. 

Læs mere om mykotoxiner 

Læs mere om svampegiftstoffet Aflatoxin

Læs mere om Mykotoksiner i foder 



Tjærestoffer (PAH) (processforurening)

Sådan undgår du tjærestoffer (PAH) i din mad

Ved tilberedningsprocesser, som fx grillstegning, røgning og tørring, kan kræftfremkaldende tjærestoffer (PAH) både overføres til fødevaren samt dannes i fødevaren.

PAH skader arveanlæggene, påvirker immunsystemet, påvirker forplantningsevnen og er kræftfremkaldende.


Vær opmærksom når du griller

• Undgå at branke kødet – skær brændte stykker og flader væk eller kasser maden.

• Det er en fordel med mindre kødstykker samt at forkoge eller marinere kødet, så det ikke skal stege så længe.

• Vend kødet hyppigt.

• Undgå at fedt drypper ned på varmekilden – anvend gerne drypbakke eller pak maden ind i folie.

• Stegesky fra grillning indeholder tjærestoffer og bør derfor ikke bruges til sovs.

• Skab størst mulig afstand mellem fødevare og varmekilde (gerne 20-25 cm).

• Grill fødevarer med lavt fedtindhold (fx mager fisk og grøntsager).

• Sørg for god lufttilførsel til forbrændingen.

• Vent med at tilberede maden, til der er gløder – det gælder både grill og bål.

• Sørg for rene lavasten, hvis du bruger gasgrill. Dannelse af PAH vil normalt være lavere ved gasgrill i forhold til, når du griller med kul.

• Undgå at grille eller stege på bål for ofte.

Læs mere om Fødevarestyrelsens grillråd



Spis varieret

Spis ikke grillmad og røgvarer hver dag, da produkter som fx røget laks, sild og ål også kan indeholde PAH fra rygeprocessen.

Fødevareindustrien bruger nogen gange røgaroma som alternativ til røgning. Røgaromaer fremstilles af røg, som bliver adskilt og renset, hvilket betyder, at de indeholder færre tjærestoffer, end der dannes under en traditionel røgning.

Varier mellem forskelligt tørret frugt, da visse former for tørret frugt, fx bananchips, kan indeholde PAH. Her stammer PAH fra friturestegning af bananstykkerne i kokosolie, når de laves til chips. 


Du kan læse mere om fødevarer og miljøforureninger, produktionshjælpemidler, stoffer dannet ved forarbejdning og tilberedning af maden, naturlige giftstoffer i maden, afsmitning fra fødevarers kontakt med materialer og genstande her:

Link til siden Kemiske Forureninger  


Loading...